Silhouetter

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at |http : //books . google . com/

%ibtavp

oftge

IBnfbersiitp of røføcon^fn

aCQtJEBT OF

JULIUS EMIL OLSON

laSB- -I9U

PROPE^BQR OF SCANOINAVIAN

■ A

\0I2,

dbyGoogk

Digitized by VjOOQIC

MX: . t^fi) , . y ^

LAURA KIELER:

SILHOUETTER

ODENSE

MiLo'sKE Boghandels Forlag

MiLO'SKE BOtiTRYkKisRI
1887.

dbyGoogk

Ret til oversættelse forbeholdes.

Digitized by VjOOQIC

622913 ^o

Indhold.

Side.

I, Henrik Ibsen i København 1

II. Bjørnstjerne Bjørnson og Peterskirken i Rom 19

III. Zacharias Topelius 39

IV. Fru Jerichau 61

V. Louise Michaeli 74

VI. Camilla CoUett 87

VII. Ole Toksværd Tuxen 116

9

dbyGoogk

dbyGoogk

leirit lisen i EeMam

^

bsen i København 1
Jeg kender ingen større modsætninger end Ibsen
og København. Jeg véd knapt nogen af Evropas
hovedstæder — Paris, Wien måske undtagen — , i
hvilken Henrik Ibsens skikkelse i følge naturens
orden må stå så isoleret for sig, så ejendommelig
fremmed, afstikkende som i København.

De spørger: hvorfor? Ganske simpelt hen, fordi
han er en fuldblods nordmand. Og hvis De vil gå
mig skarpere på klingen, — nu vel 1 Der gives en
floskel, for tiden så udtværet og komisk, at den
snart er bleven en umulighed.

. Ikke desto mindre vil jtg vove forsøget og i
dette tilfælde tillade mig at benytte den. »Hugget
ud af granit!« »Hugget ud af Norges Qælde«', hvor
»Dovregubben« fra Arilds tid af har haft sin residens!

Lnura Kieler: Silhouetter. 1

Digitized by VjOOQIC

Henrik Ibsen i København.

Med stenens kantede omrids, med stenens kolde
hårdhed vankede han om her i den Hvlige færdsel
på Københavns gader, sad i parkettet i det kongelige
theater, stod ved bordet i gildet i studentersamfundet
med glasset i hånden, ombølget af »russernes« vivat-
råb, af danskernes lette, sprudlende veltalenhed,
medens de oratoriske fyrværkeriraketter knaldede
ham om ørene. Selv stammende, forlegen, søgende
efter ordet, sandhedskærlig afvisende, hvad der var
ham for meget 1

Farligt lige over for en mand som Henrik Ibsen
at komme med smiger, at sige mere, end hvad man
senere kan og vil stå ved. Sér I ikke det ironiske,
neppe mærkehge smil om hans mund?

I Norge frabad han sig æren af tvende fakkel-
tog. Han er for nøgtern, for sky lige over for
ovationer.

Tilvisse: en nordmand mellem dansker. En
nordmand så lidt dansk som vel muligt, en nord-
mand, i hvis slægt man skulde forsværge, der nogen
sinde kunde have rullet en eneste dråbe dansk
blod. Jotulen selv, der var trådt frem af fjældet
og havde begivet sig ud på en Danmarks-fart 1

Og dog — når man så' ham her, stræng, til-
knappet og tavs, så ægte norsk, slog det pludselig
'. ned i én som et lyn:

Denne nordmand havde i tre og tres hjærte for
■ »en broder i nød«. Med indignationens liden-
, skab tilråbte han nordmænd som svenskere :
»Min bro'r, hvor ble\ du af?«

dbyGoogk

Henrik Ibsen i København,

Derfor — om ikke for andet — vil Danmark
altid stå i taknemmelighedsgæld til Henrik Ibsen.
Vistnok har Danmark krav på hans erkendtlighed
fra den tid, da han selv var i nød, og Norge var
ham en hård moder, men lige meget ! Hvor meget
man end vil holde hænderne for ørene: fra tre og
tres af vil råbet ubønhørligt, dømmende blive ved
at lyde fra slægt til slægt:

»Min broV, hvor blev du af?«

Det er Henrik Ibsens røst.

»Hvert stormsuk, som i Norge går
langs li fra Danmarks hav,
dig spørgende med rædsel slår:
Min bro'r, hvor blev du af?
Jeg stred en livsens strid for nord;
mit hjemland blev en grav;
jeg spejded' over bælt og fjord
forgæves dine snekkers spor,
min bro'r, hvor blev du af?

Det var en drøm. Vågn stærk og kæk
fra folkesøvn til dåd!
En bro'r i nød ! Hver mand på dæk ;
her gælder rappe råd!

End kan det stå i saga slig:

dansk, dansk er Thyras vold.

End Dannebrogs forrevne flig

kan over Nordens fremtid rig

slå ud sin røde fold!«

Har den nordiske enhedstanke, den skandinaviske

1*

Digitized by VjOOQIC

Henrik Ibsen i København.

idé, nogen sinde givet sig luft som i dette digt?
I digtet til Frederik den 7des minde?

Aldrig! Og derfor drev den samme broderhånd
Henrik Ibsen til at sætte Karl den 15de en
mindesten »Uden navn«:

»Til den ridderligste sender
jeg som krans et navnløst digt.
Jeg forstår, hvor sværdet brænder,
rustent, i de bundne hænder.

Arme, kongelige fugl!«

I december 1870 kom ballonbrevet til
Stockholm, til fru L i m n é 1 1.

Der var stort selskab den aften i hendes hus.
Jeg var netop hendes gæst, og som den eneste til-
stedeværende norsk, blev jeg anmodet om at læse
ballonbrevet højt.

Det var en let sag. Ibsens håndskrift er sirlig,
præntet.

Jeg glemmer ikke så let, hvilket indtryk det
gjorde på de tilstedeværende svenskere, da vi kom
til digtets ene linje:

»Husk på Dybbøls faldne helte 1«

De stod tavse, alvorlige i den oplyste salon.
De anede noget stort, der med hensyn til tids-
afstanden var dem lige ind på livet.

Det gør mig ondt, Henrik Ibsen i korrekturen
forandrede det til:

»Kongedybets muntre helte«.

Digitized by VjOOQIC

Henrik Ibsen i København.

Kongedybet er så ofte bleven besunget, medens
Dybbøls forsvarere —

Nu, i »Historisk månedsskrift«, juniheftet 1885,
tillod jeg mig at antage, at i Dybbøl skanser blev
i alt fald enkelte af Ibsens ideale fordringer så
nogenlunde honorerede. Under alle omstændigheder
har han en gang regnet dem til det, der kan

»fremad leve,

som en digters sang kan hæve«.

Men de anekdoter, der blev givne til bedste i •
løbegravene ved Dybbøl, dem vil Ibsen ikke kunne
forstå. Franskmændenes og danskernes natur at
kunne gå i døden — nu ja, med en vittighed —
en livsfrisk latter, kan nordmanden i det hele taget
ikke fatte. Det er hans natur en gåde.

Til Øresund er Ibsens navn knyttet ved ufor-
glemmelige bånd. Det Øresund, hvor han selv i
ånden så fru Hejbergs glansroller, én for én som
en samlet flåde passere revue :

»Bundet til en nat ved sundet — «.

En ensom mand!

Han kalder sig selv således, og andre kalder
ham således.

En mand, der flytter milepælene længere og
længere ud og står på vagt, spejdende efter solens

Digitized by VjOOQIC

Henrik Ibsen i København.

opgang. Så snart han bliver indhentet, viger han
sky tilbage og kæmper sig længere ud på vidderne
over »stenrøse og urder«. Han venter ikke for at
se, om de andre følger efter.

En pionér, der er foran sin tid, og derfor altid
må stå alene ! Han hæver banneret, går frem over
højfjældet, peger ud i det fjærne og råber: »Excelsior!«

Man kunde blot ønske den utrættelige vandrer,
at han imellem vilde unde sig nogle øjeblikkes rast
og se sig tilbage fc'r at forvisse sig om, hvor langt
stykke vej der dog er tilbagelagt. Det vilde tage
en del af bitterheden ud af hans sind. Men i
Spielhagens »Reih' und Glied« vil han ikke blive
indrulleret.

Henrik Ibsen kan ikke følge i sluttet trop. Han
ser fremtidskolonnerne rykke frem ! Han trækker
sig tilbage. — Altid foran! — Med andre ord, det
vil sige med bibelens ord: »Den, som lægger hånden
på ploven og ser sig tilbage — — — «.

Ganske vist en nordmand fra top til tå, men
en nordmand, i hvem der ikke findes humbug, heller
ikke Per Gynts brovten.

En nordmand, der tilmed har så meg^n selv-
kritikens angst for at gøre sig latterlig, at den
næsten kunde kaldes dansk.

Ganske vist en ensom mand, en forsigtig mand,
der, så snart talen falder på levende personer, for-
nemlig på hans samtidige blandt kunstnerne, øje-
blikkelig knapper sin frak igen lige til halsen og
sidder der foran en, utilgængelig, fåmælt, lader kun

dbyGoogk

Henrik Ibsen i København.

de højst nødvendige ord slippe over de tæt sammen-
pressede læber.

Men så snart man nævner idéerne, de store
døde, — kalder man ham så for en indesluttet
mand, så kender man ham ikke.

Jeg erindrer vel den københavnske selskabs-
verdens skuffelse, da fru Hejberg for en del år
siden indbød den på Henrik Ibsen.

Ibsen gik om mørk og »stur« og sagde ikke et
ord. Det var just" ikke interessant, det var tilmed
kedeligt.

En tid efter fik fru Heiberg sendende fra Dresden
sit bekendte rimbrev.

Oprigtig talt! Når den store digter er hjemme
hos sig selv, sidder rigtig hyggelig og lunt og har
en eller to — tre om sig, som han kender, nærer
sympathi for og NB. tror, det vil sige: ingen
mistanke har til, at de på en eller anden måde vil
tage ham til indtægt, da kan denne tavse mand,
for hvem ordet ikke falder let, pludselig blive vel-
talende.

Jeg har to gange set ham på sin vis oprømt,
enthousiastisk. Den ene gang, da »Kongsæm-
n e r n e « var bleven opført i Berlin og han havde
været hertugen af Meiningens gæst; den anden
gang, nogle år tidligere, var i Dresden efter Suez-
kanalens åbning.

Enhver véd, at Henrik Ibsen var en af den
ægyptigske vicekonges æresgæster.

Til mine mange minder hører sommeraftenerne

dbyGoogk

Q Henrik Ibsen i København.

i Konigsbriicker-strasze, da han begejstret skildrede
åbningshøj tideligheden. Kejserinde Eugenies skib
var det første, der passerede kanalen.

»Under kanonernes torden ! « udbrød Ibsen. »Hun
sad der midt på det blomstersmykkede dæk, under
det udspændte silkesejl, omringet af sine hofdamer,
tiljublet af tusender og atter tusender, — en anden
Kleopatra! Jeg har aldrig set et skønnere syn!«

Nogle år senere, da »Kleopatra« var detroniseret,
sagde han: »I Frankrig var den gang under for-
virringen, rådløsheden, kun én, der var stor. Det
var kejserinden!« — — —

Jeg så' det ægyptiske silkeshal og armbånd,
han havde haft med til sin hustru; han viste mig
sin ægyptiske orden, besat med diamanter.

Han var veltalende. Billede efter billede rulle-
des op, ikke med farver, kun med faste former.
Det var ingen malers pensel, men en billedhuggers
mejsel. Efter hvert, som han beskrev, stod det for
en som hugget i sten.

Særlig en aften, da passiaren drejede sig om
skuespilkunst. Vi talte om den og den. Én havde
set den største, mandlige skuespiller i Wien, én i
Paris, én i London, — pludselig standsede Ibsen
sin gang op og ned af gulvet.

»Den største skuespilkunst, jeg har set«, udbrød
han med ild, »er Michael Wiehes. Jeg har
aldrig set noget lignende, får aldrig se nogen lig-
nende. Når jeg tilbagekalder i erindringen hans
roller, er det, som jeg gik gennem et billedgalleri,

Digitized by VjOOQ le

Henrik Ibsen i København.

fuldt af antike statuer! Lutler plastik! Lutter
storhed ! «

Der kan endog være øjeblikke, hvor Ibsen kan
være en hjærtelig mand, hvor et godt smil mildner
de skarpe træk.

En mand, der har kæmpet sig frem! Der har
taget sit eget ansvar på sine egne, brede skuldre
og har villet skylde sig selv alt. Ikke båret af
reklame, ikke fra først af støttet af noget parti, i
åndelig forstand en »selfmade man«, — det er
Ibsens storhed.

For flere år siden skrev han mig til:

»Lad Dem ikke råde af nogen, gør hvad De selv
synes bedst. Lad Dem ikke påvirke af nogen ! Lad
ikke nogei blive liggende i skuffen. Giv det ud
som bevis på Deres egen udvikling, ellers vokser
De fra Dem selv. For at blive ved på forfatter-
banen, skal der noget andet og mere end den blotte
naturbegavelse. Man må have noget at digte på;,
et livsindhold. Har man ikke det, så digter man
ikke; man skriver kun bøger. Nu véd jeg meget
vel, at et liv i ensomhed ikke er et liv i indholds-
løshed. Men mennesket er dog i åndelig forstand
en langsynet skabning; vi ser klarest i en stor
afstand. Derfor rejs bort fra Norgel Detaljerne
forstyrrer; man må ud af det, man vil dømme;

Digitized by VjOOQIC

^A Henrik Ibsen i København.

sommeren skildrer man bedst paa en vinterdag. —
— Hovedsagen er at blive sand og tro i forhold til
sig selv. Det kommer ikke an på, at ville dit eller
dat, men på at ville det, som man absolut må,
fordi man er sig selv og ikke kan andet. Hele
resten forer kun ind i løgnen. — De skal ikke tro,
at jeg er så uvenlig stemt mod mine landsmænd,
som mange beskylder mig for. Og hvorom alting
er, så kan jeg forsikre Dem, at jeg i alt fald ikke
er venligere mod mig selv end mod andre. — —
»Brand« blev i sin tid til, som resultatet af noget
gennemlevet — ikke oplevet — ; det var mig en
nødvendighed gennem digteriske former at frigøre
mig for noget, som jeg i mit indre var færdig med,
og da jeg på den måde var bleven det kvit, havde
min bog ikke længer nogen interesse for mig«. —

Ét er i det mindste sikkert : Henrik Ibsen er en
selvstændig natur frem for noget; han lader sig
vanskelig »påvirke«.

Ingen bør tage ham til indtægt for et bestemt
parti; ellers narrer han sig selv. Da »kejser og
galilæer« udkom, søgte en vis kreds at indregistrere
ham. Lige så foi^æves, som om theologeme havde
villet la^e beslag på Henrik Ibsen!

Når nogen forlod ham i den tro, at han var en
af deres, smilte Ibsen i sit stille sind og tænkte
»sit«. Dette »sit^« er meget ejendommeligt, ikke
let at forstå. Kristen eller fritænker, når bliver
Hennk Ibsen nogen af delene? Han er et levende
spøi^mål, en levende tvivl.

Digitized by VjOOQIC

Henrik Ibsen i København. j[-^

Ikke desto mindre har ét menneske haft en
indgribende indflydelse på hele hans produktion.
Mærkelig nok er dette ene menneske en kristen; det
er hans hustru.

Hans hustru har indgydt ham den respekt og
ærbødighed for kvinden, som går lig en rød tråd
gennem hans digtning, den ærbødighed, hvormed
Ibsen udmærker sig frem for de fleste moderne for-
fattere. Det er hendes skyld, at Ibsen så trofast
har antaget sig kvindens sag, det er hendes
skyld, at han ikke har skildret den nordiske kvinde
således, som Pariserne skildrer den franske hustru
og moder. For Henrik Ibsen er kvinden ikke ens-
betydende med kokotten. —

Den norske digter er en lidenskabelig natur.
Han er ikke Ætna eller Vesuv, blomsterprydet og
vinrankeomslynget, men Hekla selv, hvis vulkanske
kræfter gærer og syder under Nordens is og sne.

Hans tak til Norge ved Norges tusendårsfest er
det mest gribende vidnesbyrd om Henrik Ibsens
selvprøvelse og selverkendelse. Norge havde i hans
ungdom skænket ham en bitter drik. Men Ibsen
er en hårdfør mand. Han gi'er sig ikke for smerten.

Under hans sidste ophold i København spurgte
jeg ham, hvilket indtryk han havde fået af forholdene
hernede ?

Digitized by VjOOQIC

j[2 Henrik Ibsen i København.

»Det samme, som jeg havde forinden gennem
aviserne«, sagde han. »Jeg er personlig ikke kommet
den nærmere ind på livet, — jeg er fremmed.
Men jeg følger og har fulgt striden hemede med
den mest levende interesse. Den er forfærdelig^
skarp og hård, hårdere end i Norge. Jeg kan kun
ikke se udvejen. Jeg kan ikke se den. Og så har
I adelen. Den havde vi ikke«.

»Fandt De mere frihed oppe i Norge nu? Var
der mindre snævert?«

»Ja, — man kunde røre sig. Men det har den
pohtiske sejr ikke bevirket. Det var der allerede
noget før. Politikerne i Norge vil tilskrive sig selv
al ære for sejren, men det er os, digterne, som
deroppe har forberedt den og vakt kampen. Uden
os var kamp og sejer ikke kommet. — For øvrigt
var der ofte konservativt nok«.

— Ibsen oppositionsmand?

Visi er han oppositionsmand! Hans natur er
lutter opposition. Selv om det, han særlig kæmper
for, kvindens og arbejderens sag, sejrer, vil han i
følge sit ideelle krav og — naturligvis på grund af
denne stakkels verdens ufuldkommenhed! — bUve
ved at flytte milepælen og være oppositionsmand.
Således som en kristen altid burde være, så længe
der eksisterer synd. Den kamp, Kristus rejste på
jorden, er uafbrudt, hvileløs, indtil sandheden har
givet løgnet dødsstødet.

Men som mange ideelle naturer — tilmed digter-
naturer — er han utålmodig. Ligesom Bjørnson

Digitized by VjOOQIC

Henrik Ibsen i København. ^3

vil han gærne springe udviklingstrinene over og giver
ikke tid. Der er noget febrilsk forhastet, hensyns-
løst fordrende. Og deraf kommer let mismod, for-
agt, skepticisme. Sæden gror ikke på én dag.

Henrik Ibsen erklærede mig hernede omtrent det
samme, som han ifjor sagde til arbejder deputa-
tionen i Trondhjem:

»Jeg sympathiserer af ganske hjærte med venstres
sag både i Norge og Danmark. Jeg er venstremand,
for så vidt som venstre kæmper mod det konserva-
tive. Men hvis det ikke tillige gør arbejdernes sag
til sin, har venstre svigtet sin opgave ; jeg- er ikke
længere med det«.

Og da jeg bemærkede, at »bonden vel ikke for-
tjente at springes over; han og ikke arbejderen
havde i den politiske kamp båret hele dagens arbejde
og hede«, udbrød han heftig:

»Ja, hvorfor har ikke også arbejderen været
med til at bære dagens byrde og hede? Hvorfor
er han først kommet til i den ellevte time? Fordi
han ikke har haft stemmeret, det er sagen! Han
har haft sin mundkurv på. Arbejderstanden har
hele Evropa rundt fremtiden for sig. Fremtiden er
dens og kvindens«.

Mærkelig nok var det ham fuldstændig ubekendt,
at den danske arbejder har haft stemmeret siden
1849. Ibsen gik ud fra norske forhold.

Jeg tillod mig her at give ham en kort oversigt
over den danske bondes beundringsværdige og for-
bavsende udvikling fra trællen, stavnsbonden til den

Digitized by VjOOQIC

■j^^ Henrik Ibsen i København.

mand, han nu er; om Grundtvigs udødelige arbejde
for at hæve ham til en fri, oplyst borger.

»Kun hundrede år, siden han faktisk red træ-
hesten! Og dog står den danske bonde ikke blot
i oplysning og kundskab , men også i åndelige
interesser, fri synskreds, kunstsans hojere end den
norske og svenske. Han har endog i fuldere mål,
end man skulde tro, den selvsamme æsthetiske sans,
som en velgørende eller ondskabsfuld fe har skænket
den danske nation i vuggegave. — Ære være ham I
Ære være dem, der gav ham fri, og ære være
Grundtvig, der banede ham vejen opefter! Friheds-
støtten på Vesterbro er tilvisse et af de skønneste
mindesmærker, noget land kan opvise. Landets
kærne, dets solideste, sindigste befolkning må dog
her først og fremst tages i betragtning.«

Henrik Ibsen lyttede til med interesse.

»Jeg kender desværre ikke den danske bonde«,
sagde han. »Jeg kender også kun lidt til følgerne
af Grundtvigs høj skolegerning. Jeg kender kun den
norske bonde. Men han har ikke været så for-
urettet som den norske arbejder«.

»Nej, ganske vist. Han har heller ikke været
så forurettet som hans danske broder«.

Jeg må tilstå, da Ibsen talte om den norske
odelsbonde, fik jeg et indtryk — ubestemmeligt
måske, men dog uafviseligt; som en født bymand,
der ikke særlig meget har opholdt sig på landet,
står han ham noget fjærn.

Måske har også bondens mere konservative,

Digitized by VjOOQIC

Henrik Ibsen i København. -[^

betænksomme natur, affæren med Kiellands digter-
gage gjort ham bange.?

Meget muligt, han har fået noget imod ham.
Den norske bonde er ham ikke frisindet nok. Jeg
vover at antage, den danske bonde med sit mere
udvidede og mere alsidige syn vil stå ham et skridt
nærmere.

Og dog ser Ibsen eri smule fejl, gør den norske
bonde nogen uret. Den religiøse intolerance var
ikke så meget grunden til hint stortingsafslag, i alt
fald ikke den eneste. Kielland har endnu ikke haft
det held at kunne vinde bondens tro på hans folke-
hghed, på hans demokratiske sympathier. Jeg vil
ønske, Kielland i de kommende år må vinde denne
tiltro. Han kan ikke lade hånt om den, uden sam-
tidig at fordømme sin egen virksomhed.

Men forudsat, at den norske bonde virkelig er
så intolerant, så har han lært det af den norske
præstestand. Frisindede præster, som Danmarks
folkekirke og frikirke har at opvise, findes der —
på nogle få undtagelser nær — ikke i den norske
statskirke. Jeg behøver ikke en gang at nævne
gejstlige som Grundtvig og Hostrup.

Det er derfor ikke ganske korrekt, når Bjørn-
stjerne Bjørnson som bevis på Danmarks »tyskhed«
nævner »den præstelige underdanighed for magten«.
Så må pastor Heuch være tysker med hud og hår
og en af Bismarks udvalgte. I sandhed, det burde
være et tungt syn for de norske kristne at se hr.
pastoren stå, som han nu står : en personlig protest

Digitized by VjOOQIC

^g Henrik Ibsen i Køb^ihaTii.

mod hans egen lære. Der er et stort spring meUem
den Heuehske theori og den praxis, han ndoTer Ted
at sætte sig i spidsen for en fanatisk opposition.
Hvis manden var konsekvent, sagde han måske snarere :

^En ugudehg øvrighed skal man lystre, hkr den
blot hører til højre. En god øvrighed skal man
ikke lystre, såfremt den er venstre*.

Indrømmet! Hvis venstre udelukkende bestod af
fritænkere, havde hr. pastoren måske haft ret til at
gøre højres sag til kristendommens sag og betragte
Kristi lære som solidarisk med sin politik, men na —

Hvem vover at gøre Gud til en partimand?

Hvad tyskernes svaghed for adel og titeivæsen
angår, deres smag for alt fint og fornemt, da til-
lader jeg mig at påstå:

Sverige besidder den i det mindste i lige så høj
grad som Danmark. Og dersom man skulde være
indiskret nok til at ville se den norske svaghed

efter i sømmene, så Ja, adel har de ikke,

uien de har embedsstand, pengeadel, de har deres
»societéc.

Hvor meget man end ynder at tænke sig Henrik
Ibsen vandrende over vidderne, helst i snestorm og
slud, er der dog et billede, der mere korrekt, mere
levende gengiver os ham og hans Hvsgeming.

Han har selv givet os det.

Digitized by VjOOQIC

Henrik Ibsen i København. j[7

»Nej, i dybet må jeg ned;
der er fred fra evighed.
Bryd mig vejen, tunge hammer,
til det dulgtes hjærtekammer !

Hammerslag på hammerslag
indtil livets sidste dag.
Ingen morgenstråle skinner,
ingen håbets sol oprinder«.

Dette digt er et skriftemål.

Han røber os samtidig sin store styrke og - —
sin store svaghed. Der behøves ingen kommentar,
billedet er tydeligt nok.

Det var bergmanden, der i sin tid fra bjærgets
dyb kom op på det ekdalske loft, holdt sin grube-
lygte i vejret og lod dens skærende lys falde på de
blændede ansigter.

Bergmanden erkender selv:

»Lyset blinder jo mit øje,
hvis jeg søger i det høje«.

Intet under, at familien Ekdal også blev blindet
og holdt hænderne for øjnene ! Måske havde de
stakkels, forknytte mennesker, når det kom til styk-
ket, bedre tålt sandhedens sol end Ibsens grubelygte.
Solen ikke blot oplyser, den giver også varme og
livskraft. Man vænner sig også til lyset.

Havde Hostrup hin aften været i studenter-
samfundet, havde disse to jævnbyrdige stridsmænd
i den samme kamp stået lige over for hinanden
som repræsentanter for tvende nationaliteter.

Digitized by VjOOQIC

jg Henrik Ibsen i København.

Men held og lykke for bergmanden, at det kan
times ham »at høre malmen lyde«!

At, når den tunge hammer har banet ham vejen
»til det dulgtes hjærtekammer«, når dybets ånder
har lært ham at råde »livets endeløse gåde«, han
da tillige må sige om sig selv:

»Men jeg glemte dagens pragt
i den midnatsmørke schakt,
glemte liens sus og sange
i min grubes tempelgange«.

At »håbets sol« må rinde op også for Henrik
Ibsen, trods

»Hammerslag på hammerslag
indtil livets sidste dag!«

dbyGoogk

II.

Bjørnstjerne imm 0{ FetersMeii i Rom.

i^eg har aldrig talt med Bjørnson, kun set og
hørt ham to gange i mit liv. Den ene af disse
tvende gange var imidlertid af den beskaffenhed, at
den vel kunde fortjene en lille —

Nuvel! — Hvor mange mennesker hernede 1
Danmark kender Stenkær? Jeg er bange for, ikke
ret mange.

De, der måske under deres skolegang har set
*det på landkortet, har formodenlig længst glemt dets
navn og dets beskedne tilværelse.

Tillad mig at oplyse Dem om: det er et af
Trøndelagens, tilmed nordre Trondhjems amts histo-
riske steder.

Dets historiske minder — det vil sige, fomemlig
eller så godt som udelukkende fra oldtiden af —
rejser sig rundt omkring byen i form af grovt til-
hugne bavtastene, i form af et stort tingsted, hvor

Digitized by VjOOQIC

20 Bjørnstjerne Bjørnson og Peterskirken i Rom.

stenenes fra centrum af jævnt nedadskrånende højde
betegner den rangforordning, der blomstrede endog
i vikingernes glansperiode.

Ved bunden af BeitstadQ orden ligger altså den
lille by med kirke, skole, telegraf, stort opland,
rask opkomst, en lys fremtid, mange ædle og præg-
tige mennesker, også en del spidsborgere.

Den ligger ikke langt fra Mæhre, det gamle
offersted, og ganske tæt ved Egge, Kalf Amesøns
bolig.

I en erindring fra min minderige barndom —
jeg havde nær sagt : for mig uudtømmelig som
Danaidernes kar, — står æventyrfortælleren Ghr.
Asbjørnsen ved et af vinduerne i mit hjem og
ser længe og tavs ud over Beitstadfjordon over
mod Egge.

Som det hvidt og skinnende lå der på åsskrænten
og dukkede sine røde tage ned mellem birk og esp !
Det lå så lunt som i en grøn rede. —

Jeg ventede åndeløst på, han vilde fortælle os
noget rigtig ekstra om Kalf Amesøn, måske et
æventyr, men blev i stedet stående med åben mundf
Jeg kunde nemlig ikke få øjnene bort fra de hvide
æggeskaller, der lå gemte i hans skæg, fredede som
i en urskov, levninger efter den gode frokost.

Asbjømsen var som bekendt ingen soigneret
mand.

Nogle år tidligere stod V i n j e ved det samme
vindu. Han var heller ikke soigneret. Det vild-

dbyGoogk

Bjørnstjerne Bjørnson og Peterskirken i Rom. 2 1

mandsagtige var dem begge »i kødet båret«. Huldren
havde bergiaget dem.

Vinje fog pludselig en stol, satte sig foran vin-
duet med de korslagte arme hvilende på stoleryggen
og stirrede, ligesom Asbjørnsen gjorde en fire år
senere, over mod den anden bred, mod Stod.

Lige nedenfor Egge skød en ejendommelig formet,
grøntbevokset odde ud i den blanke Qord og kastede
en mørk slagskygge henover vandet. Den kaldtes
Eggebogen. I skyggen havde jægterne fra Trond-
hjem og dampskibet deres havn.

»Kan I ikke se«, udbrød Vinje med ét, »det er
en hammer. Så sandt, jeg sidder her: Thors
hammer, som han har kastet ud i BeitstadQ orden
og ladet blive liggende I«

Det var os ikke muhgt at finde den hammer.
Trods alle høflige forsøg på at se gennem hans
briller, det var og blev os komplet ugørligt at få
en hammer ud af den skikkelige Eggebog.

Jeg har mangen aften senere hen, når solen
farvede oddens grantoppe rødbrune, forsøgt om jeg
ikke tilsidst kunde få øje for ligheden, - jeg måtte
opgive det.

Men hvad kan ikke også en digters fantasi hitte
på I Ser De, -- der i nordøst for Stenkær, ikke
så forfærdelig langt borte (vi har jo de blånende
sneQælde hist henne til højre, en god slump mil
nærmere den norsk-svenske grænse) ligger Snåsen —
Sneåsen.

Det var der, Victor Hugo i et af sine tidligste

Digitized by VjOOQIC

22 Bjørnstjeme Bjørnson og Peterskirken i Rom.

ungdomsarbejder, måske det allertidligste, henlagde
scenen for Islænderen Han's bedrifter.

Kender nogen Islænderen Han? Tillad mig at
forestille ham !

Victor Hugo lad^r ham residere i en mørk hule
mellem al slags rips-raps af vilde bæster, draperer
ham med en bjørnehud — NB. kløerne er ikke
skårne af, — og lader ham uden videre drikke sine
utallige ofres »dampende« blod af højstsammes
hjærneskaller.

Det var i det Herrens år 1684. Tilmed sidder
denne islandske varulv der på sneåsen og ser med
det blotte øje over til Munkholmen, hvor Griffenfeld
samtidig sad og grublede over sin storheds fald.

Med det blotte øjel Så står der.

Afstanden er rigtignok i virkeligheden så stor,
at det selv gennem den skarpeste kikkert vilde være
et af verdens syv underværker at kunne se Griffen-
feld stå bag jærngitret. Men intet var umuligt for
en Victor Hugo.

Hans souveræne foragt for afstande kunde nok
tillade sig »det vidunderlige«.

Desuden: en fransk hjærne, når den i ånden
vil gæste fremmede lande, kan som geograf præstere
det utrolige.

Nuvel, det var altså på Stenkær, jeg så' Bjørn-
stjerne Bjørnson for første gang. Det var
på nedturen fra Finmarken, — han tog landevejen
over Namsos gennem det smukke Indherred, gjorde
stands for nogle dage hos højesteretsadvokat (den

dbyGoogk

Bjørnstjerne Bjørnson og Peterskirken i Rom. 23

senere lagtingspræsident) Qvams svigermoder, fru
Gram, på hendes store landejendom By, frydede sig
ved haven, fogderiets skønneste, lyttede til fossens
uophørlige, ensformige »dur«, dette ustandselige
drøn — — !

Det fløj snart om som en løbeild, at Bjørnson
vilde holde et foredrag på Stenkær om St. Peters-
kirken i Rom.

Peterskirken i Rom! Fremtrylle den her
i tankerne mellem Stenkærs små træhuse, fyrretræer
og mosgroede bavtastenel Hvorfor ikke?

Ja, — hvorfor ikke?

Der var selskab — jeg husker ikke hos hvem — ,
man spiste godt, drak godt, skønt vin er uforskammet
dyr i Norge, selv om den er forfalsket.

En del unge løjtnanter — der vav nemlig
eksersits på Stenkærsandene , rekruter — havde
dagen forud været på By, set Bjørnson, hørt ham.

»Det er også satans til menneske 1 Hvad bilder
han sig ind? Jeg vilde netop have talt noget om
rekruternes ny munderinger. Hvad tror I så, Bjørn-
son gør? Holder han sin mund, som et andet vel-
opdragent menneske vilde gøre i hans sted? I kan
tro nej 1 Gi'er han sig ikke der til at vrøvle op ad
vægge og ned ad stolper om Snorre Sturlason!
Fa'n fare i Snorre Sturlason! Hvilket menneske

Digitized by VjOOQIC

24- Bjørnstjerne Bjørnson og Peterskirken i Rom.

bryder sig vel en døjt om Snorre Sturlason? Hvad
bilder han sig ind?«

Deri var de øvrige rigtignok fuldstændig enige
med den talende.

»Hvad bilder i det hele taget den mand sig
ind? Hvad har han forud for os? Ikke en snus!
Han forstår sig ikke en gang på en ordentlig uniform.
Hvordan vilde han bære sig ad, hvis en bukseknap
sprang midt under eksersitsen? Han forstår sig ikke
mere på rekrutmanøvrer end en ko på en malet
port«.

»Og så blærer han sig op, som om han var en
stor mand. Fandens til storhed I Kunde ikke se
den. Gøre folk gale som han selv, kanske grundt-
vigianere, kanske Asathor, Balder. Skulde ikke
komme overraskende. Kunde vente sig noget som
helst fra den kantl Man fik ikke sagt et muk der-
oppe på By. Gu' gjorde man ej I Peterskirken !
Hvem pokker brød sig om Peterskirken!«

Indignationen steg til kogepunktet, selskabet blev
rasende. Det vilde protestere, vist vilde de det!
En storartet demonstration. Før vilde man ikke
»gå på foredraget« for at demonstrere, nu vilde
man netop gå. »Skulde vise ham, hvad man tænkte
om ham, hvad han var for en fyr. En demagog,
en agitator, en opvigler — Peterskirken I Hvad
havde Peterskirken at bestille på Stenkær? Vi havde
såmænd mer end nok i vor egen kirkel De for-
dømte reparationer!«

dbyGoogk

Bjørnstjeme Bjørnson og Peterskirken i Rom. 25

»Jo« — de bandte på det, — »det skulde blive
en protest«.

Og efter at de på det bedste havde hidset sig
selv op til en heltebedrift, der søgte sin lige, sprang
de ned ad trapperne, stormede ud på gaden —

Det var på »Frøseths sal« — brænde vinshand-
lerens.

Da vi kom, var den endnu tom, og klokken
manglede kun ti minutter i den fastsatte tid. Der
blev en pavse; så kom der en og anden listende
næsten med et bekymret ansigt og satte sig forsig-
tigt ned. Det var, som om de satte sig på en
nålepude, på en ikke rigtig rolig samvittighed.

Skikkelige folk allesammen, som nysgerrigheden
havde drevet til at gøre noget, de i deres hjærtes
inderste misbilligede. Man følte, man burde ikke
være kommet, burde ikke have opmuntret noget, der
egenlig talt ikke var, som det burde være.

Om Bjørnson den gang havde skrevet »redak-
tøren«, — »kongen«?

Det havde han ikke. Såvidt jeg mindes, var
»fiskerjenten«, »Arnljot Gellina« de sidste bøger,
han havde udgivet. — Hjalp ikke! Alligevel var
og blev han Norges enfant terrible.

Hans på den tid grundtvigianske folkelighed,
hans varme interesse for folkehøjskolen på Sagatun

Laura Kieler: Silhouetter. 2

Digitized by VjOOQIC

2 g Bjømstjerne Bjørnson og Peterskirken i Roml

var nok til i alle »retsindige folks» øjne at brænde-
mærke ham.

Allerede den gang var Norge delt i tvende lejre:
Bjømsonianere og Anti-bjørnsonianere. De sidste
var naturligvis altid retsindige folk, den personifice-
rede bon sens, og svor til Ibsens fane; de første
sagde sig at være de ideelle folk, hjærtefolk, og
svor til Bjørnsons.

Der er ikke noget at sige til det. Det lå i
luften. — Så var der et upartisk mellemparti, men
det hører ikke herhen.

Endelig var der kommet tyve, — flere alen
imellem hver. De sad og »råbte til hverandre«.
Der manglede 5 minuter i syv. En vogn kom rul-
lende og holdt udenfor: det var vognen fra By.

Da Bjørnstjerne Bjørnson trådte ind,
så' han sig om.

Jeg skammede mig næsten på deres vegne, som
ikke kom. Tilmed var det så forbistret irriterende
at se Bjørnson spankulere der frem og tilbage,
medens brillerne lig sande brændglas skar én i
øjnene.

Og så det velsignede gamle slagur med dets
snøvlende dik — dik — dik. En flue surrede under
loftet, halvt fortumlet af den sødlige, brændte luft,
som træhuse sveder uJ i varmen. — Ikke et hv,
ikke en knagen i trappen. Jeg blev hed om ørene.

Bjørnson så på sit ur.

»Klokken er syv«, sagde han. »Jeg tror, det
er bedst, vi venter en ti minuter«.

Digitized by VjOOQIC

• Bjørnstjerne Bjørnson og Peterskirken i Rom. 27

En ny pavse.

Bjørnson vandrede op og ned ad gulvet med
uret i hånden.

En af tilhørerne hostede, en anden nøs, en tredje
pudsede sin næse.

Sommeren havde lige til i forgårs været noget
>^ rusket af sig«, rent ud »infam«. — Så kom der
tre efternølere, så to — — ingen flere. De ti
minuter var forbi.

»Jeg tænker, vi begynder, jeg«, sagde Bjørnson
og gik op på talerstolen.

Lige foran ham mod den nøgne, malede væg
sad bænket to gamle madammer, den ene med en
rød næse.

Hvordan han med den udsigt »lige i flanken«
straks kunde få øje på St. Petri kuppel i Rom, var
mig en gåde. Men han fik det, og det er her
hovedsagen.

Han dvælede ved kirkens beliggenhed, ved dens
dimensioner; vi lyttede forventningsfulde. —

Der havde vi det ! Op ad trappen kom et helt
kavalleriregiment, klirren af sporer, raslen af sabler.

Bjørnson så' op — hen imod døren.

Ind trampede tre — fire, rømmede sig, hostede,
passiarede, lo, tog med megen larm plads på første
bænk.

Da der endelig var falden nogen ro over for-
samlingen, optog Bjørnson igen den afbrudte tråd.
Han talte om Bramante, om Rafael. —

Jeg forsikrer Dem, han var næppe på ny kommen

2»

Digitized by VjOOQ IC

23 Bjørastjeme Bjørnson og Peterskirken i Rom.

i ånde, førend han igen blev forstyrret. Det samme
spektakel som forrige gang, og Bjørnson .tålmodig
ventende på at kunne få ørenlyd.

Det gentog sig seks gange i træk, først da var
»den samlede protest« bleven bænket. Bjørnson
vendte sine funklende brilleglas til højre, til venstre,
han purrede med begge hænder op i sit hår, men
sagde ikke et ord.

Jeg kom uvilkårlig til at tænke på Samson, —
vistnok en khppet, en spagfærdig Samson, men dog
en Samson mellem Filistre.

»Protesten« var som sagt kommet til sæde - -
naturligvis på 1ste »rad«. Men dersom man nu
havde håbet at få ro, tog man fejl.

Det må have været en kapitalforkølelse, de
herrer i den » infame » sommer havde lagt sig til.
Om hele regimentets trompetere en masse havde
givet møde , havde de ikke mere ihærdig kunnet
blæse signaler.

De tilmed hviskede, fnisede, gabede, og da Bjørn-
son begyndte at måle Peterskirkens kuppel og an-
give talstørrelserne, udbrød en af orkestret: »Det
er løgn ! «

Om det var dannede mennesker? Jeg kan ikke
give Dem nogen nærmere oplysning. Hvis en stu-
deret mand, en officer er ensbetydende med et
dannet menneske, så tilhørte de unægtelig samfun-
dets udvalgte.

»Det er løgn!«

Det blev ikke sagt »sotto voce«. Det blev sagt

Digitized by VjOOQ le

Bjørnstjeme Bjørnson og Peterskirken i Rom. 29

halvhøjt; der var ikke én af de 30 tilhørere, som
ikke hørte det. Men Bjørnson hørte intet, så' intet.
Han var i Rom.

Da digteren først var kommen ind under Michel-
Angelos kuppel, var han døv og blind, for »små:
kræets« snadren. En svane i andegården.

Hvordan han talte? Har De nogen sinde hørt
ham? Ja, hvis De ikke har, så vil De have vanske-
ligt ved at gøre Dem nogen forestilling derom.

Ikke for intet er hans beundrere euthusiaster :
han ligefrem voldtager dem med sit ord. Selv hans
modstandere bh ver revne med, enten de vil eller
ej ; de bliver elleskudte. Hvor hans pen kan vise
sig afmægtig, der er hans tale liv. Den magtstjæler.

Man beruses af ordet, endog der, hvor man med
hensyn til tanken rejser sig og nedlægger en kraftig
protest.

Bjørnsons veltalenhed ligner et naturvæld, der
svulmer over. En ustandselig naturkraft, der —
uden at herved tilsigtes en sammenligning — minder
om en og anden norsk lægmands.

Han taler, ligesom fuglen synger, det er ikke
kunst, det er natur. Med noget af improvisatorens
umiddelbare glød vilde han i gamle dage have været
— ikke Sydens kælne troubadur men Nordens
barde, skald.

Imidlertid — Bjørnson vandrede om i Peters-
kirken. Vi fulgte ham med ærefrygt, standsede,
hvor han standsede, rettede blikket, hvor han
pegte hen.

Digitized by VjOOQIC

^Q Bjørns tjerne Bjørnson og Peterskirken i Rom.

Michel Angelo gik foran ham. Det forekom mig,
at Miche'l Angelo jævnlig så' sig tilbage over skulderen.

Frøseth's sal gled ud af bevidstheden, den rent
ud sagt fordunstede. Vi var i D6men. Marmor-
søjler, marmorgrupper, hvide og mægtige, hævede
sig op fra bræddegulvet og gennembrød det til-
røgede loft. Vi sad midt under kuplen, ombølget
af viraksskyer, ombruset af oratoriernes pragt. —

Og så samtidig denne andesnadren, dette evinde-
lige mudder I Det var som lutter mudderpramme,
der rodede i snavset.

Jeg tilstår, der var noget rørende, noget ligeud
sublimt a* se ham stå der i disse tarvelige, lilleput-
agtige omgivelser, i denne halv komiske situation —
urørt, uanfægtet af hele ynkeligheden, og gennem
brillerne kun seende Peterskirken i Rom.

Alt andet var luft for ham. Inspirationen førte
ham under sin svaneham, helt gående op i den,
helt givende sig den i vold.

Jeg havde aldrig før set en virkelig digter, en
stor digter. Jeg følte, nu så' jeg ham for første
gang i mit liv. Han stod, som om han så' et syn.

Imidlertid! Hvad der var ejendommeligt, så
ejendommeligt, at det selv den gang bragte mig til
at studse, det var: han rejste dette katholske tempel
lige for vore øjne med et trylleslag, tilmed så levende,
at vi følte, vi så' det, var i det, og dog var det
hverken skulptur eller maleri. Der var ingen blæn-
dende farver, ingen håndgribelige former.

Men stemningen var der. Den stemning, over-

Digitized by VjOOQIC

Bjørnstjerne Bjørnson og Peterskirken i Rom. g ^

vældende ) andagtsfuld, der griber én, når man
træder op ad den brede trappe af Travertin og
tøver med at forlade forhallen. Man tager hatten
af, sænker stemmen, vover næppe at tale højt, går
sagte, med dæmpede skridt, farer sammen ved hvert
ekko — betaget, beruset.

Halvlyset er der, det bløde, mangefarvede, ube-
stemmelige lys, der lister sig ind gennem buevin-
duernes glasmalerier og kaster sit vatrede skin op
over piller, op over fresker.

De dansende lyspletter, der forvirrer ens sanser,
røgelseduften, der bedøver, oratoriernes, hymnernes
tonestrøm, de usynlige kor, og så denne hemmelig-
hedsfulde hvisken i Michel Angelos verdensberømte
kuppel !

Hele midtskibet blev fyldt af denne hvisken.
Den har lydt gennem århundreder.

Der var musik i foredraget, lyrikens rythmer
klang i hvert pulsslag.

Men hvor længe var Adam i Paradis? Vi
måtte nu en gang ud af St. Petri dom. Til slutning
læste han med tårer i øjnene sin egen gribende
fortælling, »Faderen«.

Da begyndte en ko at brøle. En stakkels, enlig
ko, der blev drevet hjem gennem gaden, hjem til
sin stald. — Uheldigvis stod vinduet åbent.

Det blev ham dog for stivt. Bjørnson så' op.

»Den rauten var for drøj !« sagde han, gik hen
og lukkede vinduet.

Han begyndte igen; koen — ja, en dansk ko

Digitized by VjOOQIC

g 2 Bjørnstjerne Bjørnson og Petorskirken i f^om.

brøler, men en norsk rauter! — slog bag ud og
gentog sin demonstration.

Bjørnson fo'r op, han bankede på ruden.

Koen — tog ingen notits af denne protest og
fortsatte sit tunge luntetrav henad stalden til.

Efter dette lille, hollandske intermezzo læste Bjørn-
son videre. Han blev stående ved vinduet med
bogen tæt op til øjnene; det var bleven så møAt,
han havde vanskeligt ved at se.

Der "ar ikke sørget for lys. Da han var færdig,
gik man. Det var det hele.

Året efter sad jeg sammen med flere svenske
herrer og damer ved Upsalas Fyriså. Det var i
»Lilla fordårfvet«.

Vi var alle oprømte, talen faldt på Bjørnstjerne
Bjørnson, og professor N. N. fortalte ved et godt
glas vin en lille episode fra Rom.

Han tillige med Bjørnson og nogle andre var i
det sixtinske kapel. Lille Bjørnø var med; om
han var 2 eller 4 år, husker jeg ikke. Men hvad
alle og enhver véd, det er, at der gives ingen mere
problematisk nydelse i verden end at knække nakken
for at beundre loftmalerier.

Og i dette loft foregår både verdens skabelse,

') Den nuværende skuespiller.

Digitized by VjOOQIC

Bjørnstjerne Bjørnson og Peterskirken i Rom. ^^

syndefaldet og syndfloden, foreviget af Michel Angelos
pensel.

Men Bjørnson vilde ikke lorstyrres i sin kunst-
begejstring af noget, der generede. Han lagde sig
plat ned på ryggen og så' op mod loftet.

Pludselig fo'r han op. Lille Bjørn skulde også
ligge på ryggen. Enten han vilde eller ej, skulde
hans barnesjæl få indtryk af noget af det højeste,
kunsten har skabt.

Bjørn var åbenbart af en anden anskuelse. Han
vilde ikke ligge på ryggen; det var hans natur
imod. Som børn er flest, foretrak han at ligge på
maven. Han blev »kovendt« flere gange — det
samme resultat.

Nu — en svensk smiler og giver en længere
udvikling om exentricitet ; en norsk ler og græder
på én gang og finder i dette enkelte træk noget
usigeligt rørende, noget af sit eget kød og blod.

En ung nation har mer eller mindre en del af
barnets natur; et barn med en forhåbentlig rig
fremtids forjættelser, lyst håb, frejdig tro, alting
friskt, intet overmættet, blaseret. Hele verden ligger
det åben, det vil erobre hele verden og er så inder-
lig sikker på sig selv, på sin ungdomsstyrke.

Naturligvis — hos nationen som hos mennesket
ligger svaghed og styrke side om side. Den største
dyd skjuler ofte den største fejl. Hvor er i det
hele taget grænsen mellem jætten og barnet?

Jeg indrømmer gærne, der findes naive menne-
sker endog på Ny Zeeland, men de enkelte individer

Digitized by VjOOQ IC

3^ Bjørnstjerne Bjørnson og Peterskirken i Rom.

kommer os her ikke ved. Jeg mener en national
naivitet, en naivitet, der har gennemtrængt et helt
folk som en fællesejendom, en levende magt.

Wel haven havde den ikke; han bar på den
danske kulturarv.

Hos Werge land rejste det norske element
hovedet op for første gang som en bevidst kraft,
men hos Bjørnson er det nyfødte liv først kom-
met til fuldt gennembrud. —

Skønt Ibsen er nordmand fra isse til fodsål",
repræsenterer han dog kun enkelte sider . af den
norske natur. Men Bjørnson rummer dem alle under
ét. Han er det unge Norges personifikation.

Han samler som i en vægtig sum alle de grelle
modsætninger: manddom og naivitet, alle de gærende
kræfter, der ryster vintersøvnen af sig. Den norske
bjørn lå længe i hi; dvalen er forbi, den gnider
sine øjne.

En sådan »vår« kender Danmark ikke til. En
sådan rebelsk, »uvittig« vår, der med drengens kåde
overmod leger tagfat og blindebuk, som det træffer
sig. Gedernes favnagtige bukkespring, idet de sætter
over »brådybene« — figurlig talt: med ægte Victor
Hugosk foragt for afstande.

Véd De, hvordan en norsk »vår« egenlig er?
Jeg skal fortælle Dem det: Naturligvis — forårets
spirende safter, de svulmende knopper, der utål-
modig sprænger deres hylstre. Men så kommer
tillige: løsslupne bække, buldrende fosse, der har
brudt islaget, forviltret tømmer, der rutsjer af sted

Digitized by VjOOQIC

Bjømstjerne Bjørnson og Peterskirken i Rom, 35

over stok og sten, al denne øredøvende allarm/
dette rabalder-spektakel, de barokke hallingkast,
denne hojst »drilske« spænden ben, uberegnelig som
da Henrik Wergeland efter sigende i sin ungdom
med vilje kæntrede' båden midt ude på Mjøsen, blot
for at have den gratis fornøjelse at gå på hovedet
ud efter Englænderen og jage ham en skræk i
blodet. —

En sådan sen, »ilter« hastværksvår, der ikke
kan give sig tid, skal den indhente det forsømte.

Og så huldreslåtten, det fløjlsagtige mos, hænge-
birkens skære silkeblade, det lette, regnbuefarvede
tågeslør, som de opadstigende vanddampe væver
over fossen, linnéaernes kælent rødmende klokker,
luren, måltrostens sang, — alt så fint, så blødt, så
vemodigt, så elskeligt som et lille barn, der leger
og ofte ler gennem tårer.

Det er Bjørnson, det er den betagende natur-
magt i hans poesi, forklaringen af det for mange
uforståeligt lunefulde i hans natur.

Et gammelt kulturland som Danmark har van-
skelig ved at fatte denne oprindelighed.

Derfor stejlede danskerne en lille smule ved »Et
dukkehjem«s slutningsreplik : > Det vidunderlige«,
som for et norsk øre var en ubeskrivelig, dejlig
forjættelse. De kunde heller ikke rigtig med en
»Lærkefugl«. I en dansk Helmers mund var det
sentimentalt, ikke i en norsk. Det kom fra hans
inderste hjærte, det var det naturligste i verden.

Oprigtig talt , ingen kan beskylde Henrik

Digitized by VjOOQ IC

g g Bjørnstjerae Bjørnson og Peterskirken i Rom.

Ibsen for at være naiv. Ikke desto mindre har
han skabt en »Folkefjende«. Hernede var folke-
fjenden en gåde, der kun blev forståelig, når man
gjorde ham komisk. Han var jo en halvgal mand.

Vist ikke, han var norski Ibsen har på ingen
måde villet fremstille ham i et komisk lys, trods
hans særheder. Ser I da ikke, doktor Stockmann
er Ibsens landsmand? Hvad han siger og gør, er
for ramme alvor hans hjærtensmening.

Sig mig, tror De ikke, der gives mere end én
embedsmand, mere end én idealist, som, slængt hen
i årevis, begravet i Norges afsides bygder, henvist
til at leve i sig selv og sine egne illusioner, når
han så pludselig kommer tilbage til verden igen, er
bleven et lige så stort barn som doktor Stockmann?
Har konstrueret sig en verden lige så forskellig fra
den virkelige, som den stakkels badelæges?

De kan være overbevist derom. I en ^>Folke5ende«
ligger vægten snarere på det tragiske end på det
komiske hos manden.

Intet under, at en kritiker for nylig fandt ud,
at »Geografi og kærlighed« er sammensat af diverse
franske og tyske ingredienser. Anmelderen må ikke
kende Nordmændene.

Professor Tygesen er ægte norsk. Man holder
af ham, bliver varm om hjærtet ved at høre ham,
se ham, kan så grumme godt, så »urimelig« godt
lide ham, og — véd igen ikke, om man skal græde
eller le.

Der har vi igen den gamle historie om jætten

Digitized by VjOOQIC

Bjørnstjerne Bjørnson og Peterskirken i flom. ^ff

Og barnet, naivitet og komik, og så skimter man
farcen.

Derfor har Bjørnson et sted, hvor han er fred-
lyst. Et sted, hvor selv de, der i et eller andet
punkt, måske i flere punkter, er hans modstandere,
med ærbødighed sænker fanen.

For digteren i ham, den begejstrede digter, hvis
sange har lydt fra tusenders læber, for det ædle menne-
skelige hos medborgeren og samfundsreformatoren,
der satte det ethiske så højt, at han i sin tid er-
klærede (i et brev til H. G. Andersen): »Det
synes mig også altid, at voro digtere vel meget vil
nyde deres lavrbær, idet de ængstelig vogter sig for
nogen sinde at gribe ind, hvorved der kunde danne
sig partier for og imod dem. De vil ikke vove
disse lavrbær »anden gang«. Men uden at gå tabt
i dagens strid og kævl, vil jeg rigtignok til det sidste
træde op på enhver måde, hvorved jeg tror at
kunne gavne, og hver skilling avtoritet, som man
lidt efter lidt giver mig, vil jeg redelig lægge ud
igen og vove på ny!«

For det hos ham, der ikke tager i betænkning
at forsynde sig — når det kniber — mod den
dramatiske form og skrive sidste akt i »En fallit« I
Blot fordi romantiken sidder ham således i blodet,
at han ikke nænner at forlade sine venner i nøden,
det vil sige, før de har det så inderlig godt og er
blevne sådanne gode og lykkelige mennesker. Fordi
han, den mest ideelt hårdnakkede optimist i vor

Digitized by VjOOQIC

g g Bjørnstjeme Bjørnson og Peterskirken i Rom.

pessimistiske tid hæver opdragelsen i vejret som
skjold mod arvesyndens gengangere !

For dette ærlige, barnlige hos ham, der hører
bækken hulke , liljekonvallen ringe til højtid og
glæder sig over sit eget ægte barnesind, som fuglen
over sin sangl

Sympathetisk selv, hvor han pludselig hensyns-
løst * spænder ben« for kunstens form, med barnets
ugenerthed siger, hvad der i øjeblikket falder ham
ind, uden sky for bratte overgange.

Sympathetisk, hvor han som en bersærk løber
op og ned ad Strindbergs raserede verdensesplanade,
værger for sine blomster, sine træer, sine »tusend
hjem«, og råber: »De er gal, Strindberg!«

Sympathetisk netop hvor han ligger på r^''ggen
og stirrer ind i Michel Angelos himmel.

Han er naturbunden. En søn af sin tid, af sit
folk, født af dets overgangs-gæring, af dets udviklings-
brydninger. Han har i det mindste ret til at sige:

»Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem
furet, vejrbidt over vandet
med de tusend' hjem!«

dbyGoogk

^^S^^Q&^^Q^iQ£^^Q&^^^

^^5t5?3^J^^^^(^"tJ^U^?^7cJ^CJ

III-

ZacliB Topelins.

ir år man fra Genf videre mod sydøst, for-
lader man snart Schweiz, alpelandet med deis
mønsterhoteller, effektfulde sandstensprydelser på alle
offenlige bygninger, og dets grønsværklædte, fløjls-
bløde »Matten«.

Jeg kender ingen yndigere, mere kærtegnende
benævnelse på højenes svagt henbølgende skråninger
end dette ægte schweizer-kælenavn.

Jærnbanetoget bruser gennem departementet Ain
og genneni Ghambéry-Savoyen.

Rhonen spalter de savoyiske alper og Jura-
bjærgene i fast forfærdende vildhed. Over broer,
over afgrunde farer man, mens Rhonens gletscher-
vand syder og skummer.

Hvor Rhone er grøn ! Grøn som smaragd,
grønnere end nogen af Norges elve.

Digitized by VjOOQIC

^Q Zacharias Topelius.

Denne syden og skummen, togets stønnen, togets
hvin kunde gøre en døv. I dæmonisk gru kan få
klippeegne måle sig med Savoyen. Trods formernes
forskellighed har det i fuldt mål det selvsamme
præg af nøgen, barsk goldhed som den norske
fjældnatur. Hverken Schweitz eller Tyrol har dette
stempel. Nøgtern lig Spartas —

Savoyardernes bolig er grå som klipperne selv.
Landskabets mørke karakter friskes ikke op af
maleriske schweizerhytter eller af Tyrols yndige
småhuse — nydeligt legetøj, som man kan købe
det i Niirnberger-butikerne.

Af sted, af sted, stadig opad — stigningen bliver
stærkere og stærkere.

Den ene tunnel efter den anden passeres, man
nærmer sig hurtigt den italienske grænse, man be-
gynder alt at mærke overgangen, blot i snittet på
bøndernes blåstribede lærredsbluser.

Bjærgene træder tættere og tættere sammen fra
begge sider, som om de vilde klemme en ihjel,
kløfterne bliver mørkere og dybere. Er man nervøs,
gyser man, man bliver svimmel. Opad, stadig
opad!

Hastig som et lyn trækkes alle vinduerne ned,
og det bliver mørkt som natten.

»Mont-Genis!« hviskes der, råbes der åndeløst
fra kupé til kupé.

Mont-Cenis tunnelen, der varer næsten en halv
time. Hvor en halv time kan være langl

Lamperne brænder døsig inde i kupéerne, alle

dbyGoogk

Zacharias Topelius. ^j^

sidder tavse; man iagttager mistroisk enhvers bevæ-
gelser. Lommetyve, lutter ubehagelige jærnbane-
æventyr fare en gennem hovedet.

En piemontesisk hyrde i fåre pels med hårene
udad rev mig kikkerten ud af hånden og søgte for-
gæves gennem den forkerte ende at få »mere lys i
tingene«.

Dette tætte, kvælende mørke, hvori lamperne
osede og syntes at mangle luft I

Sten om en, sten under en, sten over en! Man
er jo midt inde i bjærget selv, i det »dulgtes hjærte-
kammer«, man er bjærgtagen. Hvilken dans mon
bjærgånder og gnomer opfører i denne tunnel, hver
gang toget har passeret?

Når man har nået tunnelens midte, har man
samtidig overskredet den italienske grænse. Den
skærer usynlig tværs igennem. Man ser det ikke,
man véd det kun.

Hjærtet banker, og nerverne spændes. — Et
blegt lys langt forude — dagslyset!

Det falder ind stærkere og stærkere, det strøm-
mer toget imøde, det ombølger det.

Et hvin, en stønnen, en raslen, en sand djævle-
musik, lokomotivet stikker ildøjnene ud, kupévin-
duerne farer ned som på kommando — Italien !

dbyGoogk

^2 Zacharias Topelius.

Man vil sandsynligvis komme med en berettiget
indvending :

»Hvorfor gøre sig den ulejlighed at krybe gen-
nem Mont-Genis? Tilmed for sin personlige fornøjelses
skyld engagere det boumonvilleske balletkorps til at
stikke i gnomernes aflagte kostumer og gratis opføre
en heksesabbath i Gol de Frejus? Hvorfor sætte
hele dette besværlige apparat i gang, når man vil
træffe den finske digter Zacharias Topelius? Såvidt
jeg véd, er »Bjørkudden« over to breddegrader
nærmere Nordpolen end København«.

Højstærede! Henrik Ibsen skrev Per Gynt på
Gapri. Han bombarderede nordmændene med sne-
boldte, lo, når de dukkede hovederne og rystede
sneen af sig; med ét ord: han tumlede sig ret af
hjærtens lyst i Dovres snefonner, netop da han ved
skærsommertid sad og svedede i — jeg husker ikke,
hvor mange grader Reaumur.

En smeltende hede, som jog de fleste nordboere
bort fra syden. De tog foden på nakken og satte
i fuldt firspring af sted — nogle over Brenner,
andre over Splugen, St. Gotthard, atter andre over
Simplon, Mont-Genis.

Det blev et helt kapløb med tungen ud af hal-
sen. Tyfus, malaria, solstik fulgte dem i hælene.

Henrik Ibsen sad igen og slog på ambolten.
Intet under, hr. Vulkan selv i højstegen person var
fyrbøder i Dovregubbens residens. Han havde jo
foreløbig opslået sit værksted i Ibsens hjærne der-
ude på Gapri.

dbyGoogk

Zacharias Topelius. ^3

Essen glødede, Ibsen svang hammeren, så gni-
sterne fløj om ham, alle Vulkans røde smådjævle
gik ham til hånde: »Sommeren skildrer man bedst
på en vinterdag«.

Vinteren skildrer man bedst på en sommerdag I
Hvorfor ikke også tage en flygtig skitse af en nor-
disk digter med italiensk baggrund? Modsætningen
ofte hæver, tydeliggør og forklarer. —

Min grund er imidlertid mere ordinær. Den er
simpelthen den, at i Italien så' jeg Topelius for
første gang.

»Frossan«, denne ægte svensk-flnske khmat-
sygdom havde drevet ham ned til syden, til Cannes ;
hjemvejen lagde han om ad Italien, men en heftig
tyfusepidemi i Rom og Neapel standsede ham i
Florens. Hertil, ikke videre. Den store digter
måtte bøje sig for nødvendighedens magt og tøjle
sin kunsttrang, sin længsel efter den evige stad.

Det var her, vi traf ham, da vi, netop ankomne
fra Syditahen, tog ind i Via della Scala nr. 43 hos
danskeren Rudolfi.

Det var den første dag ved Table d'hOte. Der
var lutter skandinaver, mest grosserere.

I længere tid havde vi ikke kunnet få øjnene
fra en ældre herre, der sad ved den øverste ende
af det andet bord.

Det glat barberede ansigt med den gråsprængte

Digitized by VjOOQIC

^^ Zacharias Topelius.

knebelsbart og. noget ejendommeligt ved hovedets
kække holdning tydede på, det var en officer. Fra
hvilket land? Typen, den fast udprægede type, var
der, men hvilken?

Vi sad netop i samtale med Ida Welhaven,
digteren Welhaven s opofrende, rigt begavede datter,
hun som blev ham Iro til det sidste, og måtte bæres
bort fra hans dødsleje. —

Forgæves 1 Vi greb os stadig i at se hen til det
andet bord. Hvor nobel var ikke denne rejsning,
hvor ridderlig hver bøjning af dette hoved, hvor
fint hvert træk. — Men typen? Det pinte mig:
hvor skulde jeg føre den hen?

Endelig blev vor opmærksomhed fængslet. Ida
Welhavens varme begyndte at blive smitsom ; hun
kom fra Venedig, vi fra vest, syd, vi skiftedes til
at fortælle.

»Ser De: når man pr. jærnbane kravler op -ad
Appenninerne, sker dette så langsomt, som om damp-
hesten havde været en snegl«.

»Er stigningen stærk?«

»De kan stole på, den er stærk! Hvad der for-
øger det ubehagelige ved denne kryben opad, er,
at man samtidig befinder sig i en tunnel af for-
bavsende længde og selvfølgelig derfor i det mest
uigennemtrængelige mørke. Sæt at toget pludselig
standsede, ikke kunde komme videre, og at man
således blev siddende fast midt inde i bjærget!«

»Ja — sæt !«

»Jeg forsikrer Dem, blot tanken bringer en for-

dbyGoogk

Zacharias Topelius. ^R

nemmelse, som om man skulde kvæles. Undertiden
forekommer det en virkelig, som om toget stod
stille. Imidlertid — takket være tunnellen for den
overraskelse, den til sidst skænker os ! — den munder
ud på Apenninernes top. Om toget vilde standse
— blot fem minuter, blot et eneste minut!«

»Middelhavet?«

»Middelhavet. De har endnu ikke set Middel-
havet. Middelhavet, bølgende og sitrende i morgen-
solen ! Og ved ens fødder Genova la superba, du
naturens amfitheater med dine klipper, dine terrasser,
dine flade, blomsterprydede tage og dine roser!«

»Roser? Er der så mange roser?«

»Fremfor alt: roser. Du gode Gud, disse roser
og denne berusende blomsterduft ! Jeg glemmer
aldrig Genua. Jeg glemmer aldrig den rigdom af
røde og hvide kamelier, via Nuova's og via Balbi's
paladser med deres fortryllende , perspektiviske
interiører, deres kunsthemmeligheder, deres skøn-
hedsundere. Villa Negro, udsigten over Golfo di
Genova fra Acqua Sola!«

Jeg studsede uvilkårlig. Vi havde nok været
noget højrøstede. Den ubekendte ved det andet
bord havde vendt hovedet om. Det dybe, alvorlige
og dog tillige så ildfulde øje så' over de andre hen
på os med en sådan forståelse af vor enthusiasme, en
sådan elskværdig sympathi med vor ungdommelige
begejstring, at det slog os.

Og så dette smil, dette ægte, gode smil, dette

dbyGoogk

j^Q Zacharias Topelius.

»Ijufva leende«, hvis lyse runer han selv som ingen
anden har kunnet tyde.

Det gik pludselig op for mig: Typen var finsk!

Han rejste sig op. Det var Topelius.

Firenze! — Fra den dag af besøgte vi daglig
Uffizierne, Palazzo Pitti sammen med Topelius.
Hans høje kunslnersjæl kastede som sin egen afglans
over hvert enkelt kunstværk. Der udgik et lys fra
ham selv, der trængte ind til den inderste vrå, selv
i det mest tilrøgede maleri.

Og han havde en særlig forkærlighed for gamle,
halvt forglemte malerier. Han støvede dem op i
den mørkeste krog, kom hen til os med et fornøjet
ansigt og sagde:

»Jeg har fundet det«.

Og han fandt altid, hvad andre overså. Fandt
han ikke »Ljungblommar« i ødemarken?

Men foran »Tomudtrækkeren« stod han som
rodfæstet. Det var hans yndling. Børnenes digter
kunde ikke rive sig løs fra drengen, som han sad
der og holdt med de kraftige hænder fast på sin
fod. Han lo til ham.

Det forekom mig oftere, den nøgne marmordreng
hellere skulde lade den torn blive siddende, hæve
hovedet og se op i det ansigt, som bøjede sig ned
mod ham. Dette »Ijufva leende!«

Digitized by VjOOQIC

Zacharias Topelius. 47

:» Lilla ålskling, sagde Topelius.

Når jeg senere hen i tiden tænker på Firenze's
solbelyste Uffizier, vil jeg altid . se Suomis sanger
stå der med blottet hoved, fuld af ærbødighed,
greben i sin inderste sjæl af kunstens storhed.

Topelius er altfor human, for menneskekærlig og
— hvorfor ikke? — for meget kristen til ikke at
sympathisere med enhver stræben mod noget sandere
og bedre. Stagnation er for ham død, fremskridt liv.

Men han er ingen oppositionsmand ! Ganske vist
ikke. Ikke alle kan være rodhuggere. Når de gamle
rådne, ormædte træer er hugne om, skal der plantes

ny. Der er et bibelsk ord, der hedder:

»Pavlus planter, men Apollo vander«.

Når jeg læser Topelius' digte, hans fædrelandske
historier, hans børnefortællinger, når jeg i erindrin-
gen tilbagekalder mig ham selv, således som han
stod og gik dernede i Italien, kommer jeg altid
ufravigelig til at tænke på dette århundreder gamle :
»Apollo vander«.

Selv i ødemarken I Og han ikke blot vander,
han så'r. Hvor han kommer hen — endog i de
frostlændte trakter — skaber hans øje spirer til nyt
liv. De skyder op af jorden, de spirer frem ved
hans fod.

I Florenz var der den gang en lille, finsk
kunstnerkoloni. De kom alle jævnlig til Via della
Scala for at yde Topelius deres hyldest.

Den faderlige godhed, han viste dem, forringede

dbyGoogk

4^8 Zacharias Topelius.

intet af den beundring, ærefrygt, jeg havde nær
sagt: den tro! hvormed de unge i ham hædrede
det største, ædleste, kæreste i deres land.

Hvor morede han sig ikke over den korpulente
Rudolfi, når han i salonen søgte at divertere sine
gæster med arier og barcarolerl

Hvor lo han ikke, når Orlando (opvarteren) i
døren afbrød den glimrende bravurrulade med et
skingrende »Signor, Signor, il conto!« og ex-opera-
sangeren med et ryk i tangenterne, et afrevet hvin
på det høje G styrtede ud eller rettere styrtede ned
fra Parnas, ned ad trapperne, for som hotelvært at
betjene sine rejsende.

Topelius lo, så tårerne kom ham i øjnene.

Der vankede et og andet lille champagnegilde
blandt skandinaverne i Via della Scala.

Topelius gav også et. Glad med de barnlige
blandt gæsterne, overbærende med deres kådheder,
og dog uden at det indtagende, milde alvor nogen
sinde forlod ham, det ægte finske, tålmodige alvor.

Hvad han hin aften sagde til mig i en bevæget
stund, glemmer jeg ham aldrig.

Da vi på Fiesoles terasse stod og så' ud over
Arnodalen, steg en herre og en dame ind i en
bagved stående vogn.

dbyGoogk

Zacharias Topelius. ^g

»Det er kronprinsen' og kronprinsessen af Dan-
mark!« hviskedes der.

»Sessanl« udbrød Toini.

Topelius, hans hustru, døtre ilede tilligemed de
øvrige skandinaver hen og hilste. Sveriges' »Sessa«
var noget, der kom finnerne ved. Gammel kærlig-
hed ruster ikke.

På San Miniatos kirkegård vandrede vi længe
om mellem gravene. På nogle hang den afdødes
portræt.

Jeg blev levende mindet om der JudenkirchhOf
i Prag — netop ved kontrasten, og fortalte det til
Topelius.

»En høj, spids sten viste grænsen mellem naza-
ræerne og Israels folk, for at adskillelsen mellem
de rene og urene skulde falde ret skarpt i øjnene.
Fra et besøg i den iiy synagoge, hvoi vi så' en
jødisk brud i al sin orientalske skønhed, steg vi
ned i den gamle, underjordiske, efter pragernes på-
stand den ældste i verden og bygget af de første
flygtninge fra det ødelagte Jerusalem. Fra hvæl-
vingen hang en stor fane, der trak sig hen over
hele synagogen, en gave af kejser Ferdinand den
3dje til tak for den tapperhed, jøderne viste ved
svenskernes belejring af Prag. Lampen brændte
stille derned© foran det allerhelligste, jødernes lampe,
der aldrig må slukkes! — Tilsidst havnede vi i
den jødiske kirkegård. Forstenet alt ligesom den
mosaiske religion. iVIan så' intet andet end store,
med hebraiske bogstaver bedækkede gravstene, —

Laura Kieler: Silhouetter. 3

Digitized by VjOOQIC

gQ Zacharias Topelias.

enhver forsynet med deri stammes mærke, den
afdøde havde tilhørt. En krukke betegnede således
Levi stamme, to sammenfoldede hænder Arons o. s. v.
Overalt, hvor man så' hen, mødte øjet intet tegn
til spirende liv, intet træ, ingen blomst. De dødes
venner og slægtninge lagde, når de besøgte deres
kæres grave, ingen krans men en lille sten, som
kærligheds- og agtelses-tegn. Hvor mange stene var
der ikke i disse små hobe ; hvor mange hede sorgens,
savnets og længslens tårer er ikke faldne ned på
denne urgamle dødens forstening ! «

»Uden at have kunnet smelte den!« sagde
Topelius.

»Kirkegården blev for os som en trøstesløshedens,
hvløshedens ørken, og dog strålede Guds varme sol
over den, og milde sommerluftninger fra Moldau, fra
Riesengebirge strøg ind over de hebraiske indskrifter.
Det var, som om et eneste, langt, tusendårigt suk
efter forløsning åndede gennem kirkegården. Da vi
gik ud, vendte vor vejviser, en lille, skrutrygget
jøde sig om og kastede en sten«.

»Kan Gud ikke opvække liv af stene?« udbrød
Topelius. »Når menneskene tier, skal jo stenene tale! «

Forbi fortet Malghera brusede toget udover

Lagunernes lange bro. Det var ikke Laguna morta.

I Laguna viva lå Dogernes solbelyste stad som

Digitized by VjOOQIC

Zacharias Topelius. 5j[

et luftsyn og svømmede på havet. • Om blændværket
forsvandt, og toget jog ud i det åbne Adriaterhav !

Det var ikke virkelighed, disse spir, kupler, pa-
ladser som hævede sig op af vandet og beskuede sig
selv i dets blanke spejl. Det var Fata Morgana.

Vi tog ud til Lido. På Adrias strand hjalp
Topelius os med at samle muslinger.

Jeg vil ikke beskrive Piazza di San Marco, den
er tusende gange bleven beskrevet.

Men en aften på St. JMarkuspladsen i måneskin,
i gasbelysning er en drøm. En drøm, der har be-
ruset alverdens og alle tiders kunstnere, inspireret
dem som hed vin.

Topelius satte sig ned, holdt begge hænder for
panden og åndede dybt.

»Det er en drømmeverden«, sagde han.

En af de mange, hvide duer, der flagrede om,
satte sig et sekund på hans skulder; Topelius så'
efter den.

»En sådan hvid due«, udbrød han, »minder mig
altid om en uskyldig, buttet bambino«.

Pludselig hævede han sit glas Falerner. Hvad
han sagde? Kan ikke gengives! Jeg vil ikke gen-
give det. Det var at tage med hårde hænder på
sommerfuglevinger. Sølvstøvet vilde gå af, bouquet'en
dunste bort af den mousserende vin.

Et spindelvævkunstværk, født af måneskin, af
en venetiansk stemning, født i samme beåndede nu 1
Denne potheose toner endnu for mine øren som
en genklang af Bethovens måneskinssonate.

dbyGoogk

g 2 Zacharias Topelius.

Han henvendte den til mig:

^ Fordi vi to er de største børn blandt os alle,
børn forstår hinanden bedst. Vil vi nogen sinde
glemme denne aften? Jeg vil mindes den ved
Sai'mas strand, ved Kemi og Kyro. Jeg vil mindes
den til min død«.

Klokken i San Marco, i il Gampanile, slog 12.
Lagunernes plasken lød uophørlig i kanalerne, akkom-
pagneret af gondolierernes ensformige tilråb.

Det var mezza notte. .

Udenfor en kafé af lutter spejlglas og marmor-
søjler sad vi ved et af de mange, små borde og
drak Salerno i Milanos Galleria Vittorio Emanuele.

»Ol ^^ store Mengoni, hvis geni udtænkte og
opførte dette arkitektoniske underværk fra tusend og
én nat, for dig dette glas Salerno, medens fuldmånen
og de myriader stjærner sender deres stråler ned
gennem dine hvælvinger!«

To gader med tvende pragtbygninger gennem-
skærer hinanden i et latinsk kors; i midten ved
gennemskæringspunktet danner de en rotonde.

De nederste etager åbner sig for den strømmende
mængde i elegante kaféer; musiken toner, silkeslæb
rasler, sporer klirrer, og diamanter funkler — funkler !
Gud, hvor der funkler hernede 1

Funkler af gasflammer og elektriske blus, der

Digitized by VjOOQIC

Zacharias Topelius. 53

forvandler den dybe, italienske nat til en blændende
dag. Og over os en hvælving så ætherklar, og
kloder så lysende, som om vi havde stået under
Guds fri himmel. —

Det er ikke himlen, det er en glashvælving,
der gennemsigtig som krystal hvælver sig over galle-
riet og i midten højner sig til en domkirkes kuppel.
Hvor musikens toner bølger og forsvinder i denne
kuppel, og hvor magisk bliver ikke den stråleregn,
den reflekterer og drysser ned over Vittorio Emanueles
statuer 1 De lige rækker står som støbte i sølv.

Milanos damer koketterede bag vifter og slør,
ligesom ruten Genua-Pisa fuld af det mest henrivende
skælmeri og ynde.

Jeg kunde ikke få den pludselige sammenligning
ud af hovedet. Tunnel følger på tunnel, flygtigt,
lunefuldt, og mellem hver fanger man skønne glimt
af Middelhavet med dets hvide og brune sejl. 1
forgrunden: pinjer, oranger.

»Det er et feæventyr«, sagde Topelius betagen.
»Se disse officerer! Franskmændene falder igennem;
de kan ikke stå sig. Uniformerne — smukke, men
de figurer, disse uniformer omslutter! Modeller for
billedhuggere hver én. Se kun, selv de mest herku-
lisk byggede er ikke plumpe, men fine og smidige,
de bredeste skuldre er plastisk afrundede. Har jeg
ikke ret? Og så denne holdning og gang, militærisk,
men tillige let og elastisk, som om de gik på spring-
Qedre. Ser I den sorte kappe, den ene flig kastet
over skulderen? Fra hvem har de dette kast? Fra

Digitized by VjOOQIC

5^ Zacharias Topelius.

de gamle Romere, det er togaen, det ligger dem i
blodet! Denne medfødte gratie er en arv fra de
gamle, nedarvet gennem tiderne. Desværre, vi må
erkende, de, der egentlig ejer den, det er folkeslagene
søndenfor Alperne, søndenfor Pyrenæerne og sønden-
for balkan«.

»De prøjsiske ofQcerers skolerette holdning er i
det mindste så stiv og træagtig, at den banlyser al
skønhed«.

»Ganske vistl De burde helst ses i geledder,
hver for sig er de tinsoldater. De lader sablen
slæbe efter sig«.

Lidt senere hen udbrød han med ét:

»Hvad der nu vist slår de fleste, når de første
gang kommer over Alperne og ser den lombardiske
slette i al dens bugnende rigdom, det er — x

»Skønhed?«

»Ja, ja vel! Skønhed endogså der, hvor man
ellers ikke ser den, nemlig i en vaskekones gang
over gaden, men forunderlig nok: tillige et så pro-
saisk ord som dygtighed! En dygtighed, man ikke
har haft nogen anelse om, praktiske fremskridt,
orden og energi. Vel fremtræder denne stærkest i
Norditalien - «

»Også i Toskana og kirkestaten«, udbrød jeg,
»overalt undtagen — ja, undtagen i Neapel og i
Italiens poetiske måneskinsstykke : Venedig«.

»Rør ikke ved det måneskinsstykke«, sagde
Topehus leende. »Måneskin er som gudernes nektar
for en tørstende digtersjæl. Og dog*, tilføjede han

Digitized by VjOOQIC

Zacharias Topelius. g g

med pludselig alvor, »ære være det livets åndedrag,
der jager måneskinsskyggerne bort og lader solen
bryde frem. Det er dog Guds kære, velsignede sol.
En skål for den forenede italienske nation! En
skål for det ny Italien ! Ikke for den gamle roman-
tiske vankundighed, men for frihedens oplysning«.

På taget af Milanos domkirke!

En sådan labyrinth af trapper og gange, der
slynger sig mellem en skov af spir og småtårne!

Man kunde lege skjul bag alle disse afsatser og
billedstøtter og behøve en ariadnetråd for at komme
ud af dette stenvirvar.

Canovas statuer stod og lod sig beskinne af
aftensolen. Den gyldne glans gav dem glød og
varme.

Blodet syntes at pulsere i deres årer og ånde-
drættet at liste sig over deres læber.

Topelius gik om med et blik, som om han, —
en anden Pygmalion, — ønskede at gyde liv i sten.

Solens guld bredte sig over deres gevandter,
legede i gevandternes folder, heftede sig fast ved
hvert ornament, skjulte sig i hver arabesk og listede
sig opad ethvert af de slanke spir, der i en for-
virrende mangfoldighed strakte sig op mod himlen.

»Se der!« udbrød Topehus, »Mont-Viso, Mont-
Genis, Mont-Blanc, St. Bernhard, Mont-Rose, Mont-

Digitized by VjOOQIC

^g Zacharias Topelins.

Cervin, Monte-Moro, Gletschhora, Simplon, St. Gott-
hard, Splugen, Apenninerae!«

Der stod han og så' ud over »Fugleperspektivet c

»Från Alpernas rand,
från Baltiens våg,
Evropa jag såg
i blommor og brand«.

Og solen begyndte at gå ned bag Alperne, hvis
toppe hævede sig ligeså blændende hvide som denne
marmorbygning, på hvilken vi stod.

Ligesom aftensolen farvede snebjærgene og glet-
cheme rosenrøde, således rødmede i dette øjebhk
majlænderddmens marmor.

God nat! God rolig nat! Den, der kunde blive
heroppe, til månen stod op! Den, der kunde blive
heroppe i nattens ensomhed i denne vrimmel af
spir og statuer!

Om da, når ddmens klokke med sin dybe malm-
stemme slog 12, Canovas marmorskabninger vilde
stige ned fra tåmspidser og piedestaler! —

Endnu et blik, et afskedsblik over alpepanora-
maet og den lombardiske slette. Bjærgrækkeme
stod svøbte i en blålig dunst, og de øverste snetin-
der fangede de sidste solstråler.

Mon hans tanker, medens han — barkebrød-
landets, de hårde livsvilkårs søn — stod der og
stirrede ned i Milanos rosenfylde, igen usynligt

»knot eu krans af odemarkens
bleka, roda, daggbestånkta,
friska Ijung - — I«

Digitized by VjOOQIC

Zacharias Topelius. g^^

Mon hans tanker som trækfugle fo'r over Alperne
imod nord, til det »tusend sjoars land«, og der
nåede

»med hierta, som log,
de elskade biorkar
i Finlands skog«.

Om »Åbo domkyrka« ikke i dette øjeblik hævede
sine tårne op — over randen, af Brenner!

I slutningen af halvfjerdserne var Topelius i
Stockholm sammen med Henrik Ibsen. I et brev
fortalte han om dette møde, — det er desværre
kommet bort, men nogle år senere skrev han:

»De spørger mig, hvad jeg siger om en »Folke-
fjende«. Jeg siger, at dette stykke er, ligesom alle
Ibsens senere, et genialt spørgsmål uden svar. Til-
skueren rives med, enten han vil eller ej ; thi
spørgsmålet går ham og hans tid ind på livet. Han
kritiserer eller beundrer, alt efter sit standpunkt,
men når han kommer til slutningen, står han der
hge klog. Han har ved sine fødder set en falddør,
en afgrund, men — hvor er bunden? Hvor er
resultatet? Hvormed vil Ibsen fylde afgrunden?
Jeg kan ikke forstå det. Jeg finder blot en realisme,
som opløser sig i — skal jeg sige tomhed eller den
mest afgjorte idealisme? For øvrigt har jeg fulgt

Digitized by VjOOQIC

53 Zacharias Topelius.

folkeQ enden med beundring for spørgsmålets kraft
og billiger fuldkommen dets negative resultat: par-
tierne er fårehoveder, en selvstændig mand står
udenfor! Majoriteterne, siger Ibsen, består altid af
dumhoveder. Har han ret?«

Når man nævner Topelius' navn, kommer man
uvilkårlig til at tænke på Hostrup. Jeg véd nok,
sammenligningen er noget vovet.

Forskelligheden er stor. Den ene er lyriker-
epiker, den anden lyriker og dramatiker; den ene
er finsk, den anden er dansk, den ene er mol, den
anden har dur'ens hele livsglade, jublende festivitas.
Holbergs arvtager er ikke Runebergs.

Alligevel er grundligheden større, end nogen
tror. Den bunder ikke alene i karakterens og digt-
ningens moralske renhed, i det overlegne syn på
den sædelige verdensorden, i naturens medfødte,
humane elskelighed, den bunder tillige i deres opti-
misme, deres livshåb, deres frejdige tro på menne-
skene og — de kommende slægter. Ingen af dem
har nogen stær, der formørker synet; de kan se
lyset.

Den bunder endnu dybere, nemlig i deres barn-
lige, rehgiøse tro.

Dog ét til: Topelius og Hostrup elsker deres
land, deres folk med uudslukkelig kærlighed, des

Digitized by VjOOQIC

Zacharias Topelius. gd

højere og mere trofast, jo mere det har lidt. Lige-
som Finland har Danmark krympet sig under vold,
uret og blodige sår.

Kun ét kender det ikke til: det kender ikke til
nøden. Dets natur er en velsignelse, ikke en trusel.
Derfor er der resignation i Topelius' poesi. Hans
kærlighed til Finland er den kærlighed, man føler
for et smertens barn.

En gang skrev han mig til:

»De må vide, hvordan Gud skaber en digter.
Han går ikke til de grønne træer, som blomstrer i
deres uforstyrrede, rolige skønhed, — han går til
de halvvisne, dem, som er blevne sønderslidte af
stormen, kulden, heden og solens brand — som
visen siger: »Imellem dem var nat og død bg
sorg og synd også« — de, som ikke grønnes og
blomstre af egen kraft, de, som uden Gud vilde
fortørres i roden og styrtes om af vinden, dem
berører han med sin ånde, og når de så rejser sig
i skønhed, grønnes de ikke mere af deres kraft,
men af hans. Thi så vist er det, at vi bærer vor
skat i lerkar, på det at kraften må være hans og
ikke af os, — at når vi forglemmer ham og tror
på os selv, da tager han sin ånd fra os. Tomhed
og afmagt er alt, hvad vi af os selv formår. Dette
er det gamle »»Ursprungsordet««, kæmpen Sjolfs
ord til Fjalarkongen :

Hvad du sjelf formådde, var att falla,
glomd, som trådet faller i stiglos skog.

dbyGoogk

f^Q Zacharias Topelius.

Der findes digtere, som endnu ikke har prøvet
det, og dem beklager jeg, thi for dem står det til-
bage at visne b.ort i sig selv. Æren, populariteten
— vindkast og sæbebobler! Men at arbejde i det
godes og sandes tjeneste med de gaver, Gud har
givet os, at selv elskende tilbagekaste til mange
sjæles mørke dyb den stråle af lys, som Gud så
ufortjent har ladet falde på vor vej -- se, det er
vort kald, vor glæde, vor løn!«

Pavlus planter, Apollo vander, men så kommer
der et til! — »Gud giver vækst«.

Lød ikke for nyhg dette, »men Gud giver vækst!«
i Topelius' velkomsthilsen til Karl Snoilsky?

Gherbuliez erklærer:

»Man behøver blot at gå til bunds i lykken, for
i den at finde sorgen«.

Topehus vilde sige:

»Man behøver blot at gå til bunds i sorgen,
for i den at finde lykken«.

»Kantele, det liufva spelet,
borjade i vinden susa:

Sangen år af sorg uprunnen,
men af sang år glådje vunnen«.

dbyGoogk

rv.

Fru Jerlclai

'^ Vatikanets antikmuseum ligger den berømte
flodgud og hviler på sine gerninger. Det er rigtig-
nok fader Nil, — gør intet til sagen 1 Det er en
kolossal Titan, der nyder sin egen vældes fylde.
Således ligger Rom i urokkeligt alvor, højtidelig
majestæt — en kæmpe midt i Kampagnaen, en flod-
gud ved Tiberen.

Men så er der de seksten smådrenge, de aller-
kæreste, buttede, pluskæbede skælmer, lutter humo-
resker, der med en næsvished uden lige klatrer op
ad gudens vældige krop, rider på hans hofte, slider
i ham, kradser ham, rykker ham i håret. Og
giganten rejser sig ikke for at ryste dem af sig som
myg, som kryb; han bliver tålmodig liggende og
støtter sig på den ene albue.

dbyGoogk

g 2 ^™ Jerichau.

Nuvel! Disse uberegnelige småfyre — nogle
skoggerler, andre græder, som om de var piskede,
— mylrer frem af nilgudens overflødighedshorn. På
hænder og fødder kommer de kravlende over Alperne
lig lutter drilagtige vintergække og kaster sig over
mit minde fra Rom. Jeg kan ikke bh ve af med
dem. I dette øjeblik holder de en silhouet i
vejret, et tågebillede, et par blyantsstrøg —

Fru Jerichau i Roml Om hun så' anderledes
ud i København, véd jeg ikke; jeg har kun set
hende i Rom. Den første gang i St. Peterskirken,
den anden gang i skandinavisk forening i Via de'
Pontefici.

Brillant at se hende sidde der i lænestolen og
gøre gode miner til slet spil! Hun forstod i det
mindste den kunst at kede sig med anstand. Den
virtuositet, hvormed hun skjulte enhver tilfældig
gaben bag svanedunsviftens skærmbrædt, kunde alene
gøre hende til kunstnerinde.

Der var ingen fremtrædende personligheder i
skandinavisk forening den vin ler. Fru Jerichau var
den betydeligste, men den aften var hun i det mindste
guddommelig lad. Hun gad ikke trække læsset.
Læsset vilde måske også have været hende for
tungt.

Det var et selskab »comme il faut« i toilet;

Digitized by VjOOQIC

Fra Jerichau. g g

man blev præsenteret, og når man ikke var bleven
præsenteret, stod man dos å dos i en fran^aise og
skelede til hinanden over skulderen.

Om enkelte folk kan more sig» når de kommer
til Italien?

Danskere, nordmænd og svenskere var lige gode
om det! Svenskerne stod, som de altid står, når
de venter super'en, nordmændene, som om de hvert
øjeblik ventede at blive råbt op ved en eksamen,
danskerne — nå ja, københavnerne så' rent ud sagt
ud, som om de holdt generalprøve på: »Den verden
hvor man keder sig«.

Et forsøg på at synge: »Kennst du das Land,
wo die Citronen bliiheh?« faldt ynkeligt ud. Vejret
gik fra en; dét kom i den gale hals.

Den svenske gesandt var der med frue; de
underholdt sig mest med fru Jerichau.

Gesandten stod med udsøgt høflighed bag hendes
stol. Intet under! Hun var værd at se på.

Værd at se på! — Har De nogensinde set
hende i toilet? Hun er nu død, men hendes ansigt
glemmer jeg ikke, hverken som jeg så' hende vandre
om mellem St. Pietros billedstøtter eller sidde på
en fløjlsstol mellem lutter konveniensmasker. Der
var noget olympisk ved dette ansigt, ved dette
homeriske smil.

Se hende, midt i en karnevalssværm på Korsoen,
stående på en af blomster bugnende vogn med en
brændende fakkel i hånden, omringet af Fauner,
Pjerrot, Harlekin — stående oprejst midt i en regn

yGoogk

^^ ' Fru Jerichau.

af konfetti, og så pludselig smide faklen, ryste
kalken af sig, slynge ud i vrimlen en håndfuld hvide
kugler, kaste hovedet tilbage og le — le, som kun
glædens gudinde kan le, og så her«! I skandinavisk
forening, i Via de' Pontefici!

Hun ler! Jeg forsikrer Dem, hun ler. JLænet
tilbage i stolen, med små energiske håndbevægelser

— taler dæmpet med maleren N. N., han ler også,
hun ler igen sagte, sotto voce, han stemmer i med.

Pludselig rejser hun sig, trykker hurtigt lomme-
tørklædet for munden, med den anden hånd gør hun
en bevægelse, som om hun »vinkede ham af«.

N. N. rejser sig halvkvalt af latter. I en fuld-
stændig paroxysme tyr han hen bag portieren. — I
guder, hvor man kunde misunde ham! Hvad var
det, de lo ad?

Hvad de lo ad? Spørg maleren!

Jeg husker ikke, hvor vi sad, om det var i en
kafé med marmorvægge, i en kafé med spejlvægge,
i hvilke de hvide søjlerækker fortsætter sig i det
uendehge, eller i en af disse ægte romerske restav-
ranter, lange, smalle, hvælvede korridorer, der løber
indad, mørke og skumle om dagen, effektfulde og
ejendommelige ved aften, når gaskronerne danner
lysende perspektiver.

Måske det var i et osteri, endnu uforfalsket, et
romersk osteri, hvor de undertiden sidder i køkkenet

— og et sådant tilsodet, malerisk køkken ! — midt
i røg og os og ser en tarantel danse og lytter til
mandolinen.

Digitized by VjOOQIC

fru jerichau. (5 g

Kan også være det samme, stedet gør intet til

»Hvad vi lo ad? Nu skal de høre! Har De
nogen sinde set fru Jerichau udrustet til en kunstner-
ekspedition, det vil sige: til en jagt efter skitser,
modeller? Jeg vilde lykønske Dem, hvis De havde
gjort det. Denne gang gjaldt det Albano. Det er
en fire dage siden, hun kom netop tilbage i går.

Nuvel I Præcis kl. 6 eftmd. stod fru Jerichau
på Albanos jæmbanestation, eller rettere: hun sad,
sad på en smørdunk, forskanset bag en vognborg af
malerrekvisiter og omringet af en sand hærskare af
tjenende ånder i form af halvnøgne gadedrenge.

Jeg forsikrer Dem, et helt kaos af brune arme,
knyttede hænder, dansende fødder. Det blev et
formeligt slagsmål. Tre sloges om hendes stafeli,
fem om hendes malerkasse, syv om hendes plaid,
ti om hendes paraply.

Kan De tænke Dem hende i den situation?
Tilmed opskørtet, med stråhatten langt bag i nakken,
håret halvt opløst? — Ja, for det lønner umagen.

Nu vil jeg tillade mig at gøre D^m opmærksom
på følgende faktum: Fru Jerichau havde været lige
så mange gange i Albano, som der er dage i en
måned. Hun vidste altså, at der på stationen ved
hvert togs ankomst holder en omnibus, at der i
Albano findes ikke mindre end fire hoteller til de
rejsendes behov : Ville de Paris, Russia, Europe,
Roma.

Men som hun nu forleden sad der på smør-

Digitized by VjOOQIC

QQ Fru Jerichaa.

dunken, vidste hun det ikke. Det var sporløst ad-
slettet af hendes erindring«.

»Hun er distræt?«

»Distræt? Bedste frue, jeg beder: ingen sam-
vittighedsspørgsmål. Om det gjaldt min biglietta di
banca, jeg kan ikke besvare det. Måske jeg kunde
drive min indiskretion så vidt, at jeg tænkte mig en
mulighed af overfyldt omnibus, overfyldte hoteller
— på ære, hun har ikke givet mig nogen grund til
denne indiskretion.

Altså: Fru Jerichau sad der i den stegende sol
på smørdunken, beskæftiget med at løse det ind-
viklede dilemma : Hvorledes skal jeg blive befordret ?

»Har De et æsel?« spurgte him den mand, der
med en regn ørefigen havde raseret perronen.

»Æsel?« sagde manden. »Kan signoraen ikke
høre, æslet skryder?«

Jo — signoraen hørte, æslet skrød. Det lød i
fru Jeriehaus øren som ligefrem musik. Hun fo'r
op i extase.

»Himlen være lovet, kære mand. De er en
engel i nøden!«

Nu — fru Jerichau sad på æslets ryg med
malerkassen som en skansekury foran sig. Han —
»englen i nøden« travede som et andet pakæsel ved
siden af. Staffeliet sad ham op over hovedet.

De tror måske, fru Jerichau var kommen til ro?
De tager fejl. Nu opstod der et andet spørgsmål:

»Hvor skal jeg i nat få tag over hovedet?«

Hvad skal man sige til det? For hendes øjne

Digitized by VjOOQIC

Fru Jerichau. g 7

må Albanos huse, for ikke at tale om -dets fire
hoteller, dets 6200 indbyggere, pludselig være sunken
i jorden.

»Min gode mand, véd De, hvor der kunde findes
et albergo — selv det tarveligste?«

»Hos mig, signora. Jeg har en seng — «

»En seng 1 Men De er dog et velsignet menne-
ske. En seng!«

Og fru Jerichau, som var meget søvnig og sad
og nikkede i sadlen, følte sig pludselig under mæg-
tige vingers beskyttelse. Hun drømte om denne
seng, hun fantaserede om den, hun malede den —
i tankerne.

Imidlertid faldt mørket på, hurtigt som mørket
plejer at komme i syden. Maria della Rotonda var
næppe til at se, og endnu luntede æslet afsted i
et trav, som om det var nærved at falde i søvn.
Til højre, til venstre, til venstre, til højre og forfra igen.

Endelig fo'r fru Jerichau op og så sig om.

»Den fart bhver mig noget lang«, sagde hun.
Hun syntes at skimte korridor og mure af Villa
Barb,erini — forbi Villa Doria. I samme nu gen-
nemfo'r der hende en anelse- En anelse, der for-
vandlede hendes blod til is.

»Sæt: Manden vil bortføre mig!«

»Holdt!« råbte hun med sine lungers fulde
kraft.

Forgæves ! Hun kunde Uge så godt have talt
til en sten. Det »velsignede menneske« blev ved

dbyGoogk

g g Pru Jerichau.

at løbe, og æslet blev ved at trave hen over rui-
nerne af Pompejus gamle landsted.

Fru Jerichau så' sig i ånden ligge derude mellem
bjærgene udplyndret, bundet, kneblet — måske
blødende,

»Holdt 1« råbte hun. Hun rykkede i tømmerne,
æslet gik bag ud, fru Jerichau lå på ryggen, det vil
sige på jorden.

»Signora«, sagde manden, der stod bøjet over
hende. Ȯslet havde alligevel gjort holdt af sig
selv, for her er huset«.

»Gud være lovet«, udbrød fru Jerichau.

Huset? Hun så op ad vægge og ned ad stolper
— nå, smukt var det ikke, men det så' ganske
ordenligt ud, ganske skikkeligt — i det hele taget
ikke mistænkeligt. Op ad en hønsetrappe — fru
Jerichau kravlede på alle fire —

»Skal jeg bære signoraen på ryggen?« spurgte
manden.

»Ih, Gud bevares!« råbte fru Jerichau.

Et usselt kammer, en stor, bred, ægte italiensk
seng — en sådan seng, som hun havde set i søvne.

»Hvem ligger i den seng?« spurgte fru Jerichau.

»Ja, der ligger min kone og jeg«, svarede
mennesket.

»Men min gode mand, hvor skal så jeg ligge?«

»Ved siden af, signora. Sengen er såmænd bred
nok til tre«.

»Ih, Gud bevares!« råbte fru Jerichau og tog
flugten.

Digitized by VjOOQIC

Fru Jerichau. g 9

Hun havde imidlertid næppe sat foden på trap-
pen, før det pludselig randt hende i hu: mørket,
bagagen. Fru Jerichau vendte sig om og begyndte
at parlamentere.

Der stod hun på hønsestigens øverste trin, holdt
sig fast med den ene hånd, med den anden gesti-
kulerede hun og søgte at gøre »det velsignede
menneske« indlysende, at det ikke gik an, at hun
— med et ord: hun gav ham på stående fod et
kursus i etiketten.

Men »det velsignede menneske« var uimodtage-
lig for dekorum. Han gestikulerede med begge
hænder, og nedlagde med rystende hoved en protest,
udslyngede en appel til hendes retfærdighedsfølelse:
sengen var udmærket, et formeligt pragteksemplar
af en seng.

Endelig havnede fru Jerichau i et aflukke ved
siden af, hvor hun måtte stå krumbøjet for ikke at
støde hovedet mod skråtaget. Hun måtte ligge på
det bare gulv med regnkåben under hovedet, plaiden
over sig. Nu, det var just ikke den seng — I

Fru Jerichau var hge ved at falde i søvn.
Pludselig fo'r hun op. Der brød et lys ind over
situationen, som var forfærdende, rent ud sagt et
lyn. De havde k'kket hende i en fælde, og hun
var gået i den! Nu ventede de to banditter der-
inde, til hun var slumret ind. De vilde udplyndre
hende, myrde hende — det gjaldt at barrikadere
døren.

På alle fire krøb fru Jerichau igen omkring i

dbyGoogk

»70 Fru Jerichau.

mørket. Malerkasse, staffeli blev slæbt frem, hendes
feltstol, hendes galosker, det blev et virkeligt stillads.
Flugt var umulig, hun måtte forsvare sig i sin hule.

Medens disse forsvarsforanstaltninger gik for sig,
begyndte det at øsregne, regn, således som den kan
være i Albano. Taget var råddent, det dryppede
næsten i spandevis, fru Jerichau måtte slå sin para-
ply op.

Nuvel — kan De tænke Dem hende ligge der
på gulvet under paraplyen med stokken i den ene
hånd, parat til at slå til ? Kan De tænke Dem hende
svedende angstens sved, medens hun lyttede efter
en anden lyd end regndråbernes: plask, plask?«

»Og så?«

»Og så?«

Maleren tændte sin cigar.

»Hun kunde have sparet sig den skræk. Fol-
kene var skikkelige landfolk, de sov som murmeldyr.
Men véd De, frue, hvad der er det bedste ved hele
historien?«

»Nej?«

»Det er, at høre fru Jerichau selv fortælle den«.

Jeg sov i Via de' Pontefici. En forstyrret søvn.
Om det var hin kedsommelige aften i skandinavisk
forening, erindringen om fru Jerichaus ansigt, hendes
tilbagetrængte smil, der lurede hg en skælm ved

Digitized by VjOOQIC

Fru Jerichaa. 71

hendes mundviger, eller malerens skitse af fru Jeri-
chau liggende under Ole Lukøjes paraply, véd jeg
ikke. Nok er det, jeg drømte en højst løjerlig drøm.

Jeg var i skandinavisk forening. Der var tre
grupper. Svenskerne sad for sig, nordmændene for
sig og danskerne for sig. De havde det kedeligt.
Skandinaverne syntes lige så langt Qæmede fra hver-
andre, som om Øresund og Kattegat var fulgt med
til Rom.

De havde deroppe pakket Drottninggatan, Karl-
johansgade, Østergade ned i en kuffert og pakkede
dem nu op her i Via de' Pontefici.

»Hm, vådret år vaekert«.

»Myeket vaekert«.

Pavse.

»Luften er stille.«

»Meget stille«.

Pavse.

Almindelig tavshed. Stemningen lod til at være
noget trykket.

»Ursåkta«, sagde den tiltalte, »jag år inta pre-
senteradt«.

»Ja, det er jeg ikke heller«, svarede min nabo,
»men da ingen af os har tid til først at løbe hele
Rom igennem for at finde en bekendt, der kan
præsentere os for hinanden, må vi gøre det selv.
Mit navn er Holm. Deres?«

»Ljunggrén. Kunglig dfverstaldmåstare«.

Pavse. Man kunde have hørt en knappenål
falde ; man vovede næppe at røre sig.

dbyGoogk

72 F™ Jerichao.

Da rejste fru Jerichau sig op fra sin lænestol.
Hun holdt viften for munden og sagde:

»Mine damer og herrer! Tillad mig at fortælle
Dem et ganske Hlle æventyr. — Langt oppe mod
nordpolen fandtes der tre hønsegårde. I den ene
boede der lutter livlige, gemytlige, nordiske høns, i
den anden boede der dybsindige og tungsindige
Kochin-kinesere, i den tredje var hønsene blevne
noget gravitetisk spanske, man fortalte endogså, de
havde en lille tendens til sporer, men — som sagt
— hverken Kochin-kineseme eller Spanierne var
ægte, trods den kinesiske kam og de spanske sporer
vare de alle uden undtagelse nordiske høns.

Hønsene sad på deres pinde, hver med den ene
fod trukket op, så' skævt over til hverandres hønse-
gårde og sagde: ^Kluk, kluk«.

Da skete der en gang noget ganske mærkværdigt.
Fugl Fønix kom flyvende gennt m luften og flagrede
frem og tilbage over hønsegårdene.

»Det var noget«, sagde hønsene.

»Det må være det, man kalder et ideal«, til-
føjede de spanske.

»Hvor skal vi rejse hen for at få sådanne
fjedre?« råbte Kochin-kineseme.

»Rejs tfl Italien«, sang fugl Fønix.

»Hvad ville vi blive der?« spurgte de spanske.

»Romerske høns«, sang fugl Fønix og fløj bort.

Da opsiod der en forfærdelig travlhed. De nor-
diske, de kinesiske og de spanske vilde alle til
Italien.

dbyGoogk

Fru Jerichau. 73

»Men vi må tage vore egne hønsegårde med«,
sagde de, »thi så vil vi overalt, hvor vi kommer
hen, føle os som hjemme«.

Og hønsene rejste, og hønsegårdene tog de med.
En aften kom de til Italien. Hønsegårdene blev
pakkede ud ; de nordiske, de spanske og de kochin-
kinesiske fløj op på deres pinde, trak hver den ene
fod op, så skævt over til hverandres hønsegårde og
sagde: »Kluk, kluk«.

Der sad de alle stille og ventede på at blive
romerske høns«.

»Ih Gud bevares 1« råbte ' skandinaverne. De
stak alle af som raketter.

Og så fru Jerichaus leende øjne over randen af
viften! Hun slog den sammen, jeg fo'r op, halv
fortumlet af søvn. Nede fra Ripettaen lød fuld-
tonigt og klingende:

»Mira O Normal«

Slemmerne tabte sig opad Tiberen.

Jjiura Kieler: Silhouetter. 4

Digitized by VjOOQIC

) ^;K±^ih;K:f^±±;k±^;f^±:^i;±,±±^±±^^

^^c^|^r^|^r*yr^ ^ aj^r*!!« ^ a^^T^ ^^

Louise Hicliaeli.

Jun er død; hendes sang er forstammet.
Det véd enhver. Den sang, hvori hun hgesom ud-
åndede sin smerte, sit hv.

Mon hvor mange, der hemede mindes fru
Michaeli, trods hendes store berømmelse? I det
højeste måske som et blegt skyggerids uden
retouche.

I Danmark kunde flertallet nu en gang ikke falde
i extase, fordi hun ikke var smuk. Københavnerne
er i det hele taget fødte med en vis svaghed for
sceniske netheder, skønt himlen skal vide, Sarah
Bernhard er ingen skønhed.

Rent ud sagt: man holdt ikke af at se hende
i operaen. — Se hende! Du gode Gud, som om
det at høre hende ikke var nok.

Ligesom Søren Kirkegård, når »Don Juan« blev
opført, stod i det kongelige theaters forhal og lagde

dbyGoogk

Louise Michaeli. yg

øret til væggen, kunde man med fornøjelse lukke
øjnene og lade hele sit væsen gå op i lutter hørelse.
Man ejede kun en eneste sans!

»Det er en gammel erfaring, at det ikke er
behageligt at anstrænge to sanser på én gang, og
det er således ofte forstyrrende, når man skal bruge
øjet meget på samme tid, som øret er beskæftiget.
Man har derfor en tilbøjelighed til, når man skal

høre musik, at lukke øjet. Jeg har siddet

nærved, jeg har fjæmet mig mere og mere, jeg har
søgt en afkrog i theatret, for ganske at kunne
skjule mig i denne musik. — — — : — Jeg står
udenfor på ganges, jeg læner mig op til det skille-
rum, der udelukker mig fra tilskuernes pladser, da
virker den stærkest. Det er en verden for sig aelv,
afsondret fra mig ; jeg kan intet se, men jeg er nær
nok til at høre og dog så uendelig Qem« ^),

Lukke øjnene ligesom hin bekendte mand, der
aldrig før i sit liv havde hørt Jenny Lind, og som
nu ved ørets hjælp alene vilde forvisse sig om, når
den store diva var trådt ind på scenen.

Kun tre toner! Kun tre enkle, svagt henåndede
toner — den første takt — Jenny Lindl Han
sprang op som rørt af et elektrisk stød. Hvilken
anden strube i verden kunde blot tilnærmelsesvis — I

Jo én, -— Louise Miehaelis. Hun manglede
Jenny Linds geniale ydre, manglede fuldstændig
hendes geniale skuespilkunst, men som sangerinde

O Kirkegård: Enten — Eller.

4*

Digitized by VjOOQIC

76 Louise Michaeli.

var hun den svenske nattergals nordiske efterfølger,
hendes eneste arvetagerske, mod hvis storheds glans
den verdensberømte Kristina Nilsons blegner lig en
mat stjæme.

Der var ingen humbug ved denne kunst. Ingen
bestikken ved hjælp af prægtig figur, pikant hår,
pikante øjne, pikant livsskæbne. Det var kunsten
selv i al sin guddoms magt. — Pikant livsskæbne ?
Den var som mange andres. Leder De frem gamle
aviser fra hin tid, udenlandske som indenlandske,
vil De finde gentaget i det uendelige:

»Louise Charlotte Helena Michal, født i Stock-
holm 17de maj 1830. Elev ved operaen 1849,
debuterede som Elvira i »Don Juan« s. år, enga-
geredes der 1852 som primadonna, rejste til Paris
og London, sang for Garcia og udnævntes til hof-
sangerske s. år. Sang i 1855 — 56 i København,
Strasburg, Berlin, Dresden m. fl. steder, engageredes
til Her Majesty's Theater i London til 1863, sang
samtidig i Tyskland, Nederlandene, Danmark, Norge
og Finland. Fra 1ste Juli 1864 og til sin død
var hun knyttet til den kongelige opera i Stockholm,
hvis fornemste prydelse hun var. År 1860 ægtede
hun Charles Miehaeli, mistede sit eneste barn i jan.
1870. Samme år i september døde hendes mand,
og den 23de februar 1875 endte Louise Michaeli
dette jordiske liv efter en langvarig sygdom 45 år
gammel, medlem af musikakademiet, prydet med
hædersmedaljen pro litteris et artibusc.

Har jeg ikke ret? Tørt, koldt som et nøgternt

dbyGoogk

Louise Michaeli. »7 7

referat ! De læser videre. I en anden avis får
skelettert mere kød og blod:

»Louise Michaeli født Michal. Hendes fader, en
agtet mand, kantor ved Jakobskirken og korsanger,
døde tidligt. Nu kom en tid fuld af forsagelser og
hårde prøvelser. Der manglede hende selvtillid og
djærvhed, og ingen vilde tage sig af den forladte,
hvis ydre var ufordelagtigt, og hvis store gaver
ingen anede. Louise Michaeli har ikke fra begyn-
delsen , fundet en banet vej, på hvilken venlige
hænder ledede hendes første skridt. Louise Michaeh
har fornemlig ved egen kraft, ledet af indre drift,
brudt sig en bane gennem klippen, men og på
denne møjsomme vandring fundet de ædle skatte,
som den samme hårde klippe gemmer til den, der
magter at gribe dem'«.

Og idet De læser videre, opruller der sig et
tonemaleri, der i sin storartede pragt kulminerer i
hendes verdensberømte sopranparti i Bethovens D.
Durs messe. Begejstrede ord om hendes vidunder-
lige koloratur, den rene ånd, den storartede, brede
stil, energien i hendes foredrag, dens »brio granito«,
dens ædle, kraftige majestæt.

Ord om en intonation, en teknik uden lige,
»serafisk renhed«, »sublime grandeur«.

De får at vide, hvorledes hun endelig under
Isidor Dannstrøms beskyttelse tilkæmpede sig den
selvbevidsthed og selvstændighed, der senere førte
hende fremad til sejr, hvorledes Jenny Lind gav
herides uddannelse dens fuldendelse , og Louise

Digitized by VjOOQIC

rj^ Louise MichaeU.

Michal hin mindeværdige aften, da Jenny Lind for
første gang i sit hus forestillede den unge pige for
Londons højeste societé, på en verdensberømt musik-
autoritets forsigtige spørgsmål: »Hvilket nummer
skal vi vælge?« med sikkerhedens ro svarede:
»Hvilket De behager«.

På de store verdensoperaer passerer hendes
glansroller revue. Det hele, samlede repertoire
glider forbi Deres blik.

De ser hende, hvor hun var størst, hvor hun
stod på sin storheds tinde som en uovervindelig,
en aldrig overtruffen, aldrig nået af nogen rival,
hverken før eller senere; som tolk for Håndels
oratorier. Ingen har som hun fattet Håndels
religiøst-sublime storhed.

Pariserne bøjede sig i stum ærefrygt for denne
mægtige, imponerende inspiration.

»C'est comme si le maestro«, udbrød de ånde-
løse, »le maestro lui — méme eut fait choix de
cette interpréte pour dévoiler ses sentimens les
plus intimes 1«

Der var plastik i hver tone.

Og De ser hende stå der i kunstens tempel som
dens indviede præstinde, ikke som dens terne. De
ser hende ikke. De hører hende, forstår af den
sagteste mezza voce, af den mest svulmende, ener-
giske crescendo, hun har aldrig krænket alteret!

Og medens ekkoet fra hendes lysende triumfer,
applausen fra den store verdensscene lyder i Deres
øren, medens t)eserdet svenske folk under

Digitized by VjOOQIC

Louise Michaeli. fj^

jublende vivatråb overrække hende den bekendte
norma — krone, rigt smykket med funklende dia-
manter, da spørger De, uvilkårligt betaget af de
blege, uregelmæssige træks smertelige resignation:

»Hvad var der beg kulisserne?«

Hvad var grunden til, at hun kastede alt dette
bag sin ryg, trak sig tilbage fra Her Majesty's
Theater i London til Stockholms opera, blev Gustav
den tredjes lyriske scene tro til sin død?

Grunden til, at hun trådte denne strålende,
evropæiske berømmelse under fødder, frivillig valgte,
af det store verdenspublikum halvt at blive betragtet
som en afdød?

Hvad var det, som stækkede hendes vinger?
Det var kvinden i kunstnerinden, som resolut hævede
hånden og uden tøven selv lod »ridåen« gå ned.

Hvem var så denne kvinde? Denne Louise
Michaeli, vi hidtil kun har kendt som den store
sangerinde? Hendes samtidige vil fortælle Dem om
hendes fordringsløshed, hendes noble, elskværdige
karakter.

Måske De ville tilføje nogle bevægede ord om :
»at en sådan natur føler dybest de skæbnens slag,
der kaldes hjærtesorger« , underrette Dem om, »at
disse skæbnens slag ikke udeblev, men i en tæt
følgerække formørkede den sidste del af hendes liv«.

»Hendes eneste barn, en datter med skønne øjne,
usædvanlig begavelse og herlige, musikalske anlæg
blev hende pludselig berøvet, så mistede hun kort

dbyGoogk

gQ Louise Michaeli.

efter sin mand, ved hvem hun hang med stor
ømhed«.

Til slutning vil der blive draget frem rørende
eksempler på hendes gode hjærtes glade beredvillig-
hed til at stille sme geniale gaver til de nødlidendes
tjeneste, hendes utrættelige assistance, når det galdt
ulykkeliges nød, den hengivenhed arbejdsklassen i
Stockholm derfor nærede for fru Michaeli.

En lille episode fra hendes begravelsesdag vil
sandsynligvis bhve Dem fortalt.

På et gadehjørne mødtes tvende arbejdere. •

»Du går vel også og ser på begravelsen?«
spurgte den ene.

»Ja«, lød svaret, »jeg gi'r gærne min hele dag-
løn derfor. For hun sang så vakkert og var så god,
så hjælpsom og sang for alle«.

Den bedste ligtale hun kunde få!

Og dog er De ikke tilfredsstillet. Der gik flere
år hen, efter at fru Michaeli forsvandt fra den store
verdens skueplads, inden hun mistede mand og
barn. De bliver hårdnakket ved at gentage Deres
spørgsmål :

»Hvad var der bag kulisserne?«

Et martyrium var der. Oli est l'homme?

Den geniale, italienske kapelmester Foroni friede
til Louise Michal. Efter al sandsynlighed vilde han
have gjort hende lykkelig og skabt hende en livs-
bane, lysende og storartet som hendes eget talent.

Fergæves! Hun elskede, og med den blinde

dbyGoogk

Louise Michaeli. gj^

kærligheds tilbundne øjne greb hun ned i den
skæbnesvangre urne og tog en nitte.

Hun sagde nej til Foroni og ægtede Michaeli.
Han var en overordentlig smuk mand, en kundskabs-
rig og intelligent mand, men han var et ødelagt
menneske.

Jenny Lind, hendes virksomme beskytterinde,
udslyngede sin indignation mod dette forhastede
giftermål, der havde fundet sted uden hendes vidende.
Med kunstnerindens glødende harme protesterede hun
mod den sten, hvormed Louise Michal havde spær-
ret sin vej. Med bidende skarphed kaldte hun
Michaeli »en drång« ! ') som »ufejlbarlig vilde blive
hende en byrde og en hindring for fremtiden«.

Jenny Lind troede ikke under disse forhold at
kunne gøre mere for hende, hun trak sig fuldstæn-
dig tilbage. Louise Michaeli forlod England og
modtog nogle få år efter det tilbudte engagement
— 10,000 kr. året — fra Stockholms opera. Hun
havde fået lænken om foden; den bandt hende til
hendes død.

Hun havde selv villet det således.

Michaeli havde været student, »holdt natur-
ligvis af hende«, »satte pris på hende«, var hende
utro, indtil han, ødelagt på legeme og sjæl, døde.
Han var sin kones mand ; hun forsørgede ham.

Alle imod ham undtagen hans hustru! Hun

») En simpel karl.

Digitized by VjOOQIC

82

Louise Micliaeli.

blev ved at elske ham, og da han døde, var hendes
sorg stor og dyb.

De studser, De leder efter nøglen til denne ny
gåde: »Hvordan kunde hun, den ædle, alvorlige,
rigt begavede kvinde lade sig bedåre af en Michaeli?
Kaste sig hen til ham? Blive ved at elske ham?'<

Lade sig bedåre? Hun var ikke forvænt, havde
ikke store fordringer, — og Michaeli var i det
mindste en dannet mand. »Han var dog bedre end
så mange andre«.

Der havde af sørgelig erfaring bidt sig en mis-
tro mod mændene fast i hendes sjæl, som aldrig
lod sig udrydde, og som tog til takke.

Blive ved at elske ham?

Ja, det er sfinxen, kvindenaturens dybe hemme-
lighed. Er det en afglans af Guds frelsende barm-
hjærtighed, der vildfarende på jorden har fæstet bo
i kvindens hjærte? Denne moderlige, altforbarmende,
alt tilgivende, der tror alt, håber alt, tåler alt?
Eller er det Almas og Solvejgs kærlighed?

En svaghed, der lig en lammende gift fortærer
livsmarven, den kvindelige resignations vampyr, der
suger hjærteblodet, suger til døde?

Det var det sidste. Kun hvor der er håb, er
der liv.

Louise Michaelis kærlighed tilgav alt, tålte alt,
led alt, men den troede ikke, den havde ikke håb.
Med modermælken havde hun inddrukket millioner
af kvinders fatale tro, at deres skæbne nu en gang
for alle var forud bestemt, nemlig at de kun var

Digitized by VjOOQIC

Louise Michaeli. gtj

skabt til at bære over med alle mandens udsvævel-
ser og »make the best of them«, såvidt det lod sig
gøre, at skabningens herre var magtstjålen af Satan
og uforbederlig i al fald i dette liv.

Måske håbede de ubevidst på en skærsild efter
døden, på en guddommelig sindssygeanstalt for util-
regnelige. Unægtelig! Det moralske ansvar bar den
Gud, der har skabt dem og ved skabelsen havde
været distrait. Havde forglemt at udruste dem med
modstandskraftens, selvbeherskelsens våben, med
hvilke de kunde besejre de drifter, djævelen sagdes
at have indsmuglet i deres natur.

Den stakkels djævel, der nu engang skal agere
en sådan almindelig, kosmopolitisk syndebuk!

Måske De ønsker at blive indviet i denne ægte-
skabelige tragedies interieur? Jeg kan ikke tjene
Dem heri. Hvortil nytter det, detaljeret at blotstille
den forpinte kvindes liv?

»Hun holdt så meget af sin mand«, siger en
ven om hende, en af dem, der overrakte hende
normakronen, »at hun aldrig tålte, nogen talte ondt
om ham. Hun klagede aldrig over ham, bar med
tålmodighed alle hans excesser og sørgede dybt, da
han døde. Hun var en tragisk personlighed, god
og ædel, men uden energi nok — ethisk talt —
til at kunne skabe sin egen verden, og uden evne
til at bedømme menneskenes virkelige karakler. I
erindringen tilbagekalder jeg mig hendes billede.
Hun var en nobel kunstner og en sanddru, elskvær-
dig kvinde. Fred være med hendes minde!«

Digitized by VjOOQ IC

Q^ Louise Michaeli.

Fred være med det!

En af de sidste gange, jeg så* hende, var kl.
11 om aftenen, da hun kom fra en stor konsert.

Vi ventede hende med en lille soupé, var ilede
iforvejen fra teatret, jubelråbene, bifaldsstormen lød
endnu i vore øren, vi så hende stå nejende der lige
ved lamperækken, medens blomsterbuketter, laurbær-
kranse fløj hen for hendes fødder, da rev tjeneren
pludsehg døren op, portieren blev trukket til side —
fru Michaehl

Med sin alvorlige, ladyhke holdning trådte den
store kunstnerinde ind. Idet hun langsomt nærmede
sig med en kostbar buket i hånden og det hvide
moiré antique's slæb raslende henad gulvtæppet, blev
vi slåede af den flne værdighed, der aldrig forlod
hende.

Vi veg uvilkårlig tilbage; den lagde en dæmper
på vor ungdommelige enthusiasme.

Ved bordet var hun høflig, forekommende, men
reserveret. Da vi havde spist, svøbte hun sit
kniplingsshal om sig, tog sin buket og bød godnat.

Hun havde allerede nået døren; tjeneren stod

med hånden på låsen, pludselig stanser hun,

vender sig om, river sin pragtfulde buket op og

rækker blomsterne med begge hænder til B

og mig — halvparten hver. Og med sit alvorsfulde,
sørgmodige blik så' hun os unge ind i øjnene.

Måske havde vor ungdom, vort lykkelige ube-
kendtskab med livet, vor naive godtroenhed rørt

Digitized by VjOOQIC

Louise Michaeli. g g

hende. Måske ynkede hun os. Jeg glemmer aldrig
dette blik.

Mit sovekammer var væg i væg med fru Mi-
ehaelis. , Jeg var allerede kommen op, stod netop
og tændte mit lys

I fru Michaelis værelse lå Michaeli døddrukken
på en sofa. Kognaksflasken stod ved siden af ham
på bordet. Jeg havde set et glimt af ham, da jeg
ude i korridoren passerede den halvåbne dør.

Jeg hørte hende træde ind, jeg hørte den rige
raslen af hendes tunge silkedragt

Svovlstikken faldt mig ud af hånden. I en sinds-
bevægelse, som om jeg selv var derinde på den
anden side af væggen, blev jeg uvilkårlig stående
og holdt åndedrættet tilbage.

Ikke en lyd. H vorlænge hun må have stået
ubevægelig og set på ham, mindes jeg ikke, men
pludselig med ét — kvalt og dumpt —

»Min Gud, hvad jag år olyckligl«

Det var et nødråb. Et nødråb i løndom, ikke
hørt af verden! Skjule, skjule denne syndernes mang-
foldighed! Dække, dække, intet andet end til det
yderste dække denne skikkelse henne på sofaen med
kærlighedens kåbe! Ingen måtte se ham i den til-
stand; hun ilede hen, drejede hurtigt nøglen om i
låsen.

Ene! Indelukket med sit livs jammer, med alle
disse kurve, svulmende over af den duftende blom-
sterregn, der i aften havde drysset ned over hendes
skuldre.

Digitized by VjOOQIC

g g Louise Michael!.

I sit elegante konserttoilette, funklende af juveler,
stod hun bøjet over hans sofa — omringet af roser.

Roser! — Jeg har endnu den boaket, hun hin
aften gav mig. Stakkels, falmede blomster! Visne,
lyver I i det mindste ikke.

De roser, hvormed publikum bestrøede kunstner-
indens vej, skjulte hvasse torne. Kvinden stak sig
til blods for hvert skridt.

Medens orkestret istemte sin touche, og publikum
jublede og råbte bravo.

dbyGoogk

•VI.

Camilla CoM/)

r^

'en kvindelige resignation, der hvilede som
en nattemare over fru Michaelis forhold til hendes
mand og hærgede hendes ægteskab, til det blev en
ørken, har ruineret tusinder af kvinders liv.

Århundreders sand, hvori de vadede, uden at
de kunde komme et skridt frem, dette håbløse sand,
i hvilket intet kunde spire op, og intet bære frugt.

*) Efterfølgende artikel, der ikke er eii kritik over fru
Colletts literære virksomhed, men et dementi lige
over for en hyppig misforståelse med hensyn til
hendes personlige forhold til hendes livsgerning og
denne Jivsgernings ethiske grund, var skreven, inden
jeg læste C. Colletts brev i »Tilskueren«s marts-
hæfte. Det var mig en tilfredsstillelse at se, vi på
forhånd nærede de samme følelser for Henrik Ibsens
Solvejg.

Digitized by VjOOQIC

g g Camilla CoUett.

Det moralske ansvar, mand og kvinde imellem,
tog disse fatalister ufortrødent som åg på deres
skuldre. Det bøjede deres nakke, uden at det for et
øjeblik faldt dem ind, at de lignede kabylernes
kvinder, der trællede i deres ansigts sved, medens
mændene nød livet og til forandring slog hverandre
ihjel.

Uden at den tanke opsteg i deres sjæl: som
de eneste ansvarhavende have vi myndighedens ret
til at stille betingelser!

Ydmygt tjenende, med blikket fastnaglet til jor-
den søgte disse millioner at udsone Evas traditionelle
skyld mod Adam homo.

Og flyvesandet bredte sig i flere og flere lag over
hele verden. Over Norge føg det sammen. ^

Ikke så at forstå, at de norske mænd var mere
gudsforgående enfants terribles end andre landes
mænd, men de norske kvinder, — de var ubetinget
ligeså »pligttro« som kabylernes.

Var der ingen, der rejste sig for at stanse denne
alt ødelæggende sandflugt, der truede med at lægge
landet øde fra Lindesnæs tfl Nordkap?

Var der ingen fribåren hustru, der ikke længere
holdt ud at se på al denne tavse smærte, ingen
lykkelig hustru, der ikke som de andre lykkelige
hustruer lukkede øjnene i og egoistisk takkede Gud,
fordi de var lykkelige, og alt således var så såre
godt, ingen, som rejste sig til forsvar for fru Mi-
chaelis lidelsesfæller og på deres vegne protesterede
mod undertrykkelsen?

dbyGoogk

Camilla Collett. g g

Jo, én var der — Camilla Collett!

Den gang en røst i ørkenen, der søgte at vække
kvinderne op af deres søvn, at rive Tornerose ud
af hendes forheksede drøm, føre hende ud af sko-
vens skumring og vise hende dyret.

Camilla Collett tilråbte dem:

„I siger, at fornedrelsen ikke angår os, agt-
hare damer] jeg siger jo, tusinde gange jo! Den
angår os, Dem — mig — os alle!"' ^) Og om
det ikke angik os, — „Det angår hun vore søn-
ner, vore mænd, vort familieliv, altså angår det
ikke os!""

Og i sin protest mod neddysselsessystemet river
hun sløret fra deres øjne og viser dem den eneste
redning, der står dem åben, nemlig dem selv, lærer
dem at forstå den fast forfærdende umoralitet, der
udsætter moralens hædersmedaille for offentligt med-
videri, straffer ærligt angiveri, lover officiel dyds-
præmie for hæleren, medens tyven går fri, og til
defensor har samfund, kirke, stat.

Et nødskrig brød i sin tid i Norge den lumre
stilhed , rystede de sovende op af passivitetens
lethargi og kaldte mænd og kvinder til aktivt arbejde.
— Dette nødskrig var intet andet end:

Vil du på din samvittighed have din broders
blod?

') Sætniagerne med kursiv skrift er citater af C.
Collets »Mod strømmen«, 1ste og 2den række.

dbyGoogk

90 Camilla CoUett.

Hvem var så denne lykkelige hustru, der antog
sig de forurettedes sag og angreb den stærkeres ret?

Hvem var hun, der frygtløst trådte frem og
svang sit ords hvasse sværd mod den brutale styrke,
mod ^hydraet med de tusind hoveder?^

Hvem er hun?

Ja, det er et spørgsmål, adskillige har forsøgt
at besvare. Skal man dømme efter disse forsøg,
må de fleste have følt sig stillet ligeoverfor noget,
der var dem lige så ufattehg som selve sfmxens gåde.

Intet under! Det var mænd, og så længe kvin-
der må nøjes med mandlige biografer, vil de mer
eller mindre blive udtydet efter skøn, ligesom det
var tilfældet med Delfis orakel.

Er det sandt, hvad der oftest siges om forfatter-
inder, at de ikke kan skildre mænd, så er det
uomtvistelig lige så stor sandhed, at forfattere ikke
fuldt ud forstår deres kvindelige skabninger eller
deres kvindeUge modeller.

Jeg påstår: en større sandhed. I de fleste
ægteskaber kender hustruen bedre sin mand, end
manden kender sin hustru. Kald det barnets in-
stinkt, kald det et skarpere psykologisk blik, kald
det, hvad I vil: tøffelregimentet — silke- fløjls-
tøflen — den såmeget udskregne kvindelist, hvad
er det vel andet end et nøje afluret kendskab til
alle mandens svagheder?

Og selv om det ikke er tilfældet: når den tid
kommer, da mændene ikke længere 'har eneret til
kritikens dommersæde, vil forfatterne bli"e ubehage-

Digitized by VjOOQIC

Camilla CoUett. 91

lig overraskede ved at se, hvor mange af deres
kvindetyper kvinden ikke vil anerkende.

I dukkehjemmets Nora har Henrik Ibsen uden
tvivl med mesterskabets klarsyn nået at komme
kvinden nær ind på livet, men selv der var der et
punkt, hvor manden tog fejl og gjorde et misgreb.

Nora vilde aldrig have forladt sine børn. Ingen
moder, der elskede sine børn, havde gjort det,
og den kvindelige tilskurer oprøres, fordi det strider
mod naturen.

De mænd, der altså har skildret fru Golletts
person, har — de fleste af dem — mer eller min-
dre skabt et fantasibillede, i enkelte tilfælde endog
et vrængebillede.

Og det er mod dette billede, jeg her i hendes
venners navn, i sandhedens navn, vil nedlægge en
bestemt indsigelse.

Hun er bleven skildret som »den stridslystne«,
altid kan[}pberedte, en født valkyrie, der ikke kunde
leve uden strid.

Hun er også bleven skildret som den, der har
begyndt sin kamp, fortsætter sin kamp på grundlag
af egen bitter erfaring, hvem denne person-
lige bitterhed er sporen, der hidser hende fremad,
hvem det personlige nag til manden som mand er
den impetus, der lidt efter lidt har forvandlet naget
til had.

I steden for dette karrikerende kontrafej vil jeg

dbyGoogk

92 Camilta Collett.

her i få træk forsøge at ridse et mere sanddru
billede af originalen.

Når jeg tænker tilbage, træder det frem i skarp
relief mod en baggrundj som fremhæver hvert énkeli
omrids med clair-obscurens gennemsigtighed.

Fra min tidligste barndom af har jeg i tankerne
fulgt min moder, da hun som lille pige — Camilla
Golletts jævnaldrende — »agede på kjælke« sammen
med hende ned ad Ejdsvoldsbakkerne, og hver gang
hun med sine forældre besøgte den gamle præste-
gård i Ejdsvold. Den stille ærefrygt, hvormed min
moder den gang, så snart hun var kommen inden-
for døren i dette udsøgt fine, dannede, beherskede
og vel tøjlede wergelandske hus, ombølget af den
glorie, der strålede ud fra 1814, gik mig snaH —
takket være hendes livfulde fortælling — over i
blodet.

Med hende stod jeg i krogen utålmodig Ventende
på, at Camilla Collett dog endelig denne dejlige
søndag-eftermiddag måtte slippe fri for do, gysehge
skoletimer, utålmodig ventende på, at den fine,
gratiøse barneskikkelse snart vilde træde ind ad
døren — ikke storme ind ad den, men træde ind
sagte, stille, om man vil — comme il faut.

Og denne barneskikkelse voksede, til den blev
udviklet til den unge, elegante pige, forgudet og
omtalt på grund af sin skønhed, sin begavelse, sin
faders navn og — sin fornemme kvindelighed.

Hegnet af »den højeste societé«, af fine former,
god tone, rene sæder, senere hen af en ægtefælles

Digitized by VjOOQIC

Camilla Collett.

93

kærlighed og højfansete stilling, overalt omringet af
beskyttende mure, der stængede ethvert pust fra
råhedens verden ude fra hendes nærhed, stod hun
der i hendes samtidiges tanker som den af
skæbnen ikke blot rigt udrustede, men også rigt
begunstigede, som noget rent og skært, der fra sin
uangribelige sikkerhedspiedestal med fornem ro så'
ned på det mudder, over hvilket forholdenes magt
havde hævet hende.

Ikke blot forholdenes magt, men også hendes
egen, rene natur.

Tavs, indesluttet, forsigtig og hensynsfuld, som i
stedet for at være stridslysten snarere krøb i skjul for
enhver strid, tog sig enhver ufred så nær og fremfor alt
— så kvindelig; villig til at lære dekorum, angst
for at bryde den, selv bøjende sig lydigt under
dogmernes selvpinsel.

Da jeg for første gang så' genstanden for mine
enthusiastiske barndomsdrømme, nærmede hun sig
de halvfjerds, støvets år. Men jeg kendte hende
igen :

Den aristokratiske rejsning med det fint skaarne
hoved, den regelmæssige, distingverede profil, født
dame lige fra hendes gang til hver bevægelse af
hendes hånd, stille, forbindtlig og diskret.

Utroligt! Skulde hun, med den rørende trofast-
hed i sin natur, en trofasthed, der med veneration
hænger ved det gamle, selv ved hvert lille minde,
skulde hun, der med en sådan varsom pietet, en
sådan nænsom ømhed vandrer om på »gamle

Digitized by VjOOQIC

9^ Camilla CoIIett.

tomter«, ^) bange for at træde for hårdt selv på de
affaldne blade, der sørger over den vandalske ombyg-
ning af Ej ds volds kirke, hendes * gamle, kære kirke«,
forgæves leder efter sine sommerstier og yndlings-
pladse, efter sin St. Hanshoug, sine skønne udsigter
ud over Vormen, — borte alt lige som de kære
døde, kun hun går igen søgende og ene: som
enhver efterlevende, en sørgende genganger fra en
elsket fortid, — skulde virkelig hun stille sig i
spidsen for en mægtig tidsbevægelse, rasere så
mange af de gamle tomter, stille sig i forreste
række som yderste fløjmand af en verdensopposition ?

Hun, hvis ægteskab var så lykkeligt, som (Jet
ikke ofte falder i dødeliges lod, hvis husbond, be-
gavet og ædel som få, ikke blot bar sin hustru på
hænderne, men også åbnede stængslet for hendes
ånd og i sit trofaste, rene sind husede de ideer for
en ny, sædelig verdensorden, for hvilke hun senere
har kæmpet, skulde virkelig denne misundelsesvær-
digt lykkehge hustru, der ikke havde nogen person-
lig ægteskabelig uret at hævne, ingen personlig
bitterhed fra sit ægteskab at slynge ud, af medynk
med de tusinder af ulykkehge kvinder stille sig i
brechen, stille sig blot i fronten, en kvindelig Pro-
tesilaos, i^beredt på at tage alle slagene, der falder,
før hun ligger der selv?€ Vie sit liv til angreb
på manden?

Er det muligt, at hendes sandhedskærlighed,

*) »Mod strømmen«, ny række.

Digitized by VjOOQIC

Camilla Colleti 95

hendes sædelige retsbevidsthed var så stor, at den
gjorde vold på naturen og påtvang den kvinde, der
var skabt som en Psyche, det bitre hverv at være
en Artemis?

Det er imidlertid sandheden, hvor uforståelig den
end måske kan være for mænd.

Trods hindens let opskræmte angst i sine barne-
øjne og moderens barnesind, — hun var ikke for
intet sin faders datter, Henrik Wergelands søster.
Afsky for uret lå hende i blodet.

Selv angst for at såre, med noget af et noli me
tangere i sin natur, om man hellere vil: Mimosens
trækken sig sammen ved enhver berøriug, valgte
hun frivilligt stridsmandens kald. Den bly, sensible
kvinde bragte ofret.

Uden rustning, uden noget beskyttende harnisk
gik hun udenfor voldene og udsatte sig for pile-
kastningen. Hver nerve har krympet sig i pine.
Hvad der for et mere hårdhudet menneske vilde
have været som knappenålstik, tilføjede hende, øm-
skindet som hun var, svidende sår.

Alligevel har hun holdt ud i 32 år. Hun har
stået på sin post for at værne Solvejg mod Per
Gynth, Alma for Adam Homo.

Og — »rfa murene faldUy da hendes mand,
hendes fader, hendes broder var døde, familiens,
ægteskabets ^skyggefulde læ^ var forsvundet, hun
var enke, ene — ja da hun stod der i ilden og
viede, som sagt, sit liv til bedste for de undertrykte.

dbyGoogk

95 Camilla Colleit.

y^Jeg véd egentlig ikke, hvordan jeg er kommen
til at skrive^, siger hun selv. ') ,, Fangen, der
med sit blod optegner sine bekendelser på en
strimmel tøj, kunde måske lige så godt svare
derpå. Jeg sad dog lætige, losnge i den varc-
tægtscelle, som kaldes kvinde, inden det faldt mig
ind at skrive på lappen Forvandlingen foregik
pludselig og i de år, man mindst tænker på, at
den kunde foregå, da man allerede afslutter med
livet Jeg havde indtil da kun levet for mine
pligter inden husets grænser. Jeg havde oplevet
den største sorg, der kan ramme et menneske, og
jeg hercdede mig allerede muligst fattet på den
skæbne, der forestod mig: en enkes lod En enkes
lod og i vort land! Dette endnu! Jeg be^^edede
mig dertil; men selv den kækkeste kan ikke inde-
stå for siq, når han står ansigt til ansigt fned
det forfærdelige, og så er der i afgørelsens øjeblik
undsluppen mig et skrig, mit livs længe tilbage-
holdte. Man fortalte mig, at dette var en digt-
ning, at det stemplede mig til forfatterinde^.

Der blev senere hen kastet sten på hendes
virksomhed — småsten forstår sig, men af småsten
ophober sig »stendynger på vejkanten<!> ; ^) med
småsten stensættes mer end ét menneskeliv, der
>^løfter sig op over alfarveje. Enhver forbigående
kaster sin sten. — —

') Sidste blade, 1ste række.

*) »Den sidste sten«. »Mod strømmen«. Ny række.

dbyGoOgk

Camilla Gollett. 97

De våben, hvormed hun kæmpede, hendes talent
blev beundret og anerkendt, men kampen selv,
kampens ttiål, det blev stensat.

Der skulde mod til, et mod, man nu næppe
gør sig nogen forestilling om, for 32 år tilbage, —
ingen Stuart Mill havde endnu hævet sin røst, i
Frankrig blev Georg Sand udpeben, — resolut at
rejse sig fra de passive tilskueres magelige hynder
og som aktor for den offentlige bevidstheds højeste-
ret indanke til doms den verdenshistoriske uret.

Camilla Gollett trådte i 1854 ^) frem for ver-
densskranken som den offentlige anklager.

Hun er gået foran. I 32 år har hun båret
dagens byrde og hede, pionerens utaknemmelige
arbejde at være forud for sin tid. Hun gik over
de uvejsomme vidder, inden Henrik Ibsen kom
derop. Med sin fine kvindehånd rydede hun ste-
nene bort.

Altid foran I Det er med rette bleven sagt om
Ibsen, men foran ham vandrede stadig en slank
kvindeskikkelse, der pegede fremad, en enlig kvinde,
som i flere år havde stået oppe på vidderne som
forpost, der hvor man ser videst, og tålmodig havde
lyttet efter enhver lyd i den døde stilhed, lyttet

O »Amtmandens døtre«.

Laura Kieler: Silhouetter. 5

Digitized by VjOOQIC

93 Camilla Collett.

efter tegn til liv, om ingen kom efter hende op fra
den trange dal og fulgte hendes fodspor.

Den bane, Ibsen, Bjørnson og de yngre, nordi-
ske forkæmpere for kvindens sag følger, enkeltvis
som i trop, den har Camilla Collett for 32 år
siden brudt.

- Oswald Alving, for hvis genfærd mængden i
firserne '»korsede sig og lod stiltiende gå forbil,
så' Camilla Collett allerede den gang ind i øjnene.
Deroppe på vidden stod hun ene med Hamlet, *)
ene med tvivlen.

Fik hun så rystet Tomerose vågen?

Desværre, Tornerose blev ved at sove og drømme
om sin ridderlige prins. Århundreders søvn er ikke
sådan uden videre at få bugt med. Det er så
dejligt at sove, og det er så dejhgt at drømme.

Solvejg blev ved at passe sine geder, blev ved
at spinde og vente på Per Gynt.

»Vær tålsom, jente,

langt eller kort — du får vente!«

Det var et sisyfusarbejde, Camilla Collett havde
påtaget sig. Stenen, der skulde have skræmt Sol-
vejg op fra hendes stol, blev hårdnakket ved at
rulle tilbage.

»Hvad over dig har da vel jeg at klage?«

»Ja, jeg er udvalgt — men til hjælp for dig!« «)

O Se C. Colletts »H. Ibsens: gengangere«.
«) Adam Homo, 2den del.

dbyGoogk

Camilla Collett. 99

Alligevel blev hun ved som ^ Kærringen mod
strømmeny der hellere vilde gå under end opgive
sin overbevisning, blev ved at Mippe og Idippe de
sejge strænge, der binder os til den gamle trold-
dom <!• og lovede sig selv «at blive ved, blive ved,
indtil stemmen lyder over en gravhøj<f^.

Forgæves fortalte hun Solvejg, at en mand vilde
ikke have blevet siddende ved spinderokken i passiv
venten og ladet sin »jente« på egen hånd vandre
lige ind i Dovregubbens bal. En mand vilde have
rejst sig og søgt at redde hende fra Bøjgen.

Solvejg blev siddende. Hun var døv, blev ved
at dreje hjulet rundt og nynne:

»Kanske vil der gå både vinter og vår
og næste sommer med, og det hele år; —
men engang vil du komme, det véd jeg vist,
og jeg skal nok vente, for det lovte jeg sidst«.

Forgæves fortalte hun Tornerose om prinsens
dyreham og besvor hende at vågne op og rive den
af ham.

Tomerose smilede i søvne, vendte sig om på den
anden side, strakte sig — og blev ved at drømme.

Ligesom haremets kvinder ivrigst af alle kæm-
per for haremet, således bøjede vestens ægte-
hustruer sig med ægte slavesind, uden '»følelse for
egen værdighed<i, uden selvagtelse under ^resigna-
tionens 5rfi;/mw5eke«, under snerperiets »Æew falslie
kvindeligheds kvælende agt, og vendte sig mod
den, der vilde befri dem.

Digitized by VjOOQIC

^QQ Camilla CoUett.

Alle tilhobe sjæle, T>cler drev denne tavshedens,
passivitetens stoicisme til den grænse, hvor alle
muligheder til en forståelse ophører, og man Tcun
har den triste ødemark af en gensidig forspildt
lykke foran sig^.

Men det var kvindeligt. At gå efter Per Gynt
for at rive den forlorne søn ud af knappestøberens
ske, for det vovestykke veg den jomfruelige blufær-
dighed tilbage som fra en dødssynd.

Og medens Solvejg spandt, og Tomerose sov,
tænkte Camilla Collet med fin humor på Andersens
honningkagemand og — smilede.

Den honningkagejomfru, som lå på disken og
knak midt over i livet, var også på sin vis en
kvindelig trappist.

For de fleste kvinder — også for mænd har
fru Collett i alle disse år været kvindeemancipa-
tionens mest radikale forkæmper.

Har De læst hende? Camilla Collet har be-
standig kæmpet for mådeholdet og advaret mod
udskejelserne. I stedet for at lægge vægten på den
ydre, iøjnefaldende side af sagen, har hun trolig
pointeret det indre, oftest usynlige kærnepunkt.

•»Jeg mangier ikke sans for den praktiske side
af frigørelsens værk^, siger hun selv, men de
praktiske forbedringer er for hende foreløbig noget
underordnet, noget, ^der senere vil falde af sig
sélv<i^. Hun vil ikke, at "»den smule selverhverv,
man har åbnet for kvinderne, skal opveje den
moralske fornedrelse*.

dbyGoogk

Camilla Gollott. j^Q|

Gammilla Gollett er den første, der har peget
på det ssidelige i det store verdensopgør. Det er
for hende stridens kærne, dens alfa og omega ; den
første, der har taget skarpt sigte på skønheden og
dyret og villet det sidste til livs.

Den første, der har vovet at protestere mod den
sekelgamle floskel: »Kærligheden indtager kun en
ringe del af mændenes eksistens , medens den i
kvindens liv er, må og skal være hovedsagen«, og
den ligeså ærværdige tirade: »Den kvinde, man
taler mindst om, er den bedste«.

Nemt nok, når man ingenting gør, hverken ondt
eller godt, men lægger hænderne i skødet! Nemt
nok, når man har det hyggeligt og lunt inden luk-
kede døre, og verden ikke rækker længere end til
ens egen dørtærskel 1

Når jeg har sagt, at Camilla Gollett angreb
manden som mand, holder det imidlertid ikke gan-
ske stik.

Hun er så langt fra mandshader, at der i hendes
fortællinger snarere optræder flere ædle mandstyper
end kvindelige sådanne.

I »Amtmandens døtre« er den gamle amtmand
— Gold — provst Rein, selv den ulykkelige Lorenz
Brandt anlagte på at vække vor sympathi.

I »Et gensyn« er helten den ædle person, de
optrædende kvinder derimod begge mislige subjekter.
Hvor mange sympathetiske, mandlige figurer træder
os ikke imøde i familiebogen »I de lange nætter!«

Fru Gollett har ikke angrebet manden i sig

Digitized by VjOOQIC

j^Q2 Camilla Collett.

selv, men hun har angrebet hans theori. Tvært-
imod påstår hun, at mændene ikke er «å slemme,
som de med vold og magt vil gøre sig selv til,
idet de med vilje maler fanden på væggen. Da
hun ikke som fru Michaeli af egen erfaring mis-
tænker hver mand og — forud indtaget betragter
skabningens herrer som håbløse slægter, da hun
tværtimod personligt véd, hvor ædle mange mænd i
virkeligheden er, og hvor mange ulykkelige ægte-
skaber, der ene og alene skyldes hustruens brøde,
har hun en så god tro til ham, der ofte er ridder-
lig nok til ikke at benytte sig af de forfærdelige
rettigheder, religion og samfund har lagt i hans
hånd, at hun erklærer:

» Vi agte ham højere, end han her sætter sig
selv. Det er netop til denne hans ethislce styrJce,
hans selvfølelse, vi henvender os, idet vi i menne-
skehedens navn fordre, at uretten skal ophøre<L.
— '»Måtte det forstås så, at også enhver ædel
mand vil ræddes [ved at kaldes mand under til-
stande som disse, og alle som én rejse sig mod
dem!«

Og med denne appel til den ædle mands retsind
fælder hun dommen over de theoretiske forskrifter,
som selv han oftest anerkender, skøndt han nægter
at udøve dem i praksis.

»Hun holder idealet højt, så får de andre søge
lidt efter lidt, bare ustanseligt, at realisere det«. *)

O Korrespondent til Morgenbladet 5te decbr. 1885.

Digitized by VjOOQIC

Camilla CoUett. ^()3

Hun har været fanen tro. Ikke en hvid har
hun slået af på sine fordringer: bort med dogmet
om pater famihas's ret til at være tyran, lovens
moralske protektorat over usædeligheden. Bort med
dogmet om kvindens trællesind, ned med budet: du
skal lade Per Gynt sejle sin egen sø, thi han er
håbløs 1 Du skal vente på Per Gynt!

Dreje hjulet rundt, spinde, spinde i det uende-
lige, indtil Solvejg ligesom Hauchs Ulrikke i Kina-
kullens bjærghule spinder bort sit liv.

»Og ej tør jeg hvile, jeg hjulet må træde« —

Den kristne, der tror på bønnens magt, på troens
underkraft, tror hverken på Solvejgs bøn eller på
hendes tro.

»Hjælp dig selv, så hjælper Gud dig!« Solvejgs
bøn med hænderne hvilende i skødet er magtesløs.

Som enhver, der kæmper for hustruens menneske-
ret, er fru Collet, hvad opfattelsen af kvinden og
ægteskabet angår, en energisk modstander af apost-
len Paulus, denne søn af »<?^ folky der fra Abra-
ham af hun havde holdt kvinden i nedkuelse« , og
som førte kvinden tilbage til det slaveri, hvorfra
Kristus havde udfriet hende.

Hun erklærer, at »a^ det af Kristus indsti/tcde
forhold mellem mand og kvinde (lighedens, fælles-
forpligielsens lov) hur ikke vedligeholdt sig<^.

Digitized by VjOOQIC

10^ Camilla Collett.

» Præsterne, der skulde være bestaltede vogtere
af dette af Kristus indstiftede fællesforbund, ser
gennem fingre med den ene part og — «

Og fuld af berettiget harme udbryder Camilla
Collett :

^Hvis jeg var én af disse kristne mænd, vilde
jeg blues ved at modtage denne milde skånsel .U
Det 19de århundredes mand, den guddommen nær-
mest stillede, midieren mellem Gud og kvinden!
»jEw bitrere satire på denne sin gudnærmethed,
sin sjælelige og åndelige overlegenhed kunde han
ikke vende mod sig selv, end de grunde, der på-
beråbes, for at en skændig menneskeofring må
have sin gænge!«

Det er meget naturligt, at Camilla Collett deler
sin mands enthusiastiske kærlighed og ærefrygt —
ikke for den fromme Kristustype, men for Michel
Angelos Kristus ^) i St. Maria sopra Minerva, den
^opponerende, barmbevægcde forløser, som jager
hyklerne ud af templets,

f> Kristus, menneskehedens reformator, bød en
ligestillen af mand og kvinde under selvbetvingel-
sens lov. Det galdt at træffe dyret lige

i hjærtet, dyret i mennesket, den vilde, utæmmede
styrken, — »0^ han traf dyret lige i hjærtet, og
det rejste sig og knuste ham i sit raseri Men
hans lære kunde det ikke knuse <i^.

*) Denne herlige statue blev underlig nok ikke omtalt
ifjor sommer under diskussionen om Munkaczy's
maleri.

dbyGoogk

Camilla CoUett. j^()5

Lige så megen højagtelse fru GoUett således
nærer for den sædelige, retskafne mands person og
tror på hans existens, med ligeså stor afsky vender
hun sig bort fra den mand, ^der føler sig tryg
under det værrij han har lavet sig sélv^, selv om
denne skyldige skulde hedde Johan Wolfgang Goethe.

Med antipathi flygter hun fra ^realismens mo-
derne råhede i de sidste års parisersalon og tyer
ind i Louvregallerieme med en følelse, som om hun
:s>fra en bedøvende masJceradetrængsel slap ind i
en TcirJce, i en frisk, duftende sJcov<!i.

Med samme modbydelighed, hvormed hun for-
lader det ny vokskabinet i Paris, viser hun fra sig
den naturalistiske, franske literatur, hvor kvinden
underkastes alle vivisektionens finesser, og hvor hun
som menneskehedens syndebuk stilles blot y>med
satyrens grin og fagter«.

Og idet hun i sit i stilistisk henseende fint cise-
lerede brev til mr. Stanton skildrer kvindens stilling
i Frankrig lige fra vore dages, fra Zola's og skoles
^brutale uret^ til Napoleons code civil, tilføjer huri
med bidende ironi :

^Den bedste klausul i dette stykke dahomeysk
codcx, som kalder sig den franske lovbog, er dog
dmi, der forbyder kvinder at gøre sig bekendt med
den. Det kan man kalde bøddelens galanteris.

Den i> geniale bøddels, Bonaparte, spurgte derfor
hånhg fru von Staél: »Fra hvilken tid er det, at
kvinder blander sig i poHtiken?«

»Siden man guillotinerer dem«, lød svaret.

dbyGoogk

log Camilla CoUett.

»JFor vore dages franskmandfs^ , siger Camilla
Collett, <i^gives der hun to slags kvinder, som re-,
præsenterer den eneste hesJoyttelsesværdige, det vil
da sige den uundværlige del of slægten: la mére^
der har havt den undertiden knugende ære at
bringe ham til verden og — «

» J den romanske nationalkarakter møder der

os ofte noget hedensk, Det er la France,

som trænger til os, ikJce vi til dem 9^,

Der skulde mod til denne protest mod den nu-
værende forgudelse og kritikløse indførsel fra Fran-
krig.

Særlig forbavser det hende, at ^det idealistisk
anlagte Danmark kan have smag for den over-
svømmende import af den mest grundfordærvcde
literaiur, som nogen tid har havt at opvise<f^, —
medens dronning Margrethe ikke har fået noget
andet mindesmærke end loven fra 1859. Den lov,
hvori kvindelige descendenter udelukkes fra den
danske trone.

Den medfødte renhed i hendes natur, der så-
ledes karakteriserer hendes person og kamp, prote-
sterer mod Goethes valgsprog: »Der Mann strebe
nach Freiheit, das Weib naeh Sitte«. For Camilla
Collett er det en forfærdelig parodi, der i vor tid
snarere burde vendes om.

Der fattes endnu kvinden i sin helhed indignation.

dbyGoogk

Camilla Collett. -[Qy

Hvor forlegen man i reglen har været med hen-
syn til^ hvor Camilla Collett egentlig hørte hen, ser
man bedst af følgende højst besynderlige kends-
gerning: en biograf præsenterede i sin tid det unge
Norge med Welhaven, Wergeland, Ibsen, Bjørnson,
Lie og Magdalena Thoresen, medens gamle Norge
til repræsentant fik — fru Collett 1 1

Den samme fru Collett, der påtaler hver uret
lige fra Kristiania kommunes mod de »forkomne
håndværlcsfamilier^^ der en brændende hed søndags-
eftermiddag svedige, udasede trasker hjem ad Karl
Johansgadens glødende brostene med en »nypetorn,
hæggeblomstgren« fra Frognermarken, — »trættere
end de gik ud<t^, til Napoleon den stores, »masse-
morderens <^, blodskyld 1

Hende, der lige over for forlovelser, begravelser,
dyrplageri, krig, stiller sig på den unge oppositions
side, stiller sig på Henrik Ibsens side i den sidste,
norske studenlerkonflikt og stadig skriver sit mene
tekel: »Et staten kristeligsindet?« *)

Intet under, andre vil have hende stationeret i
yderste venstre, hun som fremdeles, 73 år gammel,
»står i forposterne!« ^)

Hvad mere er : hun er til den grad oppositionel,
at hun opponerer endog mod det unge Norges selv-
forgudelse.

Det skal der også mod til, særlig for den, der

») »Mod strømmen«. Ny række.
^) Morgenbladets korrespondent.

dbyGoogk

j[Qg Camilla Collett.

trods sin enthusiastiske fædrelandskærlighed dog
let kunde få høre igen: du tilhører den danskven-
lige, anden generation, der endnu bøjer sig under
vægten af de dansk-kulturhistoriske traditioner.

Når hun spasérer om på Krisliania glødende
brolægning, tænker hun med et suk på Københavns
og Stockholms offentlige haver og promenader.

Ganske vist ! Nordmændene opdrager ikke sin
simple mand, de giver ham ikke smag for bedre
fornøjelser. Den simple mand bliver simpelthen ved
at være pøbel. Jeg har selv for en del år siden
søgt at gøre opmærksom derpå; det hjælper ikke,
når det ikke bliver sagt af en mand.

» J vort friheds-lighedsstræhende Norge træder
forsJcellen mellem Masserne mere ubehageligt frem
end i andre lande, — — — Den ringere stillede
befolknings selskabelige opdragelse er forsømte.

Og idet Camilla Collett tænker på alle de uhel-
dige forsøg, der er gjort, udbryder hun:

T^Over alle disse forsøg har der hvilet ligesom
et tryk af noget hjemlig zelotisk glædébortmanende,
der lige så snart har opløst dem^.

De norske skumlerier over københavnernes for-
lystelsessyge affærdiger hun med et kort: ^ Nogle
nationer trænger til mere, andre til mindre glæde.
Men den anden yderlighed: at have for lidt der af ^
skulde den være så meget mere heldbringende? <i

Men skarpest bliver hendes nationale kritik, når
talen falder på hendes eget køn:

:i> Selverkendelse hører måske til kulturens seneste

dbyGoogk

Camilla Gollett. |Q9

frugttr, hvor store rystelser j som de, der af og
til overgår nationerne, ikke fremskynder den og
tvinger et folk til opgør med sig selv. Det bedste
var, at det havde mod til også i rolige tider at
foretage dette, mod til at afklæde sig al falsk ros
og mere bevidst stræbe at tilegne sig og befæste,
hvad der virkelig er dets eje. Vi nordmænd, som
står qå et slags kulturens skillevej, vilde have
synderlig godt af en sådan selvbeskuelse <k.

Af samme grund nedlægger hun protest mod de
mange smukke ord om det norske folks ridderlighed,
om dets højsind — så stort, at det lige fra de
gammelhistoriske tider af havde agtet sine kvinder
og sat dem højt.

Camilla Gollett slår koldt vand over denne fest-
stemning.

»Ja veh, siger hun, »også vi nordmænd ejer
vort verdens 'testimoiMum, udstedt og beseglet i
fjerne, minderige tider! Vi behøver næppe at
opregne fortegnelsen på disse egenskaber, — enhver
skolegut k(in dem på fingrene, enhver fremmed
middagsgæst glemmer ikke at kredentse os dem i
et tak for sig — kraftegenskaber, som da er:
frisind, trofasthed, gæstfrihed, patriarkalsk nøj-
somhed^ sædelig ufordærvethed o. s. v. Også vi
glider behageligt hen på dem, medens vi — —
sjælden og da kun af yderste tvang, kommer til
at kaste et prøvende blik fra verdenssignalementet
hen tU virlceligheden€.

dbyGoogk

J^Q Camilla Collett.

Hun river illusionernes bind fra de selvtilfredses
øjne og peger på Ejlert Sundts statistiske dementi.

Og idet hun erklærer:

-»Der er noget ved vort rask sig udviklende
kulturliv^ der ikke synes ret foreneligt med en
smukj harmonisk udfolden deraf noget, der iyder
på et dybt, skjult, indre misforhold; man kunde
sige, der er noget hårdt, tørt, knoriet, træeis
vækst lig, hvor sevjen begynder at tørres ud^,
tilføjer hun: <^Hin stille, virkende indflydelse, hvis
magt man dog mer eller mindre begynder at
anerkende i andre kulturlande, men hvori vi vel
tør sige, at vort land står længst tilbage, i det
mindste uimodsagt længst tilbage blandt vore
skandinaviske broderlande<^.

»Det er strenge ord«, siger Morgenbladets norges-
korrespondent, »men der er overmåde meget sandt
i dem. Forhåbentlig er det ikke nationalkarakteren,
men den ringe kultur, som er skyld deri«.

Nu ja, — det resultat, en berømt fransk for-
fatter først nylig har nået, nemlig -»at den kvinde-
lige umyndighedstilstand, den skæve stilling, hun
indtager inden en nation, mere end noget fører
til dens forfald<^, kom Camilla Collett til for over
ti år siden!

Men hun var en kvinde — tilmed en norsk
forfatterinde.

Og nu kommer jeg til det sidste afsluttende
træk i dette mærkelige og betydelige billede, et
træk, uden hvilket det ikke vilde få sin ejendomme-

Digitized by VjOOQIC

Camilla CoUett. j^JJ

lige afrunding: Camilla Colletts stilling til det store
publikum.

Lad hende selv besvare os det med sine egne
ord: T^En lidet læst, lidet forstået forfatter i
det samfund, man i et så langt tidsrum har viet
sine bedste kræfter med den bevidsthed, at nu er

det slut med det hele. Skrifter, der

desværre deler skæbne med hine Ishavsfarere, der
ikke kommer tilbage. De har måske fundet pas-
sagen, men man hører ikke mere til dem^.

Det er triste ord. Lige så triste som hendes
forsikring om:

^ Efter et flerogtrediveårigt forfatterskab, som
man i det mindste ikke skal beskylde for en altfor
påtrængende produktivitet, intet andet ved enden
af min bane at se tilbage på end nogle nedstøvede
restoplag af bøger, hvorover forlæggerne allerede
for længe siden har udtalt et håbløshedens: Hvil

i fred! Jeg trøster mig til ligesom min

broW, først at blive forstået efter min død<s^.

Hendes virksomhed er noget, der kun tages frem
til søndagsbrug, hun står ikke i daglig rapport til
sit publikum.

En for en har hendes bøger i 10 — 20 — 30 år
ligget nedstøvet i forlæggernes lager.

Da »Fortælhnger« udkom i nogle og treds, havde
man ikke ord nok for at hæve dem til skyerne, og
dog deler de skæbne med Camilla Colletts senere
bøger.

Der mindes aldrig om disse skrifter, de averteres

Digitized by VjOOQIC

112 Camilla Collett.

aldrig, man ser dem aldrig i et boghandlervindue
eller på et udstillingsbord.

Da »I de lange nætter« blev udgivet, var den
norske kritik enstemmig i at kalde den en præstation
af høj rang; bogens indhold, de personer, den
skildrede, var i det hele taget noget, der kunde
vække sensation, vække nysgærrigheden.

Ikke desto mindre »ligger den i boghandler
Cappelens forlagsgemmer* næsten i en så »ren, ube-
rørt skikkelse, som den kom lige fra trykkeriet
i 61«.

Det ene øjeblik hævet til skyerne, det andet til-
sidesat, forglemt, som om hun ikke var til; i de
seneste dansk-norske literære samlinger glimrer hun
ved sin fraværelse.

Hvoraf kommer dette besynderlige misforhold,
dette fast ubegribelige enten — eller? Den form,
hun i de sidste år fomemlig har benyttet?.

Det er ikke blot formen. Flere end hun har
valgt afhandlingens, brochurens form for deres pro-
duktion og har dog opnået oplag på oplag.

Det er denne vippen op og ned mellem tvende
yderligheder, den ihærdige dragen ned på den ene
side, de højtstemte hyldningsråb på den anden, der
er bleven hende for pinagtig. Hun er bleven træt
deraf, dødtræt.

»Lad mig nu få lov at være i ro«, sagde hun
en gang, »lad mig være en middelmådighed, soin
ikke er nævnelse værd, så er der dog mening
deri«.

Digitized by VjOOQIC

Camilla Collett. ;[ j 3

Men ét vil hun ikke opgive: Troen på hendes
sag og den viljens og følelsens kraft, hun har
lagt i den. Når man kommer og vil fortælle hende
— også det er blevet skik og brug, — at nu er
hendes mission endt, det vil med andre ord sige:
Tiden er skreden hende forbi, har slået ind på
andre, mægtigere spor, da svarer hun:

»Nej, det er den ikke. Den har endnu ikke
nået til det standpunkt, jeg indtager, ikke nået til
at forstå og godkende, hvad jeg har villet og kæm-
per for. Det er mig, som er kommen for tidlig,
det er tiden, som sakker efter«.

Enhver banebryder, der er forud for sin tid, er
aldrig populær. Der har endnu ikke rejst sig nogen
tidsbølge, der bærer ham højt på sin svulmende
ryg; han står og ser ud over det døde hav.

^Sd er min bane stille gået hen, jeg er bleven
gammel og træt og står pludselig ved målet, lor
mig ligger den, når jeg sTciier tilbage, som en
lang, undertiden håbløs, undertiden af et glimt
oplivet, altid trættende vej. Jeg angrer intet af,
hvad jeg har sJcrevef, en senere slægt får dømme det<i .

Idet Camilla Collett skyder sin sag ind under
fremtidens domstol, appellerer hun ikke forgæves.
Den vil takke hende — ikke mindst, fordi hun for-
pint, nervøs og oprevet har vredet sig under den
kamp, der var hele hendes natur imod ^), takke

») At hendes person stadig er bleven trukken frem,
har været den sky natur en sjælelig lidelse.

dbyGoOgk

114 Camilla Collett-

hende dobbelt, netop fordi den har kostet hende
så meget.

Den kommende slægt vil i det mindste ikke
undres over, at hun er bleven medtaget, bitter af
denne 32-årige, hvileløse strid. Mangen mand er
bleven det for mindre.

Camilla GoUett har ikke råbt forgæves. Torne-
rose er bleven vækket og gnider sine øjne, og
Solvejg har i al fald rejst sig op fra sin stol.

Hvis Per kommer, vil hun forhåbentlig ikke
mere sige :

»Intet har du syndet, min eneste gut!«

Adam Homo måtte i det mindste gennem skærs
ilden.

Det store verdensopgør er begyndt.

»De have begyndt, disse enkelte, store mænd,
disse Kristi sande bannerførere, med at drage
sløret fra det dyb af fornedrelse, hvori hvinden i
årtusinder har været nedsunket^,

»Nu, Adam Homo, stævnes du for dommen!«

Når jeg nu tilsidst samler de spredte træk og
mere og mere bliver slået af billedets renhed, undres
jeg ikke længere over, at popularitetens vind ikke
har fyldt hendes sejl, men at hun stadig modig og
udholdende er bleven ved at stage sig frem stykke
for stykke op ad, mod strømmen.

Digitized by VjOOQIC

Camilla Collett. H5

Hun Og hendes kamp har været det store publi-
kum, den moderne Bøjg for ren.

Ingen af de våben, hvormed så mange andre
siger sig at kæmpe for kvindens sag, ikke en gang
det pikante lefleri I

Ingen »tonen falsk flag«, der under moralitetens
humane skalkeskjul river kvinden ned i smudset i
stedet for at hæve manden op derfra.

Trofast stående på ^kriste^idommens grundvolden,
ikke den af t^ mennesker forvanskede, gennem
tiderns forfaldnes, hæver hun den ideale fordring,
det ethiske krav ubønhørligt op for vore øjne og
går ikke ind på nogen akkord. — La sainte colére!

Med fuld ret bruger hun det gamle familiesegl,
Golletterne for århundreder siden bragte med fra
Normandiet til England : : en sky, årvågen hind —
under neden valgsproget:

Cole deum.

dbyGoogk

;r>-^j^^r^,.

VU

Ole Tobrænl Tnei.

^dC^ige Mammon er tidens gud,
når han ringler med dukater^
fattigfolk og potentater
lystrer med lyst hans mindste bad.
Høj og ringe, ung og gammel
svinger sig i lystig dans,
midt i kredsen i sin glans
Gaden står på purparskammel,
skaer ned fra tronens top,
satan fører ballet opU ')

Direktøren for det kongelige theater sprang op
fra sin stol.

»Bravo, bravo ! Det er f t . m . . — nu

bandte jeg på det, — briljant, og — dersom der
blot ikke manglede det par tommer — !€

») Mefistofeles 's parti i >Faust'x.

dbyGoOgk

OIg Toksværd Tuxen. J|7

»Han behersker den hele jord,
han er prist af alle læber.
Hver en ædel drift han dræber,
trældom og kval er i hans spor.
Ven mod ven sit værge løfter,
overalt er had og død,
for at plyndre jordens skød,
blod besprænger dybets kløfter,
farves blodig klippens top,
Satan fører ballet op!«

Direktøren vendte sig lynsnart om og slyngede
ham Valentins replik i ansigtet:

»»Nokl — hil — Døden ramme mig, hvis jeg

ikke binder din tunge 1 « « Aj ! Det går til

marv og ben. Hav den godhed — et øjeblik —

Jeg skal sige Dem — min hørelse — stemmen er
kolossal — ingen tvivl der om — i et værelse kan
den få trommehinderne til at springe. — Og hvad
spillet angår - -«

»Ja just! Hvad siger De til spillet?«

»Min kære ven, jeg forsikrer Dem: om det så
var mørkets fyrste selv i højstegen person, tilmed
akkompagneret af alle sine erkeengle, kunde han ikke
have gjort det bedre 1 Når det blot ikke var for det
par tommer — 1«

»Det par tommer? Undskyld, jeg er ikke rigtig
med«.

»Nej, det tror jeg s'gu nok, — De er ikke medl
— Ja, var det ikke det, jeg sagde! Nu begynder
han igen!«

Direktøren holdt for ørene, medens Tuxen uden

dbyGoogk

•j^j^g Ole Toksværd Tuxen.

videre resolut gik- ham lige ind på livet med parti-
turet i den ene hånd og sang, så det drønede:

»Hvordan? I skælve
og tør byde mig trods?«

Direktøren, der lige var kommen til ro i en
lænestol, var igen på benene.

»Det er da Satans til menneske 1 Han kan
synge en både sønder og sammen. Det er ikke til
at holde ud. Er De døv, mand? — Jeg be'r Dem

— hører De ikke, hvad jeg siger: dersom det ikke
var for det par tommers skyld! — Det par* tommer

— forstår De nok — 1 Det par usle tommer 1«

»Vist ej ! Men uskylds engel bevogter hende.
Himlen beskytter hendes dyd«.

Direktøren tørrede sveden af sin pande.

»Jeg kan bevidne:
Det er Satanas selv,
som har sløvet sværdet,
mine angreb møder
han uforfærdet.

Jeg skal sige Dem — mine nerver — ja, for
ser De, — det er jo et formehgt choc, — det
ta'r vejret fra en, — blot et øjebhk, at jeg kan
få puste ud — «

»Det er nok!
Jeg er altfor vel tilfreds med min ny post,
til at tøve længer,
jeg lyder med skyldigst iver.

Vent her!«

dbyGoogk

Ole Toksværd Tuxen. |;[9

Det gav et sæt i direktøren.

»Mand, De er jo den skinbarlige Mefisto 1 — Ser
De da ikke, menneske ? Har De ikke øjne i hovedet ?
Dersom De kun havde det par tommer!«

»Det par tommer? Jeg er ikke til session. Jeg
skal ikke måles ud i tommevis«.

»Jo såmænd skal De så! Det er genialt, —
det er der ikke to meninger om, — det er aldeles
fortrinligt, — men hvad hjælper det altsammeni
kære menneske, når De er så infernalsk lille?«

»Lille? Etatsråden véd formodentlig ikke, at de
største mænd have været undermålere? Alexander
den store, Napoleon den store. Nelson, — småfolk
allesammen«.

»Ja i virkeligheden kan det briljant gå an, men
på scenen, min gode mand, på scenen! Hvordan
tror De der, Napoleon den store vilde tage sig ud
i miniature?«

»Glimrende! De kan være overbevist om: al-
deles knusende. Jeg skal sige Dem: på scenen
vilde han vokse sig stor!«

»Stor? På høje hæle måske? På stylter? Eh?
Hvorfor ikke på stylter? Kan De sige mig det?«

»Nej, uden stylter, hr. etatsråd. Kothumenhar
aldrig gjort en mand stor. Garrick var et hlle
legeme«.

»A, bliv mig fra livet med Deres Garrick!
Var De kun et par tommer højere, De vilde allige-
vel være en undermåler, men De kunde til nød
passere«.

Digitized by VjOOQIC

;120 ^^® Toksværd Tuxen.

Tuxen var nærsynet. Med bogen tæt op til
øjnene og gestikulerende med den højre hånd, drev
han etatsråden hen i det modsatte hjørne.

»Det bedrøver dybt mit hjærte,
at bringe jer sørgeligt nyt,
ak, eders mand, madam,
er død og la'r jer hilse«.

Direktøren vred sig. Han var ligefrem sat op
mod væggen.

»Ja vel, ja vel! — Å, vær så artig, — De
vilde gøre mig en tjeneste ved at være lidt mindre
diabolisk«.

Forgæves! Stadig agerende og fægtende med
armene blev Tuxen ufortrødent ved at jage etats-
råden rundt fra den ene ende af værelset til den
anden.

»Nej ! — Og hvis det var mig,
jeg tøvede ej,

jeg søgte mig straks til straf
en anden livsledsager«.

»Gud hjælpe mig«, råbte direktøren, »det løber
mig koldt ned ad ryggen! Belzebub kunde ikke
spille sig selv bedre. — Pokker stå i det — mage
til spil har jeg ilike set — «

»Nej, det kunde jeg nok tænke«.

Tuxen gjorde et nyt udfald. Med en rask terts
traf han etatsråden lige i ansigtet.

Direktøren vidste ikke, om han skulde le eller
græde. Tilsidst valgte han den bedre del.

Han lo, til tårerne kom ham i øjnene.

Digitized by VjOOQIC

Ole Toksværd Tuxen. ^21

»Forstår De da ikke!« sagde han, idet han
tyede til sit lommetørklæde. »I pokkers skind og
ben: Mefistofeles som Tommeliden er umulig I«

»Kap djævlen ikke være lille? Skam kan han
så! Jeg har i det mindste ikke set nogen attest
for, at han er en garder«.

»Og så vil De tilmed være Leporello ? Ja, den
vise om de tusind og tre vilde De synge briljant.
De har en bas, som en Goliath kunde misunde
Dem, men — Leporello — !«

Tuxen smed partituret ned på gulvet.

»Nå, kan jeg ikke en gang være tjenestekarl hos
den knægt!«

»Betænk, mit kære menneske, betænk: Lepo-
rello skal i 3dje akt forestille Don Juan. De må
indrømme mig: Leporello må i al fald ikke være
grim som fanden«.

»Kan fanden ikke være Don Juan? Jeg inde-
står Dem for: Don Juan kan være så djævleblændt
grim han vil, — donna Elvira vil elske ham! Hr.
etatsråd, De kender formodentlig ikke til, hvad man
kalder hæslighedens skønhed?«

»Hæslighedens skønhed! Er De gal, mand!«

»Nej, jeg er ikke gal, kvindfolk er gale. De
lader sig lettere bedåre af en grimrian til djævel
end af Apollo af Belvedere«.

»Nå! — Ja, jeg be'r om forladelse, men —
dette ekstraordinære tilfælde må være min undskyld-
ning, — tror De virkelig, at en ung pige kunde
blive forelsket i — nu ja, til eks. i — Dem?«

Laura Kiel er : Silhouetter. (>

Digitized by VjOOQIC

J22 ^*® Toksværd Tuxen.

»Ja, jeg anser det ikke for umuligt«.

Direktøren gjorde pludselig højre om.

»Nej hør, véd De hvad! — Hvad beha'r? —

Nå, således! — Hm! Ja, for ser De, —

etatsråden gjorde et entrechat til venstre, — »Hvem
har givet Dem de øjne, menneske?«

»Han, som har skabt mig«, svarede Tuxen.

Der indtrådte en pavse.

»Ja, jeg véd nok«, vedblev Tuxen, »de har en
løjerlig skabelon. Det er griseøjne, men det er ikke
min skyld. Jeg vilde såmæn mer end gæme have
været en Adonis, men om min smag blev der ved
den lejlighed ikke spurgt«.

»Nej, det kan jeg s'gu nok begribe!«

Direktøren travede op og ned fra den ene dør
til den anden ; han purrede op i sit hår, han kløede
sig bag øret.

Tilsidst tog Tuxen sin hat.

*Jeg troede, det kongelige theater engagerede
kunstnere«, sagde han stilfærdig, »nu forstår jeg,
det engagerer kønne folk«.

»Nej, vist ej, nej ! Gud velsigne Dem, menneske«!

Direktøren standsede.

»De har en musikalsk ('g dramatisk begavelse
så rig og stor, at d^t er en ynk at tænke på, den
ikke skal komme frem; men der er en uforsonlig
magt i Deres natur. Efter Deres talent. Deres
stemmemidler tilhører De »grand opera«, efter Deres
ydre tilhører De »opera comique«. Kan De nogen
sinde bringe i stand en alhance mellem det burleske

dbyGoogk

Ole Toksværd Tuxen. |23

Og det sublime, så kom igen til mig. — Og så de
paV tommer for lidt, mandl Var De Adonis selv,
— det alene gør Dem umulig!«

»Ingen kan lægge en alen til sin vækst«, sagde
Tuxen.

»Ganske vist ikke — nej ! — Og — og — kunst-
neren i Dem er for ægte, til at han bør gøres til
genstand for latter«.

Der kom det. Da det først var bleven ham
sagt, bed det sig fast.

Hans sygelige angst for, at man skulde le ad
ham, var hans skæbne.

Den skæbne var trist nok.

Dette ene forsøg på at blive kunstner, var der-
for hans sidste , som det var hans første. Han
opgav det.

Men han var theologisk kandidat og blev i tidens
fylde kongelig embedsmand, det vil sige adjunkt ved
en latinskole i provinsen.

I provinsen gik han naturligvis for lud og koldt
vand. Han blev pebersvend, — hvorfor skulde han
gifte sig?

Nål Han vilde ingen lykke have af det liv, der
havde holdt ham så grundigt for nar.

Den jammerlige tilværelse, der havde givet med
den ene hånd, givet rundeligt, og lige så rundeligt
taget tilbage med den anden, — den trodsede han,

6*

Digitized by VjOOQIC

j[24 ^^® toksværd Tuxen.

»vær vis på det!« Trodsede den med hvert ånde-
dræt, lige til han blev gammel og grå, til han kun
var et kadaver. »Han vilde ikke lade sig gå på« !

Ægteskab ? Kunsten haA'de været hans ungdoms-
kærlighed, som han havde attrået i hede, lidenskabe-
lige drømme. Den havde været troløs, så sagde han:

»Skidt med det hele« 1

Ægtemand? Familjefader ? Vel bestaltet spids-
borger? Tilmed byrådsmedlem? Medlem måske af
en skolekommission? »Fy, for fanden 1«

Et helt livs Tantaluskval 1 Véd man egentlig, hvad
det er? Jeg mener, når det kommer til stykket?

Så lang dagen var — det vil sige: når und-
tages de 4— 5 timer, han tilbragte på skolen, — lå
han og drev på sin håide hestehårsofa indhyllet i
røg og damp.

Han havde snart ingen anden nydelse end den
gastronomiske. Han holdt af god vin og god mad,
især burgunder og østers.

Som byens snyltegæst, gik han på rekognoscering
efter tur. Når han stak sit spidse ansigt med
bukkeskægget — som en Fauns, en Satyrs —
ind ad køkkendøren, vidste husmoderen besked.

Kokkepigerne kaldte ham »snushanen«. De regel-
rette småstadsborgere kaldte ham »bajadsen«.

dbyGoogk

Ole Toksværd Tuxen. j^25

De så' kun hans særheder — naturligvis!

Når den lille, gnomeagtige mandsling med træk,
hvoraf hvert enkelt vilde sin vej, med opsmøgede
benklæder, luvslidt frakke og en gammel familje-
paraply under armen traskede gennem gaderne, havde
han ofte en hel sværm drenge efter sig.

Og da han brugte paraplyen både i regn og
solskin, døbte de ham: »Den lille Ole med para-
plyen«.

I denne dvale — liv var det ikke, — var der
imidlertid ét lyspunkt, nemlig hans timer i dansk
ved byens kathedralskole.

De gamle kunde ikke med ham, men ungdommen
rent ud forgudede ham.

For hans disciple lyste han som et slags meteor.
Disse skoletimer blev for de begavede blandt dem
fulde af impulser til senere livsarbejde, et væld,
hvoraf de i deres manddom øste som af oljekrukken
i Sarepta.

Hans undervisning var gennemlynet af geniale
glimt, — ja, selv kaldte han det nu kun kornmod.

En sælsom lærer I Når disciplene skulde have for
i den danske grammatik, gav han dem på stående
fod et kursus i literaturhistorie.

En dag kastede han formlæren fra sig på ka-
thedret.

»Hid med Hakon Jarl I« råbte han. »Det er
form I Se heri — Nu skal I høre! Men den, der
rører sig, mens jeg læser, skal få en lussing!«

»Ja vel! Det er hørt!« råbte drengene.

Digitized by VjOOQIC

]^26 ^^® Toksværd Tuxen.

»Se her! Femte akt, scenen med Karker. Det
er i den underjordiske klippehvælving. Du, Peter,
forestiller Karker, der skal sove. Ja, hvis du nu
blot rører en lillefinger, får du prygl! Nu er det
sagt ! «

»Ja vel!« sagde Peter.

»Lad lampen brænde!
Du kunde slukke den, så sad vi her
i mulm og mørke. Jeg begriber ej,
hvor folk så rolig hver en aftenstund
kan slukke lyset, før de gå til sengs.
Det er et hæsligt billede på døden.
Langt mere sort og fælt, end søvnen selv,
hvad blusser stærkt og kraftigt som et lys?
Hvor bliver lyset af, når det er slukt?
Lad lampen stå! Den brænder døsigt; men
den brænder dog endnu. Så længe der
er liv, så er der håb. Gå, sæt dig, sov!«

Pavse.

»Nu, Karker! Sover du?«

»Ja vel, hr. adjunkt!« råbte Peter og sprang op.
Tuxen hoppede desperat ned fra kathedret.

»Ha, dumme, stumpe slave!

— Hakon, Hakon! Er dette dyr

den hele rest af din forsvundne magt?«

Tuxen havde ret den gang, han talte med
theaterdirektøren om Napoleon den store.

Den lille mand »voksede sig stor«.

Han stod midt på gulvet, 6te klasse stimlede
sammen om ham, — de fleste mange tommer
højere end han. De så' ned på denne Hakon Jarl

dbyGoogk

Ole Toksværd' Tuxen. j^27

i dværgeskikkelse — åndeløse — turde næppe trække
vejret, for at ikke et ord skulde gå tabt.

Aldrig havde en skuespiller taknemmeligere pu-
blikum !

En skuespiller med hvide uldsokker og udtrådte
sko, uden mansjetter, uden slips — med uldtrøjen
stikkende frem!

Men i døren, med åben mund, stod rektor.

Han skød brillerne op i panden.

^»Men menneske dog!« råbte han. »Kalder De
det at undervise? Hvorfor i Pokkers skind og ben
blev De lærer? Hvorfor blev De ikke skuespiller?«

»Ja, ånden var også villig«, sagde Tuxen, »men
kødet viste sig at være skrøbeligt. Og så var der
det par forbandede tommer!«

En smuk septemberaften klokken hen ad ti gik
Tuxen hjem fra klubben.

Som sædvanlig dannede der sig hurtig en æres-
garde bag ham, en trop af drenge, der pegede
fingre ad adjunkten og gav ham en lang næse bag
hans ryg.

Tuxen hørte så fra én kant, så fra en anden
kant et af kvalt latter dæmpet :

»Ole! Lille Ole! Hvor har du i aften gjort af
paraplyen?«

dbyGoogk

-[28 Ole Tol^sværd Tuxeri.

Pludselig, da de havde nået torvet, — han
stadig gående i spidsen, — vendte Tuxen sig om.

»I asens unger! Gå nu hjem og læg jer. Små-
folk har ikke godt af at færdes så sent ude på
gaden«.

Et lydeligt latterudbrud svarede ham. De leende
røster samlede sig først mumlende, senere højlydt i
et ondskabsfuldt kor:

»Godnat Ole Lukøje! Sov godt, lille Ole! Tu-
sinde lykkelige drømme«.

Da slog Tuxen resolut sin paraply op og sang:

»Den lille Ole med paraplyen
han kender alle små folk i byen,
hver lille pige^ hver lille dreng
han lægger sødt i sin lille seng«.

Et frydeskrig lød over torvet. Drengene var
ude af sig selv af henrykkelse, de stampede med
fødderne, klappede i hænderne, der kom lys i amt-
mandens vinduer, i biskoppens vinduer og i borg-
mesterens vinduer, rullegardinerne fløj op, og —

»Og har om dagen de artig været
og kærlig fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå
og drømme sødt om Guds ^ngle små«.

»Bravo ! bravo ! Mer, Ole Lukøje, mer, kære Ole
Lukøje!« skreg drengene som besatte og kastede
huerne i vejret. Vinduerne blev stødt op —

Der stod den lille mand i galosjer midt på
torvet, under den opslåede paraply og sang — om-

dbyGoogk

Ole Toksværd Tuxen. j 29

ringet af drengeskaren, omringet af oplyste vinduer,
fyldte med honoratiores hoved bag hoved!

Månen sejlede sin vante gang over torvet og de
spidse gavle, en stork på kirketårnet stod på ét
ben og lyttede til i sfinxagtig ubevægehghed,
selv vægteren, der netop begyndte sin aftenrunde,
stansede for henne på hjørnet uvis, om han i em-
beds medfør skulde skride ind eller ej. Der lød
ikke en vognrullen.

Klart og kraftigt, i fulde, mægtige toner klang
sangen hen over den store, månebelyste plads:

»Men når om morgenen solen skinner,
da vågne de med små, røde kinder,
og takke Gud for, hvad de har drømt,
og kysse fader og moder ømt«.

»Så godnat, børn«, sagde Tuxen med ét, slog
sin paraply sammen og forsvandt om hjørnet.

Drengene råbte hurra, klapsalver lød fra vin-
duerne, storken kneprede og vægteren sjokkede af,
stødte stokken i stenbroen og brummede:

»Hov, vægter, hov! Klokken er slagen ti.
Nu monne tiden lide,
for bonde, pige, dreng.
Nu er det på de tide,
man føjer sig i seng«.

dbyGoogk

•£gQ Ole Toksværd Tuxen.

Han tog sin afsked længe før tiden. Om det
var frivilligt eller nødtvungent, véd jeg ikke.

Han sagde, han kunde ikke længere være levende
begravet i det hul.

Så kom han til København og vegeterede, —
»drev tiden af« som pensioneret adjunkt.

Det var ikke nogen meget indbringende bestilling,
men da han sled livet igennem som solist, — han
havde aldrig haft smag for duetter, — så — gik det 1

Hvordan han tilbragte tiden?

Da kunstens allerhelligste var lukket for ham,
— kun det par usle tommer! — så sad han og
drev i dens forgård, det vil sige hos å Porta.

Når det fme theaterpublikum efter endt fore-
stilling kom styrtende ind, fyldte kafféen i et nu med
trængsel, summen, silkerasien, parfume, mens spejlene
gengav denne glittrende sværm, disse hvide arme,
funklende armbånd, strålende øjne i en lysende,
farvemættet uendehghed, da hævede han det grå
hoved og spilede næseborene ud, som en jagthund,
der vejrer.

ifan indåndede begærligt bouquetten af den drik,
der var slået ham ud af hånden.

Flere af hans fordums disciple var bosiddende i
København, nogle som vel renommerede embedsmænd,
andre som kunstnere.

Han var og blev nu en gang det stimulerende
element i deres liv; de bar ham på hænderne,
feterede ham, lo ad ham, applauderede ham, var
begejstrede over ham —

Digitized by VjOOQIC

Ole Toksværd Tuxen. j 3 j^

Med ét ord : han gik på omgang, var den mest
søgte gæst til deres frokoster, middage og soupéer.

Intet bed på hans stemme hverken alder eller
forkølelse. Det var en pragtstemme, en helterøst i
en spinkel, klejn krop.

Når han ved kaffen, i rygeværelset ved det 3dje
glas Curacao, intonerede »Fiinf hundert tausend
Teufel!« var man hgeså ude af sig selv af hen-
rykkelse, som når han ved middagsbordet, ved
champagnen pludselig rejste sig op, skød stolen
tilbage, hævede sit glas og sang:

»Drick ur ditt glas,

se, doden på dig våntar!«

Det løb en koldt ned ad ryggen, en fornemmelse
greb en, som om knokkelmanden med sin le stod
bag hver gæsts stol.

Jeg har aldrig hørt Bellmann blive sunget så
dæmonisk som af Tuxen.

Men inde hos damerne sang han »Erlkonig«.

Ingen af de tilstedeværende vil nogensinde glemme
det udtryk af dyster, hemmelighedsfuld gru, hvormed
han gengav den sidste strofe:

»In seinen Armen — das Kind war todt«.

Og dog var han tilsidt bleven — en salon-
tyroler.

Led tilmed af hallucinationer, syntes ofte, han
gik bag efter sig selv.

»In seinen Armen — das Kind war todt«.

dbyGoogk

j^32 ^^^ Toksværd Tuxen.

Så var det en sommer, — han tilbragte den
hos en ven i Viborg.

Det blev en mærkelig måned! Hver eftermiddag
præcis kl. 6 gik han forbi Borgvold ud ad Randers
landevej, stansede på toppen af bakken, og gjorde
pludselig højre om.

Så fortabte han sig i synet af det gamle Viborg
med dets dækkende haver, dets granitdOm, der
vendte sin apsis ud mod ham, det gamle Vebjerg,
der klynget op ad en høj , legende skjul mellem
syrener og guldregn, hævede sig stolt op af søen
og på sit løftede skjold har Nordens herligste
basilika.

Og søen, klar som et spejl, slog mumlende mod
højens fod. Den nynnede for ham sine viser
om kong Dan og prins Hamlet, om ofring, konge-
valg og kongehyldning, om Ulf Jarl, Hardeknud,
Svend Estridsøn, Harald Hein, Knud den hellige,
Valdemar og Knud, — Valdemar Atterdag.

Bagefter havnede han regelmæssigt i Asmild
klosterhave, og der blev han siddende på terrassen,
medens sommerfuglene kredsede om ham, og klok-
kerne i den lille klosterkirke ringede solen ned.

Han sad med kinden støttet til hånden, så' hvor
aftensolen hinsides søen forgyldte domkirkens apsis,
drømte om de 6 klostre og 12 sognekirker, som
nu var en saga blot, og —

Så fandt han på at indøve nogle unge venner i
kvartetsang.

Til sidst vilde han have dem hver morgen

dbyGoogk

Ole Toksværd Tuxen. ^33

ned i domkirkens krypt og synge »Vådesangen« for
Erik Glipping.,

De unge vilde nødig ud af Qerene før klokken
syv. Så gjorde han det solo.

Takket være venskabet med håndværkerne —
domkirken var endnu under restauration — han slap
ned — én gang.

Der sad han muttersene tidlig om morgenen og
kukkelurede nede i krypten.

Da en mursvend kort efter kom med mursten
ind i »Langhuset«, hiarte han sang, der steg op
under hans fødder.

Et øjeblik stod han lamslået af rædsel uden at
kunne løfte en fod, så tog han foden på nakken.

Udenfor mødte han en af arkitekterne.

»Der er nogen nede i krypten«, stammede han
bleg af skræk. »Nogen som har fået ondt«.

»Fået ondt?« sagde arkitekten.

»Ja, han jamrer sig gefærlig. Han gi'r sig, så
det er en ynk«.

Arkitekten kom ind i kirken. Ganske rigtig:
der var toner — hule — dumpe —

»Det er under kirkegulvet«, sagde svenden og
rystede over hele kroppen.

Arkitekten steg nedad trappen. Han var ikke
kommet mange trin, før han så' et højst besynder-
ligt syn:

Forhenværende Adjunkt Tuxen, der stod i halvlys i
den midterste tufstens-hvælving med ingen andre til-
hørere end dværgpiller, kubiske søjlehoveder og sled

dbyGoogk

^*^^ Ole Toksværd Tuxen.

i det med vådesangen for Erik Glipping, så sveden
haglede ham ned ad ansigtet.

Mægtige toner vældede ud af hans brystkasse i
et så • anstrængt fortissimo, som om de vilde sprænge
granit-arkaderne. Vejret gik fra ham.

»Men Tuxen!« råbte arkitekten.

»Jeg vilde kun gærne prøve akustikken«, for-
klarede Tuxen. »Den er ikke videre god«.

»Nej, det kan De nok have ret i!« sagde arki-
tekten.

»Han asede som et bæst«, forsikrede mursven-
den, da han fortalte det til graveren. >^I kan nu
sige, hvad I vil: den mand har en skrue løs, eller
I kan kalde mig ved det navn, jeg er døbt med,
for jeg hedder MadsJ Og så siger man, han vilde
have været komediant!«

»Ja ser du«, sagde graveren, idet han sindigt
stak spaden i jorden og vendte græstørven, »det
folkefærd tror jeg nu for min part altid har en skrue
løs«.

»Nå — således!« sagde mursvenden.

Det var den samme sommer, — jeg husker det,
som om det var i går.

Middagsselskabet hos proprietærens var forbi —
det vil sige middagen. De gamle trak sig tilbage
til deres kaffe, vi unge kørte til »Hald« på høvogne.

Digitized by VjOOQIC

Ole foksværd Tuxen. ^^35

Det skulde være landligt til gavns, og det friske,
duftende hø —

De unge? Hvem var yngre end Tuxen? Han
var 60 år, — meget muligt, men han bar dem
briljant.

Så ung, at han gjorde hver en af os til skamme.

Da karavanen — de 4 forspændte høvogne —
stod fuldt bemandede, hørte vi pludselig en rude
klirre.

Jeg vendte hovedet og så tilfældigvis Tuxens
spidse bukkeskæg forsigtigt stikke ud af hjørne vinduet.

Hans øjne lyste. Med ét sæt var han ude
gennem vinduet, og smidig som en råbuk hoppede
han op i den sidste hø vogn.

»Fremad marsch, bøml« råbte han. »Nå så I
tænkte at stikke af? Sig mig egentlig, hvad i Pok-
kers navn vilde I have gjort uden mig?«

Nej, egenthg talt — hvad vilde vi have gjort
uden ham?

En skrue løs!

Efter at have beset hovedgården kammerherre
Schinkels, Ove Høgh Guldbergs Hald med dens
franske terasser, dens herlige linde og allé af vild-
banesten, dvælede vi i et kvarters tid ved Gregers
Då's Hald og hvilede os ud på dets sten trappetrin.

Derpå satte vi over Staldkæret og tømte på
.ruinerne af Nils Bugges borg et stille bæger for
mindet om Valdemar Atterdags belejring.

Tuxen var ubetalelig. Det var noget for haml

dbyGoogk

-[36 <^le Toksværd Tuxen.

Han førte os an, viste os om, gav os oplysninger,
slog om sig med witzer og anekdoter, kåd som en
overgiven gamin. — Der manglede ikke meget i,
at den 60-årige mand havde slået en saltomortale.

Til sidst landede vi på den lille pynt, der stak
ud i søen.

Der sad vi på sagnets, kæmpevisens. Ages og
Ebbes Hald omringet af saftig eng, sølvklar sø og
små, rislende vandløb.

De hviskede og tiskede disse vandløb, pludrede
og sladrede med en snakkesalighed uden lige.

Som vi sad der, stirrede os mætte på de
mørke hedebanker, det lyse bøgeløv, og lyttede til
disse vandløbs uophørlige rislen, faldt Halds stem-
ningsfulde skønhed ligesom ned over os, — den
betog os. Et tonevæld i mol.

»Som tusinde mumlende røster fra svundne år-
hundreder«, sagde Tuxen dæmpet. »Et fremhvisket
heltedrapa, en vemodsfuld elegie — det er Hald!«
råbte han pludselig og sprang op. »Disse skovspor
spredt over flere kvadratmile af den skov, hvori
Erik Glipping holdt sin sidste jagt. -- Finderupi

— Å de vandløb, — jeg holder det ikke ud!
Denne hvisken fra de døde, — slægt efter slægt

— går bort -' dør ud — Jeg hører også snart til
en slægt, der er døet ud — jeg har følt det længe

— jorden drager mig, — årene trykker, knuger
os dybere og dybere ned mod slægternes store
fællesgrav — jorden ! Ja, le mig kun ud. Vi går

dbyGoogk

Ole Toksværd Tuxen. \^*}

alle op i vor moder jord. Alnaturen forener sek-
lerne. Å — det er noget, I ikke forstår jer på!
Vi gamle går ubønhørligt til vore fædre, — det
gjorde også Abraham, Isak og Jakob. — Grav ved
grav hele jorden rundt, — de sover ved siden af
hverandre allesammen, å — ! Verden er dog kun
et gigantisk Pantheon, et eneste blomsterprydet,
træbevokset Campo Santo. Hold kun jeres sympo-
sion på gravstenene! Memento moril«

Vi lod ham rase ud. Sådanne anfald var ikke
sjældne, men humøret var borte. Der var ikke
mere nogen appel i os.

Madkurvene ble ve pakkede ud; men selv det
kunde ikke friste ham.

Han røg sin cigar og og blev iifravendt ved at
stirre på aftensolen, der farvede Almind bakker som
brunrødt fløjl.

Først da vi kom til champagnen, vågnede han op.

Lystigheden gik snart over alle grænser; da
udbrød Tuxen pludselig med ét:

»Vi talte om de døde — ja! Kender I visen:

»Mener du, at den har lykken fat,

som i sin hånd holder snese riges tømmer?

leg havde en ven, det kan være det samme, hvad
han hed, ja — jeg vil kalde ham Folkvard. Han
var forlovet med en ung pige; han elskede naturlig-
vis, elskede uden grænse og fornuft. Men hun
siog op med ham og forlovede sig et halvt år efter.

dbyGoogk

-[gg Ole Toksværd Tuxeil.

Det var et glimrende parti, han var gesandt;
den anden var der ikke stor stads ved, han var
kun en fattig løjtnant.

Så vilde skæbnen, de kort efter hendes anden
forlovelse skulde mødes i et stort selskab. Man
havde bedt ham synge, — ja, han sang henrivende.
Han var villig dertil, — ingen uden jeg vidste,
hvad han led, og hvad han led netop ved at skjule
det og lade som ingen ting.

Da han rejste sig op for at synge, så' jeg først,
han var blegere end sædvanlig og mørk under
øjnene. Det var, som det kostede ham besvær at
holde sig oprejst.

»Er du syg, Folkvard?« spurgte jeg.

Han vendte hovedet om mod mig, som om han
ikke rigtig havde forstået, hvad jeg sagde, da gik
døren op, og frøken G. og gesandten trådte ind.
Et råb undslap mig. — Jeg så på Folkvard.

Han havde løftet hovedet — en kende blegere
måske end for et øjeblik siden, men rolig.

»Syng ikke!« råbte jeg.

Hun stod der i flor og kniplinger med en
buket i hånden.

Så hævede han glasset, så' hende lige i øjet og
intonerede :

»Mener du, at den har lykken fat,

som i sin hånd holder snese rigers tømmer?«

»Nu ja, børn, mage til sang har jeg aldrig hørt

Digitized by VjOOQIC

Ole Toksværd Tuxen. ^^^

i mit liv — hverken før eller senere. Det var
trodsende hån, fortvivlelsens undsigelse slynget hende
lige i ansigtet, smertens protest.

Hvorfor han tog den sang? Nu ja, den faldt
ham vel tilfældigvis ind.

Men mellem hvert vers blev han blegere og
blegere, stemmen svagere og svagere, og ved det
sidste måtte han holde sig fast i stolen.

Vi stimlede sammen om ham. Da han havde
sunget den sidste strofe, faldt han om. Han var
død. Lægen sagde naturligvis: Hjærteslag«.

Vi var alle stille og følte os grebne, fordi vi
så', han var det. Han havde talt dæmpet, og nu
vedblev han med den samme lave røst:

»Gid jeg kunde fremstille det for eder, således
som jeg ser det i erindringen. Det er mange,
lange år siden«.

Han stod stille med lukkede øjne, som om han
søgte at samle mindet i én sum og fremtrylle det
forbigangne for sin sjæl.

Vi tav også fulde af forventning. Nogle sad
på voldrester, andre på græsset. Lystigheden var
forbi. Noget højtideligt havde listet sig bag på os,
samtidigt som solen var gået ned.

Månen var stået op og spejlede sig i Hald sø.
Det var meget varmt. Ingen luftning rørte de glin-
sende grene. Den ene stjerne efter den anden
tittede frem og blinkede ned gennem løvet.

Tuxen stod under et bøgetræ, måneskinnet faldt
ned på ham i brudt lys.

dbyGoogk

;[40 ' Ole Toksværd Tuxen.

»Synke hen i døden!* mumlede han.

Pludselig hævede han hovedet, kastede skuldrene
tilbage, en bevægelse, der næsten gjorde ham de
par tommer højere, hævede langsomt sit bæger og
sang:

»Mener du, at den har lykken fat,

som i sin hånd holder snese rigers tømmer?

Hviler han i rolig søvn hver nat?

og mon han aldrig død og oprør drømmer?

Nej, I potentater

udi alle stater!

Al jer magt og ære

står ej mod min lære:
Held den mand, der har en fuld pokal,
og, notabene, har evne den at tømme!
Vinens dunster jage livets kval,
og i dens dråber livets glæder svømme«.

Som elektriserede sprang vi alle op. En jub-
lende applavs, en bifaldssalve, som Gammel-Hald vist
aldrig før havde hørt.

Vi var ikke mere normale ; det var os, som skoven
stod i stille undren, og søen et øjeblik holdt inde
med sin plasken blot for at lytte efter.

Tuxen trådte ud af skyggen, — rimeligvis var
det månen, som gjorde ham så mærkelig bleg.
Men det passede jo til situationen.

»Se^ på sandheds vink slår skalden op,
og med sin sang fryder lejede spioner;
bli'er forfulgt og syg på sjæl og krop,
og dør med armod, had og laurbærkroner!«

dbyGoOgk

Ole Toksværd Tuxen. j[4,j

»Bravo, Tuxen! Du gode Gud, hvor det er
mageløst ! «

Han tog sig et øjeblik til siden.

»Skal det summen være

af al held og ære?

Jeg min fjende skænker

villig den og tænker:
Held den mand, der har en fuld pokal,
og, notabene, har evne den at tømme!
Vinens dunster jage livets kval,
og i dens dråber livets glæder svømme«.

Der var ingen orkesterfanfare, kun åndeløs tavs-
hed. Der var ingen gas, ingen sufflør, ingen kulisser,
men tæt løv, stjæmelys og Guds fri natur.

Vi stod fastnaglede til stedet og slugte hvert
ord, hver tone, den mindste bevægelse.

Tuxen vaklede hen til en murblok og støttede
sig til den.

»Ej skal magtens solskin varme mig,
jeg fri vil gøre mig livets timer glade,
om min isse. ranken flette sig;
så ler jeg ad de tørre lavrbærblade«.

Hans hånd omklamrede bægeret krampagtigt.
Stemmen blev ikke svagere, men fjernere. Den
lød, som kom den langt borte fra.

»Kun så mange penge,
at jeg ej skal trænge
til lidt vin, at drikke;
n)er jeg ønsker ikke!«

dbyGoOgk

j^^2 ^^® Toksværd Tuxen.

Og med en pludselig opblussen af livet hævede han
derpå bægeret for sidste gang :

»Thi lyksalig den, der sin pokal

kan uden sorger og uden frygt udtømme!«

Endnu et vaklende skridt fremad, og et morendo,
der var den højeste kunst: en »gradvis synken hen
i døden«.

»Vinens dunster jage livets kval,

og i dens dråber livets glæder svømme«.

Så ikke mer. Han stod endnu i nogle sekunder,
derpå faidt han om.

»Tuxen 1« råbte vi.

»Bravo!« tilføjede et par af os dæmpet.

Det begyndte at lufte en lille smule fra søen.
Der gik som et gys hen over buskads og trær.

»Hvorfor rejser han sig ikke?« sagde en be-
klemt.

»Tuxen 1« råbte en anden. »Spil nu ikke ko-
medie længer 1 Lad det nu være nok!«

Intet svar. Tuxen blev ubevægelig liggende der-
henne i skyggen af bøgetræet.

»Tuxen!« sagde M. halvt ærgerlig, »dette her
bliver uhyggeligt. Rejs Dem opl«

Han rørte sig ikke.

En navnløs skræk greb os. Vi ilede hen.

Der lå han under bøgetræet, udstrakt på det
bløde græs.

dbyGoogk

Ole Toksværd Tuxen. ^43

Sølvbægeret holdt han endnu knuget i hånden.
Han var bleg og stille.

Vi bøjede os ned over ham — — — —

»Jeg narrede jer nok grundigt, børn!« råbte
han pludselig, idet han sprang op. »Og I lo ikke?
Der kan I se, det fæ den theaterdirektør kunde nok
have vovet forsøget, trods det par usle tommer I «

dbyGoogk

dbyGoogk

dbyGoogk

dbyGoogk

Digitized by VjOOQIC

6HD15531fl'1b

b8909253 1896a

DATE DUE

— IF^mit

IS "^^

1

Ir

DEMCO 36-297

Digitized by yOOQlC

r